TÆNKER du også ALT for meget?

I de seneste år, ser vi flere og flere voksne, børn og unge, der ”tænker for meget”. Men med et par få værktøjer, kan det faktisk lade sig gøre at stoppe overtænkning, inden de tager overhånd.

Af Bonnie Jensen

Folk der har tendens til at overtænke, har det ekstra svært i disse Coronatider. At skulle leve med denne usikkerhed, som vi alle gør
disse tider, gør os ekstra bekymrede og fører nemt til at vi tænker alt for meget over ”hvad-nu-hvis”. Der er faktisk flere og flere, der kæmper med psykisk mistrivsel grundet overtænkning, og det udvikler sig ofte til angst, stress og depression, fortæller Pia Teubert, der til hverdag hjælper helt almindelige mennesker via metakognitiv terapi.

Hvad-nu-hvis tanker..

– Jeg ser det dagligt, at en mor til f.eks. et børnehavebarn kommer ind med alt for mange bekymringer. Bekymringer der er ved at vokse hende over hovedet. Lige for tiden handler det ofte om Coronarelaterede problemstillinger. Hvordan skal hun passe sit arbejde, hvis en af børnenes klassekammerater bliver smittet med Corona, og hendes eget barn hjemsendes til en uge i Corona-karantæne? Hvordan skal hun holde fri i en hel uge fra sit job? Og hvad nu hvis hun selv, hendes mand eller barn bliver smittet med Corona, hvad så? Hvor mange sygedage bliver det så til? Vil jeg miste mit job? Og hvor syge risikerer de egentligt at blive?

– Og ja, det kan godt virke uoverskueligt at tænke på både sygdommen, fridagene, jobbet og fravær derfra. Og jeg forstår hende godt. Vi bliver virkeligt bombarderet med nyheder om Corona både nat og dag – Men det er her jeg kan hjælpe. Selvfølgeligt
ikke med at fjerne sygdommen og de medfølgende logistiske problemer det kan medføre, men hvis man bruger for mange timer på at tænke på problemer, så har de det ofte med at vokse sig endnu større – i vores tanker – og det gælder i alle livets forhold.

Overtænkning gør problemet større

– Det er menneskeligt at bekymre sig, men det kan blive umenneskeligt at tænke så meget, at bekymringerne udvikler sig til angst eller stress, og det ser jeg mere og mere blandt mine klienter. Så det jeg kan hjælpe dem med, er at give dem nogle gode værktøjer, der gør at de ikke overtænker problemer og hvad-nu-hvis-situationer. Jeg har i mange år arbejdet i flere forskellige psykologiske retninger og har flere uddannelser i den boldgade bag mig.

Men den metode jeg har fundet mest effektiv til dato, er den metakognitive behandling. Som professoren Adrian Wells der opfandt den metakognitive behandling siger: Vi kan ikke løse overtænkning ved at tænke anderledes, eller mere, kun ved at tænke mindre.

Pia supplerer med:
– Vi kan ikke gå og mærke efter om vi har det godt, uden også at mærke efter om vi har det dårligt – og du mærker det du leder efter. Så kort sagt hvis du bliver ved med at gå og fokusere på alt det værste der kan ske, så kan det overtage dine tanker, og på den måde er du lukket inde i en negativ og nedadgående spiral.

Kryds broen når – og hvis – du når til den

– Her hos os i ProMind, har vi udviklet en metode med et fokus på løsninger og handlinger, og med formålet at stoppe den negative tankespiral, der ellers ville kunne udløse psykisk mistrivsel. Sidder du fast i en negativ tankespiral, kan du blive handlingslammet, og kan have svært ved at se muligheder. Fortsætter du som du plejer, bliver resultatet det samme. ProMind-modellen støtter dig, til at handle på det der ikke fungerer i dit liv, og til at slippe dét du ikke kan ændre på.

Vi arbejder med en god blanding af ProMind-Modellen og den metakognitive metode, der sammen skaber de bedste forudsætninger for dig, til at forebygge stress og psykisk mistrivsel. Men denne metode, kan du med tid, lære at krydse broen når – og hvis – du når til den, så du ikke på forhånd skal planlægge hvordan den skal krydses. Kort sagt, du lærer bedre at kunne at håndtere dine tanker, følelser og de udfordringer du måtte møde på din vej, slutter Pia.

Promind - overtænkning

Pia Teubert er indehaver af ProMind, hvor hun underviser i metakognitiv terapi. Hun selv har en lang række uddannelser indenfor den psykologiske retning bag sig, og har tidligere arbejdet med bl.a. NLP terapi, Kognitiv coaching og hypnose, og arbejder dagligt med metakognitiv terapi med sine klienter. Du kan læse mere om metakognitiv terapi på www.promind.dk