Grønne retter til kødfri dage

Synes du også, at det kan være svært at finde på kødfri retter, der mætter godt? Det gjorde Michelle og Rina, som du kan læse om her. De har smovset i lækre grønne retter, som er lette og hurtige at tilberede.

Af Henriette Rosenthal Muld

Det har aldrig været nemmere at servere kødfri måltider for familien. Det er Valsemøllen Green Life Økologisk Kødfri Fars, du skal kigge efter, når du køber ind. Det er en 100 % vegetarisk og økologisk serie af produkter, der er lige til at lave, både til hverdag og i weekenden. Kort sagt, det lette alternativ til dig, der sætter pris på økologiske råvarer og en grønnere livsstil. Du kan vælge mellem seks lækre Valsemøllen Green Life produkter, og du kan finde inspiration og en masse lækre opskrifter på valsemollengreenlife.dk.

Rina Kristensen bor sammen med sin mand og datter på to måneder. Hun glædede sig til at prøve Valsemøllen Green Life Økologisk Kødfri Fars, og hun blev ikke skuffet.
– Den første dag vi skulle prøve produktet af, fik vi besøg af min mands mor og stedfar – som heldigvis også er åbne overfor kødfrie madoplevelser. Vi valgte en af opskrifterne i hæftet, som vi fik med – burgere med hummus. Det var den variant, der hedder “Klassisk, mildt krydret” som skulle bruges. Farsen var let at lave – der skulle bare tre æg og to dl vand til hver pakke, og vi lavede to pakker – så vi kunne lave fem “bøffer” i en god størrelse. Der stod på pakken, at man kunne putte solsikkekerner i for ekstra struktur, så det gjorde vi. Det var nemt at arbejde med, nemt at forme, og en ekstra bonus var at i modsætning til kødbaserede bøffer, så holder de størrelsen, når de steges. Vi lavede også hummus fra Valsemøllen og brugte som smørelse i burgerbollerne.
Alle var enige – det smagte rigtig godt, og solsikkekernerne gav “bøffen” det lille ekstra. Jeg følte slet ikke, at der manglede noget i forhold til en okse-burger. Nu venter vi bare på varmere vejr så vi kan teste, om den kan grilles.
Den næste ret vi lavede, var farsen med “tomat og timian”. Vi valgte at rulle farsen til falafler og spise dem i pitabrød. Normalt smager falafel lidt mere neutralt, så at de var med tomat og timian gav dem et lille twist af ekstra smag. Også heri kunne man bruge Valsemøllens hummus. Det er helt sikkert noget vi skal prøve igen snart. Mums, siger Rina.

Skepsis vendes til optur

Michelle Danielsens har også prøvet Valsemøllens alternativ til kød, og hendes mand og to sønner, Zeus på tre og Hector på otte år, var heldigvis med på idéen.
– Jeg vil rigtig gerne reducere mængden af kød i min madlavning, og jeg synes, at disse økologiske produkter gør det nemt i hverdagen – også fordi det kan være svært at finde på kødfri retter, der mætter godt, hvis retterne kun består af broccoli, blomkål og andre grønsager.
Min mand var skeptisk, da han er en stor kødelsker, men han gik med til at give det en chance. Vi plejer at kræse lidt ekstra for maden om søndagen, men jeg valgte alligevel, at lave søndagsmiddagen om til et kødfrit måltid. Jeg var spændt på, hvad familien ville sige til det.
Vi elsker boller i karry, så det lagde vi ud med. Hertil brugte vi økologisk kødfri fars, Indisk krydret med karry, som jeg blandende med æg og mælk. Nemmere kan det ikke blive. Jeg valgte helt bevidst denne ret, fordi det er en drengene kender i forvejen. Jeg havde Zeus og Hector med i køkkenet og de hjalp fint til. Zeus hjalp med at forme bollerne med en ske, og Hector vendte dem på panden.
Hector er meget optaget af, at det er mad uden kød. Med sin otteårige logik synes han, at det er synd for dyrene, at vi spiser dem. Den holdning bliver sikkert mere nuanceret med tiden, men det passer mig fint, at han allerede er med på at spise kødfri måltider en gang imellem. Og så kom overraskelsen – min mand syntes, at disse kødfri boller i karry smagte vildt godt. Der var nok til, at jeg kunne putte nogle af ”kødbollerne” i fryseren, så dem kan vi brugte som fyld i pitabrød sammen med en god blandet salat, fortæller Michelle.

(Annonce)