børn og fritid logo

Børn & Fritid er dit landsdækkende gratis-magasin spækket med spændende nyheder, interessante læserberetninger, oplysende artikler og fængende reportager om den moderne, danske børnefamilies travle verden og hverdag.

I hver udgave sætter vi fokus på aktuelle og relevante emner indenfor sundhed, fritid, børns leg og opvækst, opdragelse, friluftsliv, børnemode, gode ideer, bøger, spil, filmnyheder og meget andet, der vedkommer alle os, der venter sig og/eller allerede har børn.

Børn & fritid er desuden magasinet i børnehøjde, der primært henvender sig til forældre, bedsteforældre og andre med børne- og ungdomsrelateret arbejde, der ønsker at blive lidt klogere på sig selv og den omgivende verden, både vi selv og vore kære unger er del af.

Magasinet er landsdækkende og udkommer i udvalgte børnehaver, vuggestuer, sfo, fritidshjem, apoteker, biblioteker, på scanningsklinikken, på barselsgange, og i lægers venteværelser.

Vi udkommer også i Capella Play legelande, i Ønskebørn, Kære Børn, Skoringen og i udvalgte Rema1000 butikker landet over.

Du kan også læse hele magasinet online blandt andet på denne hjemmeside. Du finder et link i menuen.

Hvem er vi?

Redaktionschef

Bonnie Jensen

Jeg har gennem de sidste 24 år arbejdet med udgivelse af magasiner og aviser. I 2002 fik jeg ideen til magasinet Børn & Fritid, da jeg synes der manglede et gratis kvalitetsmagasin, der kan inspirere forældre i hverdagen.

Jeg er selv mor til to store drenge på 14 og 16 år og ser magasinet som mit tredje barn. Jeg elsker min hverdag på redaktionen, en hverdag med mange nye og spændende ideer, hvor vi ofte finder på nye og sjove projekter i forsøget på at følge med den nye digitale tidsalder.

Til hverdag har jeg fingrene med i det meste. Lige fra planlægning af artikler og temaer, til indlæg på SoMe og samarbejde med vores annoncører.

Ansvarshavende redaktør

Susanna Hochheim

Jeg er halvt brasilianer, har varmt blod i årene, er impulsiv, smilende og ret så udadvendt. Jeg er også en passioneret børne- og hundeelsker. Hundene er lidt nemmere at opdrage på, og børnene har nået en alder, hvor de er flyttet hjemmefra eller snart gør det.

Jeg har arbejdet med familiemagasiner og udgivelser siden 1995. I 2000 var jeg med til at udgive det første gratis børne- og familiemagasin, og i 2006 indtrådte jeg som partner i Børn & Fritid. Til daglig bor jeg sammen med min mand og min yngste datter på 16 år. Vi lever et aktivt liv og hele familien går meget op i sport, kost og motion.

Journalist

Henriette Rosenthal

Jeg er vel det nærmeste, man kommer på at være en menneskelig Schweizerkniv, for jeg kan lidt af hvert. Jeg har bevæget mig gennem livet, og har passeret flere forskellige brancher bl.a. sagskoordinering af ejendomshandel, salg af markedsføring og har også udgivet magasiner om vores kæledyr.

De sidste 11 år har jeg været tilknyttet Børn & Fritid, hvor jeg skriver tekster om alt, hvad der rør sig i hverdagen. Det bliver aldrig kedeligt, og jeg får indblik i en masse spændende emner. På redaktionen udgør vi, på grund af vores forskelligheder, et stærkt team, og jeg er tryg ved, at vi alle har hinandens ryg.

Fik jeg nævnt, at jeg er mor til to voksne døtre samt mormor til verdens lækreste lille pige? Jeg er også så heldig at have et skønt bonus-barnebarn, en dreng som nærmer sig teenagealderen.

Web/Blog/SoMe

Marlene Dorthea Permin

Jeg har flere talenter, og bruger dem gerne. Som 26-årig blev jeg i 2018 færdiguddannet som herreskrædder.

Det har jo ikke meget at gøre med hjemmesider, SoMe og Google Analytics, hvilket er mit ansvarsområde hos Børn & Fritid. Det var en omvej omkring et kursus i digital markedsføring, der førte mig hertil. Jeg blev simpelthen bidt af det.

Derudover har jeg et aktivt liv, med dejlige veninder, og elsker at danse. Jeg nørkler også gerne med håndarbejde og bagning. Det sidste nyder mine kollegaer ofte godt af. De er særligt vilde med mit hjemmebagte knækbrød.

Nye artikler

2,641FansLike
0FollowersFollow