Godt indeklima og ren luft

Hvis du som jeg, tørrer dit tøj indendørs, risikerer du at få en alt for høj luftfugtighed, og det skaber optimale betingelser for skimmelsvamp. Hvis man så samtidigt også har indrettet et rum i kælderen til at fungere som vaskerum, med dertilhørende tørresnore til alt det våde tøj, så beder du virkeligt om problemer med dit indeklima.

Af Bonnie Jensen

“Annonce”

Jeg er så heldig, at jeg har et vaskerum i kælderen. Det fungerer perfekt for et ordensmenneske som mig, der bestemt ikke trives med rod og ”larm” i øjnene. Jeg er vokset op med en mor, der hang vasketøj til tørre overalt hjemme hos os. Vi taler altså om, at der hang bøjler med tøj på gardinstængerne og overalt, hvor det var muligt for hende at hænge det våde og alt for farvestrålende tøj op.

At jeg kan have alt mit vasketøj gemt af vejen i min kælder, fungerer rigtigt godt for mig. Men jeg må da også indrømme, at det koster på varmeregningen at tørre tøj om vinteren for åbne vinduer og fuld knald på varmeapparatet. Ja, sådan har jeg tørret tøj i årevis, for hvis jeg lukkede vinduet for at spare på varmen, opdagede jeg straks alt for meget kondens på vinduet i vaskerummet.

Og hvis jeg skal vælge imellem en høj varmeregning eller en kælder fyldt med skimmelsvamp, så vælger jeg til enhver tid en kedelig varmeregning. Men det valg behøver jeg nu ikke længere at tage. For nu har jeg opdaget, hvor stor en hjælp jeg har fået til mit vasketøj med min nye affugter. Den nærmest suger al vandet fra tøjet til sig, og det er bogstaveligt talt.

Man kan se alt det opsamlede vand, når beholderen i maskinen er fyldt. Min nye kombinerede affugter og luftrenser fra Woods er en hybrid. Det betyder, at den både fjerner fugt og dårlig lugt, mens de svensk fremstillede Active ION HEPA-filtre renser luften for skadelige partikler. Altså, den kan både fungere som en affugter og en luftrenser, hvilket jo er genialt. Der er seks års garanti på den, hvilket faktisk en lang garanti på lige præcis dette marked.

Tørt tøj på ingen tid

Min nye hybrid affugter og luftrenser fungerer både som en – som navnet hentyder til – luftrenser, og en affugter og som en slags tørremaskine til mit vasketøj, der ikke tåler tørretumbler. Det er muligt at indstille den på et program, der blæser luft ud i rummet, og det gør, at tøjet tørrer på et par timer, i stedet for flere dage, som det hidtil kunne tage, især på fugtige regnvejrsdage.

Diskret og effektiv

Hvis du ligner mig det mindste, tænker du måske som det første: Hvordan ser sådan en ud? Kan man holde ud at se på den i sit hjem? Fylder den en halv endevæg, eller tre kvadratmeter gulvplads? Og her er svaret nej. Den fylder ikke meget, og så er den diskret, både i design og i forhold til larm. Den er meget lydsvag, lige med undtagelse af, når den er fyldt med vand, så brokker den sig lidt. Men så snart jeg har hældt vandet over i min store vandkande, så er den helt lydsvag igen. Og ja, du læste rigtigt.

Jeg bruger vandet fra affugteren til at vande mine planter med. Der er jo ingen grund til at lade vandet gå til spilde, og da vandet jo er renset, er det rigtigt godt for mine planter. Det er faktisk muligt at sætte en vandslange til affugteren, så vil slangen selv udlede vandet derhen, hvor man ønsker det, men så synes jeg bare at vandet går til spilde, så jeg bruger opsamlingsskuffen i maskinen i stedet.

Så kan det godt være, at jeg snyder mig selv for, at maskinen selv tænder og slukker når luftfugtigheden rammer de 55 %, som man kan indstille den til, men ved at opsamle og genbruge vandet, sparer jeg nu både på varmeregningen og på vandregningen, og forkæler mine planter.

Sparer penge på varmeregningen

Når jeg har tændt for min affugter, er den luft, der kommer ud, varmere end den, der er blevet suget ind. Det betyder jo så, at jeg sparer penge på min varmeregning, da jeg ikke behøver at skrue lige så højt op for mine varmeapparater, når affugteren kører. Og min forhistorie med vinduer på vid gab, og varmeapparater, der buldrede derud af, er nu fortid, hvilket igen er bedre for mit indeklima. For man får jo fugtig luft ind ad vinduerne, når det er vådt og fugtigt vejr, som det jo ofte er i Danmark.

Det rigtige luftfugtighedsniveau

Sundhedsstyrelsen anbefaler en relativ luftfugtighed på mellem 45-55 %. For at sikre, at ens bolig bliver ved med at have det rette luftfugtighedsniveau, kan man sætte en affugter fra Woods op. Den har et indbygget hygrometer, så man altid kan holde styr på fugtighedsniveauet. Den filtrerer luften og hiver fugten ud og omdanner den til vand.

Vi – og mange andre familier – opholder os meget indendørs, men vi er også mange, der glemmer at tænke over luftkvaliteten,
og det er i grunden ret ærgerligt, for det er jo her vores søde unger befinder sig en stor del af tiden. Med en affugter med indbygget luftrenser, kan man være sikker på at få et væsentligt forbedret indeklima, lavere elregning, hurtigttørrende vasketøj, børn, der sover bedre
og meget færre partikler i luften, som jo generer allergikere, der bor i hjemmet, eller som kommer på besøg evt. til overnatning.

Farvel til fugt og allergener i luften

Et indeklima med tung, fugtig luft er noget, der både kan genere i luftvejene – og hvis helt galt, skabe grobund for skimmelsvamp. Selv om man lufter ud dagligt, er det ikke altid nok – og da slet ikke hvis man tørrer vasketøj i sin bolig, eller hvis luften udenfor et våd og fugtig. Når det regner udenfor, trækker vi nemlig den fugtige luft indendørs, når vi lufter ud.

En affugter fjerner effektivt fugt og overskydende vanddamp og giver et rigtigt fint indeklima, både i køkkenet, i soveværelset og på badeværelset. Den er særligt god i vores vaskerum, når vi hænger vådt tøj op til tørring, og lige netop til dette, har den et særligt effektivt program.

I soveværelset og i vores opholdsrum er den genial til at rense luften for støv og allergener, hvilket er et stort plus i min bog.

Slut med edderkopper

Woods affugtere er lette at flytte rundt på, da der er monteret hjul, der gør dem fleksible og lette at placere, hvor end du behøver det i hjemmet. Desuden gør en affugter og luftrenser det meget svært for edderkopper at overleve, og det er måske ikke det værste at slippe af med – sammen med kondens og skadelige partikler.