Hvad skal vi lave, når det regner?

På opdagelse i naturen

Når det regner, får man fregner. Men der er også mange flere insekter på veje og træer. Så har man små biologer derhjemme, er det de dage I skal gå på opdagelse. De fleste insekter og småkryb kommer frem når det er vådt udenfor. De fleste børn syntes det er sjovt at finde regnorme, bænkebidere, myrer, snegle og andet kryb. Se på dem og tal med børnene om dem. Man kan gå hjem efterfølgende og lave en planche over, hvad man har set.

Indendørs skaterparker

Befinder I jer godt med hjul under fødderne? Så kan I nemt finde en nærliggende indendørs skaterpark. Der er altid plads til både øvede og nybegyndere disse steder.

bagning når det regner

Leg kok for en dag

Sammen kan I prøve alle de opskrifter, du drømmer om af alt fra bollebagning, kager og velsmagende retter til hele familien. Det er altid hyggeligt at bage når det regner, og hvis bagværket serveres med varm kakao eller lækker læskedrik, går man sjældent galt i byen.

En hyggelig dag med brætspil

Varm kakao og brætspil, mens regnen trommer på ruderne, det lyder da hyggeligt. Det kan foregå både hjemme i stuen, eller man kan tage familien under armen og finde den nærmeste hyggelige café. Mange cafeer byder indenfor, til et par hyggelige timer med brætspil, som de har liggende.

når det regner er det godt med regntøj

På med regntøjet

Man skal ikke undervurdere en gåtur når der regner. Der er ikke noget der hedder forkert vejr, det er forkert påklædning. Regnvejr og pytter virker som en magnet på de mindste. Snup en gåtur i skoven med børnene og tag jeres hund med – hvis I har sådan en – så har man ofte hele skoven for sig selv. Det er da hyggeligt.

Den kreative familie

Man kan finde kreative butikker hvor man bl.a. kan få lov at male på kopper, skåle, fade og finurlige figurer og priserne starter ved 150 kroner. Når I er færdige med at male, sørger personalet for, at jeres kreationer bliver glaseret og brændt.

indendørs leg

Leg indendørs med ungerne

Indendørs legepladser findes rundt i landet, du kan google dem og finde dem i nærheden af jeres bopæl. Det er altid en sikker vinder for ungerne, for her kan de få brændt noget krudt af. Børnene får lov til at lege, som børn gjorde i gamle dage, og bruge fantasien uden Iphone og tablet.

Gå ud og spis

Man skal jo have lidt til dagen og vejen, og heldigvis kan det sagtens foregå i tørvejr. Der er mange steder hvor de byder på lækker brunch og frokost, også når det regner. Et oplagt bud er at besøge et indendørs madmarked, der byder de på lækkerier og samtidig får I en god madoplevelse.

en tur i svømmehallen

Tag i svømmehallen

Landets svømmehaller er altid et besøg værd, specielt når det regner og er koldt, og så er det altid ekstra hyggeligt med en tur i vandet, efterfulgt af en tur i sauna.

Tæl lyn og torden

Er I bange for torden? Det er der ingen grund til at være. Tæl mellem lyn og torden afstand og se det smukke fyrværkeri, som naturen selv kan skabe. Imens kan I fortælle røverhistorier eller digte historier til hinanden.

hjemmebio med familien.

Hjemmebio med gamle klassikere

Lav din egen hjemmebiograf og hent de gamle børnefilm. Find dynerne frem og byg en kæmpe seng af madrasser i stuen, så I har de optimale forudsætninger for en hyggelig indendørsdag. Server f.eks. popcorn, slik og vand og se film til I falder i søvn.