Bæredygtigt og svanemærket legetøj

Børn har brug for solidt legetøj. Det skal kunne tåle, at barnet kaster med det, banker det ned i gulve og borde og at der bides i det. Hvis det samtidigt er Svanemærket legetøj, dansk produceret og lavet i genbrugsplast, så giver det ekstra god mening.

Af Bonnie Jensen

Legetøjsproducenten dantoy har i mere end 50 år udviklet og produceret legetøj til familiens yngste. Du kan med garanti selv huske den lille røde scooter fra din barndom og vi alle har da også gennem tiden leget med deres skovle og spande i sandkassen. Men vidste du, at dantoy for 10 år siden var de første i Danmark, der fik certificeret deres legetøj med Svanemærket?

Brug fantasien

Dantoy green bean logo
Når børnene en dag har slidt legetøjet op, eller er
vokset fra det, kan den genanvendes til ny plastik, når du afleverer den i genbrugspladsens plastikcontainer.

Visionen bag dantoys legetøj er helt klar, børn skal bruge deres fantasi. I det legetøj de udvikler og producerer, er der aldrig batterier eller andet elektronik, da børn bruger fantasien meget mere kreativt, når de selv skal skubbe lastbilen hen over gulvet og skal sige alle de lyde som en bil nu siger. Hos dantoy har de specialiseret sig i at producere udviklende legetøj inden for kategorierne:
babylegetøj, rollelege, udendørs spil, køretøjer, sand- og vandlegetøj, haveredskaber, havelegetøj, sneredskaber og -legetøj og legetøj til institutioner.

Dantoy ønsker at begrænse deres miljøbelastning så meget som overhovedet muligt, derfor produceres alt deres legetøj lokalt i Hobro i Danmark. Det produceres af råvarer uden skadelige stoffer, hvor b.la. anvendelse af bio-plast minimerer udslippet af CO2.

GREEN BEAN er navnet på en ny serie af genbrugsplast fra dantoy. Det er legetøj skabt af overskydende affaldsprodukter fra produktionen, og hvor hvert enkelt stykke er unikt. Legetøjet produceres på deres egen fabrik i Hobro og her anvendes det plastik, der er til rådighed, derfor vil der altid være forskellige farvenuancer i produkterne.

Dantoy har netop lige vundet i den europæiske prestigefyldte pris Play for Change Award med deres GREEN BEAN serie. Her udvælges hvert år et brand der respekterer vores miljø og producerer bæredygtigt.

Take back

børnene leger sammen
Fri leg, som f.eks. at grave i sandkassen, jage fugle og rulle sig i græsset, er vigtigt og nødvendigt for børns udvikling, fordi det fremmer kreativiteten.

Klima, miljø og genbrugsplast er tre ord som svirrer i luften, når vi læser eller ser nyheder. Vi har i årevis båret genbrugsplastikflasker hen til flaskeautomaten, og i mange kommuner
sorterer vi pligtskyldigt vores affald i fem forskellige skraldespande. Når vi køber rengøringsmidler, ser mange af os efter svanemærket og andre miljømærkninger. Det
forekommer helt naturligt. Nu har dantoy taget skridtet videre, og har startet et pilotprojekt op i Randers kommune. Her indsamler de brugt legetøj i daginstitutionerne, og producerer
nyt på deres egen fabrik i Hobro.

– Projektet kalder vi ”Take Back”, og legetøjet vi indsamler skal være fra dantoy, da det er svanemærket, og dermed beholder det ny producerede legetøj også Svanemærket certificeringen. Drømmen med pilotprojektet er at rulle indsamlingen ud i hele landet.

Men der er et stort logistisk stykke arbejde foran os, der skal på plads først, udtaler Projekt
Koordinator Mette Matthiasen fra dantoy.

Svanemærket legetøj

Svanemærket legetøj er din garanti for at det legetøj dit barn leger med, lever op til skrappe sundhedskrav. Det betyder bl.a. at legetøjet er fri for skadelige stoffer, som f.eks. phthalater, parfume, BPA eller hormonforstyrrende stoffer. Det plastik der er brugt i produktionen skal ydermere kunne genbruges. Så det giver rigtigt god mening, at det legetøj vores børn putter i munden og smager på, ikke er fyldt med kemikalier og skadelige stoffer og samtidigt tager hensyn til vores miljø.

dreng leger med svanemærket legetøj

Sparer energi og vand

Når legetøjet fremstilles af genanvendt plast, giver det en betydelig besparelse i både energi
og vand, da råmaterialet ikke behøver at være produceret fra bunden. Det er miljømæssigt
bedst at bruge det så mange gange som muligt, inden det smides ud. Hvis man genanvender mere plastik, bliver der brugt færre råstofressourcer som olie og naturgas.

Således giver det helt sig selv, at når en mindre mængde plastik bliver til affald, falder mængden tilsvarende af den CO2, der udledes ved forbrændingen af affaldsplast.

Rent legetøj

Legetøj til små børn skal kunne holde til, at de er hårde ved legetøjet, og da små børn ofte lige skal smage på deres legetøj, så er det jo en rar tanke at vide, at legetøjet ikke er fyldt med kemi og skadelige stoffer.

Du kan læse mere om Dantoy her på deres hjemmeside: www.dantoy.dk