Om at renovere hus med to små børn

I efteråret 2019, fandt Nicolai og jeg efter mange års søgen endelig vores kommende drømmehus med masser af plads til vores familie. Men grunden til at jeg siger kommende, er fordi dette hus altså krævede den helt store kærlige hånd – og hvordan skal det mon gå med to små børn?

Vi boede i en lille hyggelig 2-værelses på Østerbro i København. Her havde Victoria og Emmelie værelse sammen, og Nicolai og jeg sov i stuen. Men selvom vi elskede Østerbro, er 60 m2er ikke meget til en familie på fire. Derfor var der nu virkelig behov for mere plads til os alle.

MEN ENDELIG i sommeren 2019 er vi til åbent hus i Lyngby – og det skulle altså vise sig, at blive vores kommende drømmehus.  

Alt falder på plads, vi får solgt vores lejlighed, og er klar til at flytte ind i huset med vores to små piger i efteråret 2019. Og ja, vi flyttede altså ind i et hjem, hvor det samme par havde boet siden huset blev bygget i 1950. Det er nok ikke noget for alle, og vores venner og familie kunne nærmest ikke overskue tanken om, at vi skulle renovere alt med to små børn.

Og nåhr ja, fik jeg fortalt at jeg samtidig stod med en positiv graviditetstest i hånden?

Vi var mægtig glade for det hele, og vi elsker heldigvis at have en masse projekter i gang samtidigt, og vi vidste også, at det var nu, vi havde muligheden for at få flere af vores drømme til at gå i opfyldelse.

Så vi flyttede ind på 1. salen, hvor vi havde et børneværelse, soveværelse, badeværelse samt et ekstra værelse, som vi indrettede til stue. Så faktisk havde vi mere plads her end i lejligheden, og selvom det var et gammelt hus, gjorde en klat maling og et par nye gardiner altså underværker.

Noget af det første vi gjorde, da vi flyttede ind var, at indrette børnenes værelse med alle de møbler de kendte og deres legetøj, så det var trygt og bekendt, selvom de var i et helt nyt hus.

Pigerne faldt rigtig hurtigt til, og nød at de havde et større værelse, og nu også en stor have de kunne løbe rundt i. Vi har faktisk ikke mærket nogen negativ reaktion på hverken flytning eller ny institution ud over, at den store savner hendes veninder fra Østerbro, men dem kan vi heldigvis stadig besøge.

Vinteren var mørk og LANG. Den bestod af nedrivning af vægge, rive gamle lofter ned og gamle gulve op. Det værste ved det hele var, at ALT var støvet.. Hver dag…

Så hver aften efter putning af pigerne, blev der tørret støv af, støvsuget og vasket gulv i en periode på ca. 3,5 måned. Grunden til at nedrivningen varede så længe, var fordi jeg har en mand, som altid har drømt om at “gøre det selv”, og derfor har vi gjort brug af familie og venner i stedet for en flok håndværkere.

Som foråret nærmede sig og dagene blev lysere og længere, kunne vi også begynde at bygge op igen. Det var en virkelig rar følelse, for nedrivningen med støv og lange mørke dage var ikke sjov. Men det skal vel være skidt før, det bliver godt?

Februar og marts er gået med gulvlægning, male vægge og ikke mindst ny el i alle rum. Nu har vi fået nye døre og vinduer i, så vi rigtig kan åbne op, og nyde det gode vejr på terrassen. Så vi er altså et par skridt nærmere drømmen, og snart kan vi alle se frem til at se på nye møbler og indrette os.

Én ting har vi lært i denne proces, og det er at børnene er fantastiske til at indrette sig under de omstændigheder, de befinder sig i, og så længe at vi som forældre er positive omkring det hele, er de det også. Vi gjorde også meget ud af at have god tid til dem. I hverdagene hyggede vi efter institution alle sammen, og i weekenden arbejdede vi på huset.

Ikke mindst er det en fantastisk følelse, at vi snart kan være i vores nye stuer og tage brug af det nye køkken – en drøm vi har haft så længe, går snart i opfyldelse, og forhåbentlig når vi det hele inden jeg skal føde til maj.

Herefter tager vi en god lang pause hen over sommeren, hvor vi kan nyde vores nye lillesøster, og går så i gang med 1. salen til efteråret.

Subscribe
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments