Det er altid spændende, hvad det er for en lille personlighed, der lander i familien, når der er en baby på vej. Selv om man har prøvet det før, og har styr på sutter og blestørrelser, er der en ny verden der åbner sig – på flere måder – for blandt andet skal enearvingen pludselig dele tronen med sin lillesøster eller -bror.
Af Henriette Rosenthal
Kan man elske det lille nye barn lige så meget, som man elsker det første, man fik? Hvordan kommer de to søskende til at fungere
sammen, og kan man være sikker på, at storesøster eller storebror overhovedet vil værdige sin nye søskende et blik? Spørgsmålene er mange og til det første er svaret et stort og rungende ja. Til det andet og flere andre har vi spurgt familievejleder Lola Jensen til råds.
Næste barn i flokken?
I gamle dage fik man børn, når de selv meldte sin ankomst. Der fødtes masser af det, man kalder pseudotvillinger – børn der er født med mindre end 18 måneder imellem sig. Storesøster eller -bror var i sandhed ikke særligt stor, og når børneflokken voksede i hast, blev der til tider delt rigeligt med lussinger ud, for at holde ro og orden i flokken og forhindre at børnene uforvarende kom til at gøre hinanden fortræd.
Man må heldigvis ikke uddele lussinger i dag. I stedet for må vi prøve at mandsopdække storesøster eller -bror, så de ikke kommer til at lægge en pude over ansigtet på en forstyrrende baby eller løfter den lille op i en arm for at kigge nærmere på, hvad ”sådan en” kan bruges til. Situationer der kan opstå mellem søskende, hvis man ikke er opmærksom. Den ”store” er så lille, at det er svært at forstå, hvad en ny baby egentlig kan holde til.
Slæk på forventningerne
Ifølge Lola Jensen, er der en del, som har meget store forventninger til at dele graviditeten og glæden og forventningerne med barnet, der skal have en ny søskende. Sagen er bare, at det kan være svært, for ikke at sige nærmest umuligt, for en toårig at relatere til, at der ligger en baby i mors mave og hvad det betyder.
Hvornår er det, set fra dit synspunkt, ideelt at forøge børneflokken?
– Det er selvfølgelig individuelt, og den søskendeflok, der er etableret, er den bedste, fordi den findes. Når det så er sagt, vil jeg umiddelbart sige, at når barnet er omkring tre og et halv til fire år, har det udviklet så meget personlighed, at det er klar til at bliver storesøster eller -bror. Her har barnet alderen til at have en god forståelse for, at det ikke må være for hårdhændet
overfor babyen. Forældrene har også haft tid til at følge med i og nyde barnets udvikling.
Hvad kan man gøre, når det ældste barn sætter sig på bagbenene, når man beder det om at ”gøre noget selv”? For eksempel gå op ad trappen, eller selv tage overtøjet af eller på?
– Man skal ikke skændes eller argumenterer med et mindre barn. Man kan i stedet for forsøge at vise overskud. Hvis barnet nægter at gå op ad trappen, kan man prøve at ”lege” sig op, ved at sige: ”Næ, er dine ben så lange, at de kan nå helt ned til jorden? Så
kan de måske også gå hele vejen op ad trappen”.
– Forældre skal værne om deres gode tanker, når tvivlen nager. Gør man det godt nok, hvorfor er mit barn på tværs og sur over, at familien er øget med et barn mere? Barnet viser sine følelser, og det er værd at sætte pris på.
– Selv om man er træt, når man har en lille baby og et større barn, er det vigtigt at vise barnet, at mor og far kender kursen og har styr på ”familieskuden”. Det kan være usikkerhed, der får en ny storesøster eller -bror til at reagere med frustration over familiens nye baby, og den usikkerhed kan man hjælpe med at fjerne ved at vise, at de voksne har kontrollen.
– Det er ok at være sur. Alle kan blive det og lad dit barn vide, at det er en naturlig reaktion at blive sur en gang imellem.
– Selv om det kan være lidt svært, vil jeg opfordre forældrene til at prøve at tage lidt lettere på tingene. Alting behøver ikke at være perfekt, selv om man godt kan få indtrykket af det på de sociale medier. Prøv at tage det hele som det kommer, så går det som regel lettere.
– Accepter at for barnet er den lille ny en ubuden gæst, som barnet lige skal vænne sig til.
