Vores klima

Forurening og overforbrug belaster både natur, miljø og klima. Hvis vores børn og deres børn skal have samme muligheder som os, er en bæredygtig udvikling nødvendig.

Af Bonnie Jensen

Vi smider alt for meget mad, emballage, plastik, dåser, pap, batterier, elektronik, og meget andet i skraldecontaineren. På et år bliver det til 845 kilo husholdningsaffald per dansker. Det gør os til det land i Europa, der producerer mest husholdningsaffald per indbygger, ifølge Eurostat. Derudover kommer affaldet blandt andet fra industrien, servicebranchen og byggeriet.

I dag bliver omkring en tredjedel af dette affald brændt af på et af vores mange forbrændingsanlæg. Her bliver affaldet omdannet til varme og el. Men affaldsforbrændingen er som at tisse i bukserne for at holde sig varm. Affaldsforbrænding skaber varme i radiatoren, men løsningen er uholdbar, fordi vi bruger og brænder de naturlige råstoffer op, som vores eksistens er afhængig af.

Faktisk skyldes omkring 45 procent af verdens CO2-udledning vores produktion og forbrug. Derfor er brug og smid væk-kulturen og de store affaldsmængder et kæmpe klimaproblem. Hvis vi alle bliver endnu bedre til at støtte op om sorteringsordningerne, giver det mulighed for at genanvende store dele af vores affald.

Klimaøkonomi – cirkulær og lineær økonomi

Disse ord hører vi ofte, men hvad betyder de egentligt? I dag har vi en lineær økonomi. Vi bruger og udvinder ressourcer fra jorden. Vi producerer, distribuerer, forbruger og smider ud. Og vi er dygtige til at bruge løs af jordens ressourcer. Vand, jord, metaller, olie, træ og meget mere, er de produkter vi forbruger, og det påvirker klimaet og miljøet, når de bliver produceret og smidt ud derefter.

Men omvendt, hvis ressourcerne kunne udnyttes i nye produkter, så ville virkeligheden være en helt anden. I en cirkulær økonomi er ressourcerne i et kredsløb, her genbruger man og fornyer med dette. Det betyder, at vi ikke smider vores brugte ting ud til affaldet, men at vi i stedet genbruger eller genanvender det. F.eks. er der mange ting der kan repareres, eller vi kan genanvende produktet i en ny form – i et andet produkt.

I den ideelle cirkulære verden skal der ikke bruges nye ressourcer, fordi alle ressourcer forbliver i kredsløb. Det betyder, at der i en cirkulær økonomi ikke slipper affald og forurening ud i naturen.

Spar på strømmen i hverdagen

Vores strømforbrug er højt, fordi vi har mange ting, der bruger strøm. Vær bevidst om, hvad du bruger, og sluk helt, når ikke du bruger dine apparater. Så reducerer du klimabelastningen, samtidig med at du sparer penge på elregningen.

Spis efter sæson

Frugt og grønt er de fødevarer, der belaster klimaet mindst. Vælg de grøntsager og frugt, som er i sæson. Prisen og smagen følges heldigvis ad, så ved at købe årstidens frugt og grønt kan man både spare penge og klimaet. Gulerødder, kartofler og brød udleder ca. 20 gange mindre CO2 end oksekød og syv gange mindre end svin og kylling. Så der er virkelig noget at spare i klimaregnskabet, ved at vælge flere grøntsager.

Bælgfrugter og nødder

Når du spiser planterigt og varieret, er bælgfrugter, nødder og frø gode kilder til protein og andre næringsstoffer og er en god erstatning for kød. Samtidig er bælgfrugter blandt de fødevarer, der har det laveste klimaaftryk.

Fair Trade og bæredygtigt landbrug

Kender du Fairtrade-mærket? Hvis du vælger varer, som er mærket med det, er du med til at sikre bedre løn og ordentlige arbejdsforhold for verdens udsatte bønder og arbejdere, og at produktionen foregår med omtanke for miljøet. Fairtrade er en international mærkningsordning, der arbejder for at bønder og arbejdere i nogle af verdens fattigste områder, får en fair løn og bedre arbejdsvilkår.

Derudover er der stort fokus på miljøet i produktionen af råvarer. Fairtrade er altså med til at udvikle bøndernes samfund, der rammes af klimaforandringer og deres mulighed for at dyrke afgrøderne. Derfor hjælper Fairtrade bønderne med at håndtere og tilpasse sig klimaudfordringer, ved at introducere nye afgrøder, og uddanne dem i bæredygtigt landbrug. Bønderne lærer, hvordan man dyrker afgrøderne uden hjælp fra pesticider og andre skadelige stoffer.

Hvordan kan vi selv beskytte vores klima i hverdagen?

  • Køb dansk og allerbedst lokalt. Hvis dine ting er produceret i udlandet, kræver det mere CO2-tung transport.
  • Plastikposer er en belastning for miljøet, da produktionen kræver fossile brændstoffer og udleder CO2, og har en kort levetid. Brug i stedet et stofnet.
  • Det kan spare klimaet for op mod ½ ton CO2, hvis du tænder dit fjernvarmeanlæg langsomt, efter at det har været sommerlukket.
  • Både produktionen af batterier og selve batterierne er en belastning for miljøet, brug derfor genopladelige i stedet for engangsbatterier.
  • Når vi vasker vores tøj i koldere eller koldt vand, sparer vi på energien, og tøjet holder længere ved at vaske ved lavere temperaturer.
  • Sluk for vandet, mens du sæber dig ind i badet, børster tænder m.v.
  • Brug en eldrevet plæneklipper i stedet for en benzindrevet, da benzin er en større belastning for miljøet.
  • Drikkevand fra vandhanen er rent og smager godt. Køb en genbrugelig drikkedunk af glas eller stål og fyld den med vand fra vandhanen.
  • Hvis du køber tøj i god kvalitet, holder det længere. Giv, byt eller sælg det når du ikke bruger det, så andre kan få glæde af det.
  • Når du køber ting der er produceret af træ, som møbler og papir, så hold øje med om det er FSC-mærket. Det betyder, at det kommer fra en bæredygtig skov. I en FSC-skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

Kilder: Danmarks Naturfredningsforening, Altomkost.dk, Bolius, Eurostat, Fsc.org og Udenrigsministeriet

Subscribe
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments