Høje ambitioner under åben himmel med Friland og Sebastian Fini

(Annonce) Friland og den danske mountainbike-atlet, Sebastian Fini, går sammen om at fremme udendørstræning og en aktiv livsstil i det fri. Det sker i perioden frem mod OL i Paris 2024, hvor Fini kæmper for at sikre sig en plads i legene. For Sebastian Fini er vejret ingen hindring for at træne i det fri og han træner i al slags vejr. En holdning, der matcher Frilands koncepter med dyrene udenfor året rundt. Bag Friland står Danish Crown, som er stolt dansk partner med Team Danmark og Sebastian Fini.

Her får du et par opskrifter, der er lavet i samarbejde med Sebastian Fini og Team Danmark.

Alle Frilands dyrene går ude i det fri uanset årstid, præcis som Fini der træner ude i det fri, uanset om det er regn, frost eller høj sol.

Vil du også træne i det fri?

  • Lej en mountainbike – prøv, om det er en sport for dig, før du bruger mange penge på en cykel.
  • Begræns udstyr i første omgang til en hjelm, cykeltøj og sko.
  • Hvis du ikke har kørt med klikpedaler før, så vent med det, og øv dig uden.
  • Find en træningsmakker – det er sjovest at dyrke sport med andre, og det er lettere at komme afsted, hvis en står og venter på dig.
  • Vælg et fornuftigt prisniveau for cykel og udstyr – lad være med at starte med udstyr, som er meget dyrt.

Mørbrad med ovnbagte rodfrugter

Ingredienser

Rodfrugter og kartofler

  • 600 g rodfrugter, f.eks. gulerødder, pastinak
  • og persillerod
  • 400 g små kartofler
  • 2 stk. bananskalotteløg
  • 1 spsk. olie
  • Friske krydderurter, fx timian og rosmarin
  • Salt og peber

Svinemørbrad

  • 1 stk. Svinemørbrad
  • Olie til stegning
  • Salt og peber

Tomatsalat

  • 500 g tomater i forsk. farver og størrelser
  • 1 stk. burrata
  • Basilikumblade
  • Hvidløgsmayo
  • 1½ dl mayonnaise
  • 1 stk. knust fed hvidløg

Sådan gør du:

Rens rodfrugter og kartofler og skær dem i mindre stykker. Pil løgene og skær dem i kvarte. Kom rodfrugter, kartofler og løg i en lille bradepande, hæld olie over og drys med salt, peber og friske urter. Bag grøntsagerne ved 225 grader (varmluft) i 15-20 min.

Brun svinemørbraden på alle sider i lidt olie på en pande ved høj varme. Læg mørbraden oven på grøntsagerne og drys den med salt og peber.

Sæt bradepanden tilbage i ovnen i yderligere 15-18 min. eller til rodfrugterne er møre og mørbraden færdigstegt (centrumstemperatur: 62-65 grader). Skær imens tomaterne i skiver og anret dem på et fad sammen med burrata og basilikumblade. Rør mayonnaisen sammen
med hvidløg. Server mørbraden skiveskåret med rodfrugter, kartofler, tomatsalat og hvidløgsmayo.

Honning- og chilimarinerede koteletter

Ingredienser

  • 4 stk. koteletter
  • 1 dl olie
  • 1 spsk. flydende honning
  • ½ tsk. tørrede chiliflager
  • 1 knust fed hvidløg
  • 200 g glasnudler
  • 1 stor moden mango
  • 1 agurk
  • 1 limefrugt – saften heraf
  • 2 spsk. sesamolie
  • 1 dl grofthakkede koriander
  • 50 g grofthakkede salte mandler
  • Salt og peber

Sådan gør du:

Rør olie, salt, peber, honning, chili og hvidløg sammen i en skål. Vend koteletter heri og stil dem til side. Kog nudlerne efter anvisning på pakken og afkøl dem med koldt vand. Skær mango og agurk i tern. Pisk limesaft og sesamolie sammen til en dressing. Vend nudler, mango, agurk, koriander og dressing sammen i et fad og drys mandler over.

Steg koteletterne ved moderat høj varme i 2-2,5 min. på hver side. Tag kødet af panden og lad det hvile i ca. 5 min. Servér koteletterne lune med thaisalaten.

Burger med spejlæg

Ingredienser

  • 500 g hakket oksekød 4-7% fedt fra friland
  • 1 kg babykartofler
  • 1½ spsk. olie
  • 2 stk. modne avocados – kødet heraf
  • 2 fed hvidløg
  • ½ tsk. tørrede chiliflager
  • 4 æg
  • 4 stk. lune brioche burgerboller
  • 4 spsk. mayonnaise
  • 4 spsk. ketchup
  • 8 blade hjertesalat
  • 1 stor tomat i skiver
  • 1 dl syltede rødløg

Sådan gør du:

Halvér kartoflerne og kog dem i letsaltet vand i 3-4 min. Lad dem afkøle let. Steg kartoflerne i lidt olie på en pande ved jævn varme i 8-10 min. eller til de er møre indeni og sprøde udenpå. Mos avocadokødet og hvidløg sammen til en creme – brug en gaffel. Smag til med salt og peber. Form fire flade bøffer af hakkekødet og steg dem i lidt olie på en pande. Drys med chiliflager, salt og peber.

Tag bøfferne op af panden og hold dem varme. Slå de 4 æg ud i panden og spejl dem. Flæk burgerbollerne og smør dem med mayonnaise og ketchup. Saml bollerne med salat, bøf, tomat, spejlæg, syltede rødløg og avocadocreme og servér dem med de brasede kartofler ved
siden af.

Vil du se flere opskrifter? Læs mere her på deres hjemmeside: www.friland.com/da-dk/