Skal din store teenager i gang med kørekort?

Når ens barn pludseligt er blevet så stor, at et kørekort er inden for rækkevidde, kan det for mange af os godt være en smule bekymrende at tænke på sit barn bag rattet – helt alene.

Af Bonnie Jensen

I dag kan man som 17-årig tage kørekort, og derefter køre bil sammen med en erfaren bilist som ledsager, til man fylder 18 år. Det synes jeg er betryggende, for så har man kørt med sit barn i mere end et halvt år og får dermed en føling med, hvordan den unge egentligt manøvrerer rundt med bilen. Den unge får samtidigt lidt erfaring i en bil inden man slipper dem løs – alene – i trafikken.

Når de unge skal til at orientere sig i trafikken

– Mange børn er blevet kørt fra A til Z igennem hele deres barndom. De har næsen nede i deres telefon og registrerer dårligt nok, hvor de befinder sig. Så når de pludseligt selv skal til at sidde bag rattet og skal orientere sig i trafikken, er der mange ting at holde styr på, udtaler Sajad Hussein, der sammen med Danny Fernandes driver Hvidovre køreskole, der har uddannet kommende bilister siden 1997.

– Det er nemt for os som kørelærere at sidde ved siden af den unge, der skal erhverve sig et kørekort, for vi har et rat, bremse og speeder i vores side, så vi kan hurtigt tage over hvis den unge bliver uopmærksom.

– Jeg kan sagtens forstå de forældre, der pludseligt skal til at lade den unge overtage styringen af familiebilen, imens de sidder magtesløse ved siden af, de har jo ingen hjælpemidler, udover deres øjne og mund. Vi uddanner omkring 300 nye bilister hvert år her hos os, og vi er grundige. Jeg kan sige med hånden på hjertet, at de er blevet godt undervist, og vi sender dem kun ud ad døren med et kørekort i hånden, hvis vi med 100 % sikkerhed kan stå inde for, at de er klar til at styre en bil på egen hånd.

At tage kørekort er en alvorlig sag

Der er helt særlige regler for, hvordan undervisningen til at få et kørekort kan skrues sammen. Den unge skal forpligte sig til at deltage i undervisningstimerne, og det er en god idé også at læse lidt op og tage tests derhjemme. Det er ikke ligesom i skolen, hvor et vis antal procents fravær accepteres. De unge skal vide alt, hvad der er af love og retningslinjer i trafikken, og derfor kan man ikke springe et modul over, fordi man hellere vil noget anden lige den dag. Men man kan hos Hvidovre Køreskole betale et ekstra tillæg for at få køretimer udenfor normal arbejdstid, hvis man ønsker det.

Samme lovpakke, forskellig undervisning

– Der er helt klare retningslinjer i forhold til, hvad en lovpakke skal indeholde, når man skal tage sig et kørekort. Alle køreskoler har den samme lovpakke, og vi er ikke de billigste på markedet. Vi stiller store krav til undervisningen og undervisningsmaterialet.

Det skal være medlevende, fleksibelt og møde eleven på elevens niveau. Så vi har valgt at bruge god tid på god undervisning, så vores elever ikke behøver at bruge mange penge på at få ekstraundervisning efterfølgende, som vi har hørt så mange gange før fra andre skoler, fortæller Sajad.

– Alle er forskellige, og alle kan have brug for at få undervisning på deres egen måde. Derfor har vi gjort vores undervisning så fleksibel, som overhovedet mulig. Man får alt undervisningsmateriale med hjem digitalt, så man i ro og mag kan øve sig på teorien, når man vil, og hvor man vil.

Her ligger også en masse teoriprøver, så man hele tiden kan teste sit niveau og blive klar til den rigtige prøve. Vi vil gerne sikre os, at de bilister vi sender ud på vejene, ikke forvolder skade på hverken sig selv eller andre. De skal føle sig 100 % klar til at tage styringen over bilen, og have selvtillid nok til at sidde alene i bilen fra dag ét. Du kan se meget mere om Hvidovre Køreskole på www.hvidovrekøreskole.dk

Subscribe
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments