Grønt i haven året rundt

“Annonce”

Rhododendron er en populær og smuk plante at have i haven, med sine farverige blomster og glinsende blade. Med passende pleje kan rhododendroner blomstre i årevis og bringe glæde til haven hele foråret og sommeren igennem.

Af Bonnie Jensen

Rhododendron fås i et utal af farver, former og højder. Nogle er hurtigt voksende, mens andre bruger deres kræfter på at danne de smukkeste blomsterhoveder. Nogle breder sig udad, mens andre vokser opad, nogle kryber, og andre vokser sammen med naboen.

Rhododendron så langt øjer rækker

På planteskolen Rhodo Roskilde, tæt på motorvejsafkørslen ved Tåstrup, finder du et 1200 kvm stort drivhus med rhodododendron i lange baner og i alle afskygninger – lige fra bittesmå skud, til de helt store flotte planter, der fylder godt i en have.

Her har Vermund Christensen siden 2007 dyrket sin store passion, rhododendron, og diverse andre surbundsplanter. Udendørs har han 1000 kvm ”mark”, hvor han har lagt ukrudtsdug og etableret vanding med drypslanger i potterne til de omkring 5000 planter, primært rhododendron. Her er de godt beskyttet af høje ege-, bøge- og andre træer.

At gå en tur her er en oplevelse i sig selv. Duften, farverne og omgivelserne fås ikke meget bedre for sådan en rhododendronentusiast som mig. Jeg føler mig som i himlen, og kan bruge timevis på at gå og studere, mærke og snuse til de mange forskellige smukke planter.

Af disse mange planter forsøger Vermund Christensen at udvælge sjove og smukke krydsninger til sine kunder, og når man har været i selskab med ham i mere end bare fem minutter, er man ikke i tvivl om hans store kærlighed til de smukke planter. Han kan svare på spørgsmål om de forskellige sorter i én uendelighed.

Jeg vil tro, at han er det, man kan kalde et omvandrende rhododendron-leksikon. Han slynger om sig med alle de latinske navne og ved præcis, hvor de skal plantes, hvor meget de kan vokse om året, og hvilke farver og dufte, de forskellige har at byde på. Det er uden tvivl her hos ham, jeg ville sende enhver rhododendron-entusiast på besøg. Om ikke andet, så bare for at blive inspireret, og for at blive lidt klogere på de planter, man allerede har hjemme i haven.

Vil du vide mere? Du finder deres hjemmeside her: www.rhodo-roskilde.dk