Når du bliver jaloux på et barn, hvilket menneske er du så?

Det spørgsmål stiller mange kvinder i sammenbragte familier sig selv. Når du forelsker dig i et barns far og dermed bliver en slags ekstramor, bonusmor eller papmor følger der en række følelser med den rolle. Jalousi er ofte en af dem.

Og hvem har lyst til at reklamere med, at de er blevet jaloux på et barn?

Det har de færreste. Jeg selv var ingen undtagelse. Faktisk er det meget skamfuldt og tabubelagt for mange at have det sådan. Hvilket menneske er du, hvis du bliver jaloux på et barn? Det er det ene aspekt.

Det andet aspekt er, at det heller ikke altid står klart for dig selv, at det er jalousi, der er tale om. Mange af de ekstramødre jeg taler med i mine personlige rådgivningsforløb siger; ”Jamen jeg er slet ikke den jaloux type.”

Det behøver du heller ikke være for at føle jalousi overfor et barn.

Jalousi

Inden vi går videre, vil jeg lige forklare, hvordan jeg forstår jalousi. For mig opstår jalousi, fordi du er bange for enten at

1) miste det, du har

eller

2) ikke at få det, du ønsker

Jalousi og det meget levende bevis på tiden før dig

Det barn har nemlig noget, som du sandsynligvis også gerne vil have;
Hans ubetingede kærlighed og opmærksomhed.

Hans barn var der før dig og er en meget levende påmindelse om fortiden og det levede liv, før du kom ind billedet.

Hver anden uge, weekend eller hvordan jeres deleordning er, kommer der et barn (eller flere) ind af døren, som du nu skal dele tiden og opmærksomheden med.

Med din voksne hjerne ved du naturligvis godt, at det er sådan, det er. Sådan skal det være.

Men med dit hjerte er det lidt anderledes. Der føles det anderledes. Mindre rationelt, mere emotionelt.

Med hjertet ved du godt, at du er hende, han elsker, men følelsen af ikke at være den vigtigste i hans liv, rammer hårdt og kan være svær at håndtere.

Og det er ikke fordi, du er et dårligt menneske. Det er fordi du er ekstramor.

Forskel på førstegangsfamilien og den sammenbragte familie

I en førstegangsfamilie elsker begge forældre som regel barnet betingelsesløst og uendeligt højt og nyder at være sammen med barnet.

I en sammenbragt familie elsker den biologiske forældre barnet betingelsesløst og uendeligt højt, det gør ekstraforælderen oftest ikke.

For mange bliver barnets ankomst synonym med kærestetid, der forsvinder som dug for solen og en midlertidig ændring i den måde partneren opfører sig på. Det kan være svært at vænne sig til det skift. Og det er jo det, du er nødt til. Vænne dig til, at tingene for en stund er helt anderledes, indtil barnet skal tilbage til sin anden forælder igen.

Det er min erfaring, at det er hele den omstillingsproces, der er også er en udfordring og med-udløser jalousien.

Hvis du spørger mig; ”Hvilket menneske bliver jaloux på et barn?”, så vil jeg helt (k)ærligt svare; det gør en ekstramor typisk.

De bedste hilsner
Janne