Screentime er et ord som jeg personligt er vild med. Det er et af de der ord, som for nogle betyder noget virkelig negativt og forbudt, men som for andre er forbundet med glæde. Og noget af det jeg ofte ser er, at screentime er så fascinerende sprængfarligt at have en mening om.
Af Regitze Schelske.
2020 har for det brede Danmark, indtil videre budt på masser af hjemme-tid. Vinteren blev nærmest afløst af coronakrisen. Og pludselig fandt vi os “fanget” derhjemme, med vores digitale devices som eneste mulighed for at blive forbundet med verdenen uden for hjemmets fire vægge. Derudover blev skærmen med et trylleslag børnenes læringsredskab. Og den blev vores mulighed for samvær med andre end dem under eget tag.
Men for nogle er screentime desværre stadig forbundet med en del dårlig samvittighed.
I dette indlæg vil du lære lidt om, hvorfor man let kommer til at føle sig så skyldig, når man lader sit barn bruge skærmen. Du vil finde ud af, hvorfor du IKKE bør føle dig skyldig og hvordan du slipper skylden. Og hvorfor du faktisk gør dit barn en tjeneste ved at tillade at det egenhændigt får lov at betræde den digitale landevej.
Følelserne
Som en moderne mor kan man nogle gange føle sig som skydeskive, når emnet er ens børns forhold til teknologi. Pludselig er alle IT-eksperter og ved en hel masse om konsekvenserne ved brugen af digitale redskaber.
Især småbørnsmødre mærker, at de bliver set ned på, når snakken falder på deres barn, der bruger en tablet. Og forældre med større børn får indgående spørgsmål, når deres barn ikke udviser ekstremt mådehold ift. deres enheder.
Og følelsen af forkerthed rammer ofte mødre. For når vi følger et barn gennem livet, er der en ekstra sårbarhed i form af de konsekvenser, som vores valg har for dem. Når vi får at vide at vi gør noget forkert for vores børn, tager vi det på os.
Kritikken skaber tvivl
Som forælder har man altså ikke brug for yderligere bekymringer. Men når vi bliver kritiseret og når der bliver stillet spørgsmål ved vores valg, skaber det stor frustration, for vi vil jo ikke gøre noget galt i vores opdragelse. Vi vil ikke gøre noget, der skader vores børn. Men guidelines omkring screentime har det med at gøre os mere bekymret end nødvendigt. Ikke alle har det godt med at have en stramt tilrettelagt hverdag.
I mit næste indlæg kan du læse mere om din “screentime-type” og finde ud af om det er nødvendigt at skemalægge dit barns skærmbrug.
Men de negative følelser du må få, vidner altså om at du tager din opgave seriøst.
Jeg vil lige slå noget fast. Din bekymring er lig med kærlighed.
Og..
Du er ikke en dårlig forælder fordi du placerer dit barn foran en skærm.
Hvordan slipper man skylden
Nu skal det være slut med skyld over dit barns screentime. Og for at du kan slippe skylden er der to ting du skal sættes ind i.
- Du skal vide hvor skylden kommer fra og hvorfor.
- Du skal også vide lidt om de reelle farer ved skærmbrug. For når nogen fortæller dig om alle de dårligdomme, dit barn kan komme ud for, er det godt at vide, om det er noget der er aktuelt for dit barn. Du vil blive bedre i stand til at ignorere råd, som ikke er relevante for dig.
Hvor kommer skylden fra?
Vi har fået opbygget en ide om at brugen af skærme er farligt og usundt for børn. Og det er naturligt at der opstår en modstand når noget nyt kommer på banen. Længere nede kan du læse om hvordan bogen i sin tid var udskældt. Ja, bogen.
At give lidt modstand og være kritisk er i og for sig godt nok, for det får os til at stoppe op og tænke.
Men mennesker har også en tendens til at gruppere sig og skabe konsensus. Og på trods af at vi stadig ikke har meget bevis på de negative konsekvenser af børns skærmbrug, vil vi gerne gøre teknologien til synderen.
