Børns færden på Sociale Medier

Danske børn og unge ligger i toppen, når det gælder kontakt med venner via internettet og mobiltelefoner. Det har konsekvenser for deres sociale samvær med andre børn og unge, som i større grad foregår via digitale og sociale medier frem for ansigt til ansigt. Udviklingen
er naturlig, men det er vigtigt at være opmærksom på både muligheder og faldgruber.

Af Henriette Rosenthal

Mobilen vibrerer, bimler og bamler, når likes, Snapchats og sms’er ruller ind. Computerskærmen flimrer med populære computerspil som
Minecraft og World of Warcraft, imens tabletten viser nye tweets og populære filmklip fra YouTube. Danske børn og unge har taget de digitale og sociale medier til sig, og det er en udvikling, der er svær at stoppe.

Er det godt eller skidt?

– Verden har forandret sig, og vi kan ikke dreje det historiske hjul tilbage. “Da jeg var dreng, blev jeg taget med ud på gaden af mine søskende, mødte andre børn og unge og fik derigennem nogle roller, som jeg kunne udvikle mig i. Der var flokke af børn i forskellige aldre, som gjorde, at man blev trukket ind i et fællesskab. Den situation har vi ikke længere. I dag er de flokke flyttet online til nettet og over på mobilen,” siger Carsten Jessen, der er medie- og børnekulturforsker på Aarhus Universitet.

teenager på Sociale medier

For mange børn og unge er den virtuelle kontakt med vennerne et naturligt supplement til den almindelige fysiske kontakt, men for nogle grupper, for eksempel børn og unge med psykiske problemer, kan den også være et tiltrængt puste- og frirum.

Carsten Jessen har bl.a. forsket i børn og unges brug af computerspil, og her har han oplevet, hvordan unge med psykiske sygdomme som OCD, ADHD og autisme, oplever et socialt samspil, som de kan have svært ved at opnå igennem gængse fysiske relationer.

– Børn og unge, der har psykiske problemer, og som har svært ved at indgå i fællesskaber inden for normale fysiske rammer for socialt samvær, kan finde ro og styrke i digitale fællesskaber. Det kan fx være i computerspil, hvor de sammen med andre unge er med til at udforme sociale spilleregler for, hvordan man taler, interagerer og chatter med hinanden.

På den måde lærer de også nogle ting i onlinefællesskaberne, som de kan tage med videre i de fysiske relationer, udtaler Carsten Jessen, som nævner World of Warcraft som et godt eksempel på et computerspil, der udvikler spillernes sociale intelligens, når de chatter, taler over Skype og danner grupper med andre spillere fra hele verden.

Balance og spilleregler på de sociale medier

Selvom den øgede virtuelle sociale kontakt er naturlig, er der også ulemper, som kræver opmærksomhed. Hvis den virtuelle kontakt tager over i en sådan grad, at man helt mister eller kun har meget lidt fysisk kontakt til kammeraterne, er det problematisk. Et andet problem er, at man hurtigere kan logge ud af de sociale medier end de fysiske, så man undgår konfrontationer og ikke lærer, at der er andre måder at se verden på end ens egen. Mobning på de sociale medier er også problematisk, hvis der ikke bliver grebet fat om det i tide, da det har mulighed for at udspille sig døgnet rundt og ikke kun i for eksempel skolen.

Kendetegn ved at kommunikere online

Kropssproget er fraværende, når man skriver sammen. Hænder, krop, øjne og stemmeføring står normalt for cirka 90 procent når vi kommunikerer, men på nettet er der kun ordene. Emojis/smileys er med til at kompensere for det manglende kropssprog, men det er alligevel nemt at misforstå hinanden på skrift.
Tingene går hurtigt. Beskeder og billeder flyver frem og tilbage, og et skænderi kan eskalere på ingen tid. Billeder og beskeder er ofte synlige for mange mennesker – og nogle af dem blander sig måske med kommentarer eller likes. Det føles mindre farligt at sige noget groft, når man sidder bag en skærm. Men ordene rammer lige så hårdt som, hvis de var sagt ansigt til ansigt.

Tre råd til dig, der er forælder i den digitale tidsalder

Pige på Sociale medier
  1. Forstå dit barns brug og synsvinkel
    Snak med børnene om deres brug af medier, og tal med dem om, hvad de laver på sociale medier og i computerspil. Først når du ved, hvad dit barn rent faktisk foretager sig, kan du tage ordentligt stilling til det.
  2. Sæt grænser
    Det er vigtigt at sætte grænser, der passer til barnets alder og modenhed. Hvornår forstår de, at hvis de lægger noget på Facebook, så kan hele verden se det, at de ikke kan spille hele natten, og at der gælder sociale spilleregler online såvel som offline? Det kan barnet ikke selv forstå fra første færd.
  3. Skab balance mellem virtuelle og fysiske relationer
    Hold øje med, om dit barn har kontakter andre steder end online, og hvad det kan skyldes, hvis de mangler. Bliver barnet
    for eksempel mobbet i skolen og søger derfor kun kontakt online? Der skal være en bredde i kontakterne, og de skal ikke kun
    foregå på nettet og mobilen.

Kilde: Red Barnet, Psykiatrifonden

Subscribe
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments