Nu bæres lyset frem.

Den 13. december går forventningsfulde børn Luciaoptog. Forrest i lysprocessionen går Luciabruden med en krone med lys på sit hoved, bagved følger et optog af børn med et enkelt lys i hænderne.
Men hvem var egentlig denne Lucia?

Af Henriette Rosenthal

Lucia var en ung kristen kvinde, der levede i 300-tallet i byen Syrakus på Sicilien. Historien fortæller, at hun var født ind i en velhavende familie. Familiens plan var, at Lucia skulle giftes med en velhavende mand og derved sikres et godt liv. Lucia havde imidlertid andre planer, for hun valgte den forbudte kristne tro i stedet for den romerske religion.

Det var ikke var ikke ufarligt. Det var nemlig forbudt at være kristen, og Lucia blev derfor betragtet som en fjende af Romerriget. Blev man som kristen angivet til myndighederne, risikerede man at blive tortureret og henrettet. Det skyldtes blandt andet, at de kristne indbyggere nægtede at ofre til kejseren, som man ellers skulle gøre med jævne mellemrum dengang. De kristne ville gerne bede for kejseren og for Romerriget, men at ofre til ham som en gud, ville de ikke. De accepterede kun én gud.

Ville hjælpe de syge og fattige kristne

Mange kristne gemte sig i byernes katakomber, hvor de i skjul kunne leve som kristne. Disse kristne ville Lucia hjælpe. Derfor sneg hun sig ud i natten for at dele mad ud til de fattige. For at kunne se i nattens mørke, og for samtidig at have sine hænder fri til at hjælpe, bar hun en krans med lys i på hovedet. Da Lucias mor senere på mirakuløs vis blev rask efter at have været dødeligt syg, lovede Lucia at vie sit liv til Kristus. Lucia afslog derfor at gifte sig med den mand, som hendes familie efter datidens skik havde lovet hende væk til.

Forsmået bejler

Den forsmåede bejler hævnede sig ved at angive den kristne Lucia til myndighederne. Men det skulle vise sig vanskeligt, at få straffen til at ”bide på” Lucia. Hver gang Lucia skulle straffes for sin kristne tro, blev hun ved guddommelig indgriben beskyttet. Kejseren sendte for eksempel Lucia til et bordel som straf, men da en oksekærre skulle køre hende til bordellet, kunne okserne ikke flytte sig ud af stedet. Derefter forsøgte kejseren at brænde Lucia på bålet, men her ville ilden ikke fænge. En anden legende fortæller, at heller ikke olie ville brænde Lucia. Til sidst henrettede bødlen hende ved at stikke hende med sit sværd. Hun døde den 13. december år 304, som blev datoen for fejringen af hende.

Kilde: Folkekirken