Lektor Jesper Balslev som er forfatter til kritik af den digitale fornuft, stiller spørgsmål ved effekten af digitalisering i undervisningen (før corona). Og hvor vi gladeligt har taget skærme ind i undervisningen har vi været mere forbeholden over for forældrenes præsentation af skærme til børnene. Og det er ærgerligt, for her kan forældre let tage del i den digitale dannelse.
Men der er desværre også en anden grund til, at mødre render rundt med dårlig samvittighed over at give lille Emma en tablet at underholde sig med. Og det er mom-shaming. Og selv om det er ubehageligt at være offer for mon-shaming, skal du huske på at når nogen har travlt med hvad du render og laver, er det ofte fordi, de selv har en tvivl, om det de gør er rigtigt. Dem der selv føler sig som uperfekte mødre, falder nogle gange i den fælde at pege fingre af andre mødre.
Og det har intet at gøre med dig.
Fare ved brug af skærme
Der er selvfølgelig forskellige risiko ved at bruge skærme meget.
Nogle af dem som er lette at håndtere, hvis de tages i opløbet er: overvægt, søvnproblemer og dårlig opførsel.
Det lyder måske ubehageligt, men hvis man tænker sig grundigt om, tror jeg mange kan huske at de har haft problemer med i hvert fald en af disse. Bare med en anden årsag.
Jeg har selv haft søvnproblemer og har opført mig dårligt. Årsagen? Bøger. Jeg blev vred, når jeg ikke havde læst en bog færdig før sengetid, når jeg ikke havde nogle bøger at læse og jeg græd når slutningen ikke var, som jeg ville have. Min pointe? Nogle gange er børn bare børn, på godt og ondt.
Der hvor skærmbrug kan være lidt mere kritisk og hvor vi som forældre kan tænke mere forebyggende frem for reaktivt er, når det handler om empati og stråling.
En af de farer, som vi ved alt for lidt om endnu er stråling. Det er desværre umuligt at undgå stråling helt. Men hvis du vil mindske strålingen som dit barn er udsat for, kan du lave små justeringer. Du kan fx shoppe efter de telefoner som udleder mindst, sørge for at dit barn ikke sover med telefonen på sit værelse og bede dem lave telefonopkald på medhør eller video, så vidt muligt.
At forberede børnene
Nu er vi kommet til det virkelig gode.
Hvis du holder dine børn væk fra skærme, vil du faktisk frarøve dem nogle kompetencer, som de vil få brug for senere og som der vil blive forventet af dem at, de har.
Som forældre har vi pligt til at opdrage og forberede vores børn på den verden, vi sætter dem ud i.
Den verden de kommer ud i, vil være fyldt med skærme og derfor er det godt, at vide hvordan man skal bruge dem og hvordan man skal tyde de informationer, man får derpå. De børn der er trygge ved at bruge skærme, vil derfor være klar til det, der venter dem i uddannelse og arbejdsliv. Dem der ikke får lov at blive fortrolig med skærmbrug, navigation osv. vil risikere at skulle kæmpe mere med det end sine kammerater.
Så når du giver dit barn lov til at håndtere smartphone eller en tablet, tillader du at han eller hun får nogle kompetencer, som vil gavne fremover.
Før Screentime og smartphone
Jeg er ikke stolt af at bruge denne reference, for den er virkelig brugt. Men før mennesket havde digitale redskaber, var andre medier også udskældt. Såsom bogen.
Det er svært at forestille sig nogen i dag som vil blive forargede over en mor der sætter sin fem årige med en bog så hun lige kan klare mad, vasketøj og en 10 minutters pause.
Men det der stod i bøger, blev set som snusk. De var fyldt med urealistisk romantik og var alt andet end berigende. Det er sådan man så på det, vi kalder litteratur.
Dem der mener at børn ikke lærer noget af at se YouTube, har muligvis ikke talt med deres barn efter at have set et lærerigt show. Som for de mindre størrelser fx kunne være; Baby einstein, Dora the explorer eller Blippi.
For som forælder må du selvfølgelig gerne være med til at bestemme, hvad dit barn ser og ikke ser. Men du må også gerne lade dit barn se sit yndlingsshow.
For børn skal ikke lære hele tiden. Børn skal også have fri. Rigtig fri. Og som forælder til dit barn er du allerbedst til at genkende, hvornår hvad er aktuelt.
