Sanseleg…

Er ordet sanseleg noget, der får din nysgerrighed til at vokse? Eller kaster du armene i vejret og tænker at det er umuligt at finde tid til, i jeres i forvejen pressede hverdag? Læs med her, og opdag hvor enkelt det faktisk kan være.

Af Diana Hansen

Sandheden er at det ikke kræver meget andet end lysten til en hyggestund med dit barn.
-og selvfølgelig lidt ideer. Men dem hjælper jeg med.

Jeg drømmer om at give flere forældre en større legelyst, ved at vise, at leg kan være meget andet end at købe og spise kajkager i deres børns legekøkken. Jeg selv fandt på undskyldninger for at slippe for de traditionelle lege, hvor biler skal køres i garagen og dukken skal puttes 12 gange inden for en time.

Virkeligheden er at jeg synes, at den form for leg er kedelig – og jeg er langt fra den eneste.
Som mor til tre børn og ejer af en privat vuggestue, måtte jeg gå andre veje for at finde legelysten. Jeg fandt lege, som fanger mig, lege som er udviklende og sanselege. Min nysgerrighed og glæde ved legen smittede hurtigt af på børnene og det føles befriende at leg kunne være noget, som jeg ikke kun fysisk, men også mentalt var til stede i.

Det betyder ikke at vi aldrig skal spise Kajkager igen, men kun hvis det er giver mening.

Hvorfor er sanseleg godt?

Børn som øver sig i at hoppe og kravle får bedre motoriske færdigheder. På samme måde udvikler man sanseapparatet, ved at stimulerer sanserne. Det er igennem sanserne at barnet får viden omkring sig selv og verden. Det betyder at hver gang barnet berører, dufter, smager osv., så sendes der en besked til barnets hjerne. Hver besked er læring for barnet.

Jeg har igennem flere år samlet mine ideer i et legekartotek, så når behovet opstod, så kunne jeg åbne siden og blive inspireret. Den mulighed ville jeg gerne dele med andre forældre, og det blev startskuddet til min legeprofil. Et forum fyldt med søde, inspirerende og sjove mennesker. Et forum fyldt med muligheder. Her får du tre sanselege, som dit barn vil elske og som er overskuelig at stille an til. Med disse lege er der mulighed for nærvær, fordybelse og kvalitetstid med dit barn. Tre ingredienser som hverken du eller dit barn kan få nok af.

sanseleg, hældeleg

Hældeleg

Børn bliver draget af vand. Det er let tilgængeligt og så er der mulighed for fordybelse. Find bøtter, skåle, kander, sovseskeer og hvad du ellers har i køkkenskabene frem. Fyld vand i et par af kanderne og tilføj et par dråber frugtfarve, hvis det skal gøres lidt ekstra festligt.
Legen er simpel. Barnet skal nu flytte vandet rundt i de forskellige kander, skåle og bøtter. Det styrker barnets finmotorik, og barnet får mulighed for at øve teknikken ”at hælde”, inden barnet skal bruge færdigheden, til at hælde mælk op i kop. Denne leg fungerer rigtig godt
på gulvet, som bliver dækket af en voksdug og derefter et tisseunderlag, som suger det vand der hældes ved siden af.

sanseleg, regnbue ris
Barnet kan lege med regnbue-risene på samme
måde som med vand. Hælde demfra skål til skål
og se at farverne blander sig undervejs.

Regnbue-ris

Hæld en halv pose parboiled ris i en frysepose og tilsæt 10 dråber frugtfarve eller en spids pastafarve. Ryst nu posen så ris og farve blandes sammen. Vær forsigtig med mængden af farve. Hæld derefter risene ud på et stykke bagepapir og lad dem tørre i en halv times tid. De er nu klar til leg.

Obleck

Det er muligt at du selv har leget med det som barn. I 90`erne indtog Bubber sit badekar i bedste sendetid, hvor han viste Danmarks børn hvordan man laver obleck. Det kræver ikke andet end en pose kartoffelmel, ca. 3 dl vand og et par dråber frugtfarve, som blandes i vandet inden det tilsættes kartoffelmelet. Konsistensen minder lidt om kviksand og er sjovt at røre ved. Der er oplagt at inddrage en ske, en bøtte, små legetøjsdyr eller hvad barnet har interesse for.

Det skal du bruge:
1 pose kartoffelmel
ca. 3 dl vand
Et par dråber frugtfarve
– Kom frugtfarven i vandet og bland det sammen med kartoffelmelet.

Når barnet putter hånden ned i oblecken, kan det forme materialet i forskellige størrelser og faconer. Når barnet slipper det igen, retter oblecken sig øjeblikkeligt ud igen.

Diana deler sanselege, udviklende påfund, samt kreative ideer på deres Instagram side, hvor i kan finde mere inspiration til børnelege.

Se deres instagram side her: Fri_fantasi