Smukt selskab i haven
Sommerfugle er blandt de første forårstegn og samtidig indbegrebet af højsommerens duftende varme. Sommerfugle skaber farvestrålende og intense oplevelser af liv i haven. Ifølge biolog Susanne Harding kan vi heldigvis selv gøre meget for at tiltrække dem. De voksne sommerfugle lever af nektar, så for at dagpåfugleøje, aurora og andre smukke sommerfugle skal kunne trives i din have, skal der være et duftende flor af blomstrende planter, der er rige på nektar sæsonen igennem.
Tips til rengøringen
Her får du en række råd til rengøringen, så du får mindst muligt støv derhjemme.
- Luft ud med gennemtræk under og efter rengøring
- Indret dit hjem uden for mange nips og med glatte, rengøringsvenlige overflader. Undgå for eksempel væg til væg tæpper og overfyldte rum.
- Gør som hovedregel grundigt rent én gang om ugen i alle rum
- Hvis der kun er lidt støv, kan du ofte rengøre med rent vand. Ellers brug få rengøringsmidler uden overflødige stoffer som fx parfume og dosér korrekt
- Undgå at anvende sprayflasker. Det spreder rengøringsmidlet i luften, og øger risikoen for, at du kommer til at indånde det
- Sørg for at støvsugeren kører på det gulv, der lige er støvsuget. Det forhindrer, at du hvirvler partikler rundt i luften
- Tør vandrette flader af med en våd, hårdt opvredet klud, støvsug og vask gulvet i nævnte rækkefølge
Gør cyklen forårsklar!
I takt med at krokus og erantisser at pibler frem og solens stråler bliver hyppigere, er det tid til at finde cyklerne frem fra deres vinterskjul i cykelskuret. Husk at give både din og ungernes cykler et grundigt tjek – og måske en vask, før cykelstierne igen kan blive indtaget.
Pas på hovedet…
Det er en god idé at du jævnligt tjekker din egen og dit barns cykelhjelm. Det er vigtigt at tjekke, at hjelmen passer i størrelsen og ikke har fået nogen skrammer, så du og dit barn er beskyttet, hvis uheldet skulle være ude. Sådan tjekker du, om hjelmen sidder rigtigt:
- Hjelmen skal være behagelig at have på og passe til dit/barnets hoved.
- Hjelmen skal sidde nærmest vandret på hovedet. Der skal være omkring to cm fra øjenbrynet til hjelmens forkant.
- Hjelmen skal dække pande, baghoved og tindinger. Den skal sidde så fast, at den ikke kan rutsje rundt på hovedet.
- Remmene skal være så stramme, at hjelmen sidder godt fast, uden at det er ubehageligt.
- De to remme i hver side skal samles med sidespændet lige under øreflippen, og ikke nede ved hagen.
- Justér remmene en gang om ugen, så de ikke bliver slappe.
- Børn skal have en ny cykelhjelm, når den gamle er for lilletil at dække hovedet tilstrækkeligt.
Forårets stærke sol
Den milde forårssol lokker når temperaturen kommer højt nok op. Inden man spæner ud og dyrker lyset, er der dog grund til ekstra omtanke. Den milde forårssol er nemlig ikke så mild endda. Sol på ubeskyttet hud forøger risikoen for at udvikle hudkræft senere i livet. Og bliver man skoldet, så stiger risikoen voldsomt. Solcreme, let tøj og ophold i skyggen kan være med til at sænke risikoen.
I det sene forår er risikoen for skoldninger særligt stor.
Ikke fordi solen er ekstra stærk, eller ozonlaget er ekstra tyndt. Det er simpelthen, fordi vi er rigtig godt vinterblege og vi generelt opfører os mere ufornuftigt i forårssolen end senere på året. Efter en lang mørk vinter styrter vi ud og skal rigtig nyde lyset. Men solen er først i maj faktisk ligeså kraftig som først i august, hvor mange – måske kloge af skade – er mere påpasselige. Mange har desuden en fejlagtig fornemmelse af, at der er en sammenhæng mellem temperaturen og risikoen for skoldning. Sol og 18° føles simpelthen mindre farligt end sol og 28°. Det har imidlertid intet på sig. Solbadning sent i april og i maj kræver lige så stor opmærksomhed på forskellige former for beskyttelse som på den varmeste højsommerdag.
Yoga i skolen
Enkle yogaøvelser, i skoletiden, strækker ømme muskler i kroppen, og giver hjernen et lille, men virksomt pusterum.
Heldigvis behøver yoga ikke at være begrænset til traditionelle omgivelser, såsom et studie eller et fitnesscenter. Mange yogaøvelser kan sagtens udføres i et helt almindeligt klasseværelse. Nogle øvelser kan tilpasses, så de kan udføres siddende på en stol, andre kan let
udføres stående ved siden af skolebordet.
Kilde: dmi.dk, Rådet for sikker trafik, Astma-Allergi Danmark, haveselskabet.dk