Pages Navigation Menu

Om skilsmisser og jul

Om skilsmisser og jul

Af Pernille-Lykke Schwarz, som er familiebehandler og mor til tre drenge, er gift og har en bonus- søn.

Når julen nærmer sig får jeg travlt. Travlt med at rådgive, vejlede og lytte. Jeg bliver faktisk glad. Jeg er heldig, at jeg møder forældre, der vil deres børn det bedste i denne tid. En tid som skal være en tid med hjertevarme, traditioner, kærlighed og idyl. Men desværre er denne tid også alt andet end idyl for mange forældre, og ikke mindst deres børn, som bliver kastet rundt i forældrenes kaos, forældrenes stræben på at gøre det bedste.

Hvad er rigtigt for børnene

Når forældre henvender sig til mig, er det jo fordi, de ikke kan finde den rigtige løsning. Min opgave er ikke at sige, hvad der er rigtigt og forkert, men at lytte ind til, hvad der gør, at de er urolige. Lytte til at lille Malthe og teenager Sofie, faktisk er begyndt at melde fra julen, at de virker sure, trætte og modløse.

Det er for det meste sådan, at skilte forældre har en aftale om, at man skiftes til at holde jul. Det der sker, er at der lige pludselig kommer andre traditioner til. Og ja, der skal nye traditioner til, I er jo blevet skilt, men hvordan skal de skabes, og hvilke rammer skal der til?

Dine, mine og vores børn

Der skal holdes jul med den ene parts forældre d. 19. dec. Der skal holdes jul med den nye kærestes familie, både de børn der er kommet til og de ”nye” bedsteforældre. Der skal holdes jul i børnehave, skole, klub og sikkert også på mors og fars arbejde. Så skal der bages, både hos mor og hos far. Der er måske også et arrangement hos forældres søskende, venner, ja og hvad ved jeg. Bliver du forpustet, når du læser dette? Det gør jeg!

Midt i alle de her arrangementer som hører julen til (vi må ikke glemme 1. 2. og 3. juledag, og så kommer nytår), bliver børnene desværre tit glemt. Fokus bliver på, hvordan vi forældre får ordnet det sådan, at alle bliver glade, lykkelige og tilfredse. Smerten hos forældrene bliver mast i baggrunden af arrangementer, som skal lykkes. Børnene får ondt i maven, og gider ikke komme i børnehave eller skole.

Og hvad så med Juleaften.

Aftenen som alle glæder sig til. Både voksne og børn der skal leve op til alle de aftaler, der er stablet på benene, er trætte. Børnene sidder nogle gange med en flad fornemmelse a la: ok, så blev det endelig jul, men jeg har jo holdt jul de sidste syv dage. Forældre der står for den ”rigtige” juleaften, bliver også modløse/triste og står tit med en følelse af: øv- mine børn orker jo ikke mere. Vreden bliver rettet mod eksen og eksens familie, og kommunikationen fungerer ikke, og så kan der opstå krig. Den, der står med juleaften tænker: jeg gør det samme til næste år, altså jeg skal give den gas d. 23. dec. så kan den anden forældre virkelig mærke!

Men så er det jo børnene der bliver tabere igen.

Hvis du spørger barnet

Så vil de jo for det meste sige: ” jeg vil bare helst holde jul med mor og far og mine søskende”(hvis der er nogen). Ja, og det er også den mest lykkelige og ideelle tanke, og en følelse som er svær at slippe, hvis vi som forældre ikke tager ansvar. Der skal man som forældre være anerkendende og sige: ”Ja, det kan jeg godt forstå, men sådan er det ikke. Mor og far kan ikke holde jul sammen, derfor skal du/i skiftes, og det må vi få det bedste ud af”.

I skilsmisser hvor man prøver på bedste måde, at holde jul sammen for børnenes skyld, og hvor der ikke er ægte og gensidig respekt, kan denne jul også være fuld af smerte. Børnene kommer på overarbejde, de observerer og er på hvad jeg kalder: overarbejde. De har antennerne ude, bliver mor og far uvenner nu, hvorfor snakker de ikke sammen, hørte jeg dem ikke snerre ude i køkkenet osv. Så hvis ikke dialogen mellem mor og far er i orden, at følelserne fra mors og fars side er gennemarbejdet er dette ikke et råd, jeg giver. Det kan komme med tiden, for ja, tiden læger alle sår, bare ikke altid.

Den går ikke, og her er det bedst at holde fast, i at sådan er det. Mor og far holder jul hver for sig. Ja, det gør ondt, men vi klarer den. Igen, skal vi forældre tage ansvar for dette.

Tilbage til aftalerne der vælter ind.

Der er som sagt kun én juleaften, og der er kun en biologisk familie. Så hvad gør man? Jeg har ikke opskriften, men her er nogle råd fra erfaring fra min rådgivning og mit eget liv som skilt.

  • Arrangementer i skoler, klub, børnehave, og sportsklub er vigtige for børnene. Prøv at del dem imellem jer,(hvis I ikke har mulighed for at deltage sammen) så begge forældre får del i børnene hverdag.
  • Den forælder som ikke skal have børnene, kan holde et arrangement. Det kan være alternativet, måske er den nye kæreste med, den nye kærestes børn og bedsteforældre er der måske også. Lad være med at gå i konkurrence, accepter at d. 24. dec. er jul. Og det bliver din tur til næste år.
  • Adskil ikke de biologiske børn fra hinanden. Erkend dit afsavn, men løsningen er ikke at søskende skal sidde til hver deres jul.
  • Husk nu, at der ikke er noget der hedder 6. juledag, eller 3. før jul? Sæt dine egen behov til side. Se på børnene. Skab den jul der gør dine børn trygge. Det er det hele julen drejer sig om. Drop dramaer, jalousi og konfrontationer i juledagene.
  • Se på børnene. Fungerer det I har besluttet, eller skal det justeres til næste jul. Vær åbne for forandring, der gør tilværelsen lettere for børnene. Altid. Ikke kun til jul!
  • Tag ansvar for skilsmissen, anerkend at det gør ondt, men skab ro.

Med denne klumme ønsker jeg jer alle en glædelig jul, med alt hvad det indebærer. Held og lykke, og husk forandring er ikke dårligt, men skaber nye muligheder.

Børnene sidder nogle gange med en flad fornemmelse a la: ok, så blev det endelig jul, men jeg har jo holdt jul de sidste syv dage.

I skilsmisser hvor man prøver på bedste måde, at holde jul sammen for børnenes skyld, og hvor der ikke er ægte og gensidig respekt, kan denne jul også være fuld af smerte.