Hvis du ligesom jeg har en pige, som elsker at få sat hår, så vil jeg her vise tre af vores yndlings frisurer, som kan laves på 5 minutter.
Måske er det mig som frisør der har påvirket vores ældste datter på 5 år, men hun ved ikke noget bedre end at få sat håret ekstra fint.
Af Simone Stæhr Keller
Det eneste du skal bruge til vores yndlings frisurer er en hårbørste, små gennemsigtige elastikker og et par hårnåle.
Den første frisurer kalder vi for “malkepigen”.
- Start med at børste håret godt igennem.
- Del herefter håret op i en midterskilning.
- Flet to helt almindelige fletninger og afslut med en lille elastik.
- Fletningen i venstre side, fører du nu højre om og sætter fast på toppen af hovedet med et par hårnåle. Prøv at se om du kan skjule hårnålene, så opsætningen bliver ekstra fin.
- Fletningen i højre side føres venstre om, og sættes fast ved siden af den anden fletning på toppen af hovedet.
Tip: Jeg kan godt lide, når frisuren er en anelse rodet. Derfor hiver jeg lidt i fletningen, så den bliver løsnet let.
Nummer to frisurer er “hestehalen med et twist”.
- Børst håret godt igennem.
- Saml håret løst i en lav hestehale og afslut med en gennemsigtig elastik.
- Lav et hul med to fingre og twist selve hestehalen igennem hullet, så du får nogle fine folder. Twist håret så mange gange du har lyst. Jo flere gange du twister, jo tykkere bliver folden omkring hestehalen. Så fint!
Tip: I stedet for en hel hestehale, kan man nøjes med at sætte halvdelen af håret op i en elastik, så der er lidt løsthængende hår.
Den sidste frisure er med lidt løsthængende hår, og fine fletninger der er snoet omkring hinanden.
- Start i en side og flet en løs fletning hen til midten. Afslut fletningen med en lille elastik.
- Det samme gøres i den anden side.
- Kryds fletningerne over hinanden på midten bagpå hovedet, og sæt fast med et par hårnåle.
Tip: Igen synes jeg det er rigtig fint at løsne let op i fletningen ved at hive lidt i dem, inden at de sættes fast med hårnåle.
Læs Simones tidligere blogindlæg her.