Kager til enhver fest

En ung islandsk kvinde, et tilfældigt møde og en spontan idé. Det er hovedingredienserne i, hvad der skulle vise sig at være et rent kageeventyr.

Af Henriette Rosenthal

“Annonce”

Det er en sprudlende eventyrlyst, der bragte Ynja Mist Aradóttir fra Island til København. Idéen var at læse produktdesign. Derudover hjalp hun i 2017 til på et par kurser hos Bake My Day, som kreerer de smukkeste kager til enhver lejlighed. Da daværende ejer fortalte, at hun ledte efter en, der ville købe konceptet og overtage forretningen, slog Ynja til med det samme. I en alder af 21 år blev hun virksomhedsejer, og efter kun et år har hun nu fem fuldtidsmedarbejdere.

Kagekunst

Kager til enhver fest hollie børnefødselsdag

I Bake My Day laver de kunstfærdige kager, der er så fine, at man næsten ikke nænner at skære stykker af dem. Det ændrer sig hurtigt, når man smager kagerne, for lige så kunstfærdige de er, lige så lækkert smager de. Der er mange smagskombinationer at vælge mellem, når du skal bestille kagen til din fest. Nogle vil gerne have,at deres kage er fugtig og sød med karamel eller chokolade, mens andre foretrækker en mindre sød kage med et tvist af frugtsmag. Derfor laver Bake My Day lidt af det hele, så alle kan få lige netop den kage, de drømmer om. Hvis du er det mindste i tvivl om, hvilken smag du ønsker dig, kan du bestille smagsprøver, som bliver leveret som cupcakes.

Den perfekte kage til børnefødselsdagen

Kager til enhver fest børnefødselsdag

Det vækker altid jubel til en børnefødselsdag, når der kommer kage på bordet. Det kan du så gange med hundrede, når kagen er en af de seje fødselsdagskager, som findes i mange afskygninger hos Bake My day. Hvis dit barn elsker Paw Patrol eller enhjørninger, er det oplagt at bestille sådan en temakage til fødselsdagsfesten. På www.bakemydaydk.com kan du se alle de smukke, seje og velsmagende kager, du kan vælge mellem, når der er fest i sigte, uanset om det er fødselsdag, babyshower, barnedåb, bryllup eller noget helt femte, som skal fejres.