Hvor kommer dine fødevarer fra?

Tager du stilling til, hvordan køerne har levet inden, de bliver slagtet, eller om dine grøntsager er dyrket lokalt i Danmark?

Af Bonnie Jensen

Hvis du kan svare ja til ovenstående, går du ikke forgæves i REMA 1000. Her finder man ikke mindre end 400 økologiske produkter, som en del af deres faste sortiment. Deres største mission er at hjælpe kunderne med at vælge de rigtige varer. REMA 1000 har valgt at tage et stort ansvar, nemlig at sørge for, at vi kan spise økologiske og dansk produceret produkter, og derfor har de indgået samarbejde med flere lokale landmænd. Faktisk er REMA 1000 medejer af Danmarks største økologiske landbrug, Gram Slot. Her rådes over 3200 hektar land, hvor ikke mindre end 1200 malkekøer går på græs, og nyder livet, inden de skal levere bl.a. økologisk mælk til kunderne i REMA 1000.
På Gram Slot producerer de også grøntsager, melprodukter og havregryn udelukkende til REMA 1000. Holdningen er, at økologi skal være tilgængeligt for alle til priser, hvor alle kan være med.

Vi skal være selvforsynende i Danmark

frilandsgrise

Vi har taget en snak med Anders René Jensen, indkøbs- og marketingdirektør i REMA 1000, og det er ikke uden stolthed i stemmen, at han gør os klogere på det økologiske landbrug, og deres samarbejde med de lokale landmænd.

– Vi har igennem de sidste 12 år været en del af Gram Slot, som en del af vores arbejde med ansvarlighed, som går under overskriften Discount med holdning. Vi ønsker, at kunderne har en holdning til de varer, de køber og serverer for deres familier. Det var tydeligt for os at se under Coronapandemien, hvor vigtigt, det er for kunderne at handle lokale varer. Aldrig før har vi haft så svært ved at bestille råvarer i udlandet, og transporten gik trægt, og det betød, at alle fik øjnene op for vigtigheden i, at vi i Danmark selv kan producere vores varer og være selvforsynende. At vi som forbrugere er med til at bevare de danske virksomheder, giver rigtig god mening – også for vores klima –da frisk frugt og grønt, der er produceret i Danmark, har en kortere transporttid til butikkerne, og derved nemmere bevarer friskheden. Udover at vi får friske varer, der smager bedre, så er kortere transporttid også lig med mindre forurening, og dermed bedre for vores miljø.

Vil du vide mere om lokalt producerede fødevarer? Læs vores artikel her: Indkøb med omtanke og en bæredygtig hverdag

Kom helt tæt på dyrene på gården

– Med vores samarbejde med Gram Slot, ønsker vi at byde alle velkomne til at få et indblik i, hvad der sker på landet. Her er åben gård hver lørdag, hvor man kan komme på besøg og se, hvor godt dyrene har det. Her er faktisk også en lille mini zoo, hvor man kan møde både heste, grise, køer og får.

– Man kan komme helt tæt på dyrene, og f.eks. få lov til at malke en ko, kærne sit eget smør, eller røre ved en gris. I den lille skov ved gården, er der en legeplads, hvor børnene kan bygge huler, og lege omkring volden. Faktisk er her hele tre shelters, som man kan leje, hvis man har lyst til at overnatte ude i det fri.

Gram Slot luft foto
REMA 1000 har et unikt samarbejde med Gram Slot.

Om Gram Slot

  • Danmark største økologiske landbrug
  • 3200 hektar økologisk jord
  • Ca. 1200 malkekøer fordelt på tre kvæggårde.

Fra jord til bord

– Dyrevelfærd er en vigtig mærkesag for os i REMA 1000. Det er derfor, vi samarbejder med de dygtige lokale landbrug, der producerer økologisk og med dyrevelfærd for øje.

– Tilbage i 2018 valgte vi at sige et endeligt farvel til buræg i vores butikker, og på Vallø Slot har de fritgående kyllinger, så her aftager vi alle deres æg. Vores kyllinger køber vi hos Rokkedahl, hvor kyllingerne går frit, og har mulighed for at sandbade og rode i jorden. Vores grisekød køber vi hos Peter & Lene og Nielli & Tommy, hvor de har en masse glade frilandsgrise gående med krølle på halen.

– Vi vil gerne have åbne landbrug, hvor vi får besøg af familierne. Så de kan se, hvor deres mælk, æg og andre fødevarer kommer fra. Det nytter jo ikke, at der går børn rundt og tror, at mælken kommer fra en karton.

– Det er sundt at se alt det, der sker inden mælken kommer på kartonen. Der skal gode marker til, hvor køerne frit kan gå og græsse, de skal have det rigtige foder, og så skal mælken malkes, inden vi til sidst bruger koen til at lave oksekød til kødsovsen.

– Fødekæden er lang, og de fleste børn synes, det er skægt at høre om. Og så håber vi jo også, at vinde forældrenes respekt for produktionen, så de dermed vælger at købe fødevarer herfra, når de har fået et indblik i, og set, at dyrene har haft et godt liv.

Gram Slot og dyrevelfærd
Rokkedahl i Nibe har fokus på dyrevelfærd.

De tre dyrevelfærdshjerter

Når vi som forbrugere køber ind med hjertet, kigger vi efter dyrevelfærdsmærket, som findes på kød, mejeriprodukter og på pålæg. Men hvad betyder det egentligt? Det er ganske enkelt, jo flere grønne hjerter, der er på emballagen, jo bedre dyrevelfærd. Dyrevelfærdsmærket er statskontrolleret, og mærket er garanti for, at dyrene har haft bedre dyrevelfærd under opvæksten.

Vil du vide mere om Rema 1000 og Gram Slot? Du finder deres hjemmesider her: www.rema1000.dk og www.gramslot.dk