Julens traditioner er forskellige fra land til land, og fra kontinent til kontinent, men én ting er sikkert – i alle verdensdele handler julen i stor grad om at hygge sig sammen med sin familie og spise traditionel julemad. Dog varierer menuen, afhængigt af hvilket land man holder jul i.
Af Susanna Hochheim
Herhjemme benytter de fleste af os den samme opskrift, når julen nærmer sig. Der er nu også en stor grad af tryghed i traditioner, hvor alle på forhånd kender dagsordenen til den helt rigtige jul. Der kan dog være små nuanceforskelle, men ingen skal pille ved vores familietraditioner. Kom med på en julerejse kloden rundt og læs om, hvordan man holder jul i andre lande. Alt lige fra juledjævle og verdens længste jul til julemandens værksted i Tyrkiets bjerge.
Kina: Forbudt jul
I den Kinesiske Folkerepublik er jul ikke en tilladt helligdag, dog er den eneste undtagelse de tidligere kolonier Hong Kong og Macau, hvor julen fejres som i Vesten. Kristne kinesere
fejrer jul privat, men stadig flere ikke-kristne kinesere har taget juletraditionerne til sig, hvilket især er tilfældet i de store byområder, hvor interessen for vestlig kultur er en del
af markedsføringen.
England: Tålmodig venten
I England fejrer man ikke juleaften den 24.. Der må man pænt vente til den 25. Den 24. bliver der hængt strømper op på pejsen eller i fodenden af sengen. Næste morgen er strømperne fyldt med gaver, og de store gaver er lagt under juletræet. Man spiser julemiddag kl. 14.00 med gåsesteg, Plum-Christmas Pudding og forskellige postejer.
Boxing Day er betegnelsen for den 26. december. Oprindelsen til betegnelsen er usikker, men kommer muligvis af, at det siden middelalderen var skik i England at give gaver og penge til de trængende efter jul. Der blev ved kirkerne opstillet særlige kasser (boxes), hvori man samlede ind. Boxing Day var også en dag, hvor tjenestefolkene fik fri fra deres pligter, og derfor holdt dem, de tjente under, et buffetagtigt gilde med kold mad. I nutiden holder mange familier delvist denne tradition i hævd ved at spise frokost og dyrker selskabslege og sport sammen med familien.
Japan: Som Valentinsdag
På trods af at der kun er omkring 1 % kristne indbyggere i Japan, kigger de os over skuldrene og har fået deres egne unikke juletraditioner. Julemarkeder er noget de virkeligt har taget til sig, og dem finder man mange af, der til forveksling ligner dem vi ser rundt omkring i Europa.
I Japan er juleaften nem at forveksle med Valentinsdag. Her går kærestepar på date og de udveksler gaver. Det er sjældent der bliver udvekslet gaver juleaften til andre end sit
hjertes udkårne.
Sri Lanka: Frugtkage
I Sri Lanka fejrer de også jul, og hvert år den første december, kan man ved morgengry høre kinesere blive fyret af. Denne tradition markerer at juletiden nu begynder. Ligesom herhjemme, har de i Sri Lanka tradition for at holde julefester med lækre julemåltider med venner og familie, hvor de udveksler gaver. Særligt en helt speciel frugtkage, spiser srilankanerne i juletiden. Den minder lidt om den frugtkage, man kan få flere steder i Tyskland, Holland og Storbritannien, men der er også typiske srilankanske ingredienser i frugtkagen. Som en anden tradition, er kagen belagt med et lag marcipan, som er lavet af cashewnødder i stedet for mandler.
Armenien: Faste før jul
For mange armeniere er julen strengt religiøs, så derfor får artige børn ikke besøg af julemanden før nytårsaften. Ideen om en julemand, kaghand papik, er meget gammel, og ifølge traditionen bor han ikke på Nordpolen, men på toppen af Ararat-bjerget i Tyrkiet. Men da Armenien blev en del af Sovjetunionen påvirkede det også julemanden, som nu kaldes Bedstefar Frost som i Rusland. I Armenien faster man traditionelt ugen op til jul, så man kan modtage nadveren på ”ren” mave. Familierne samler sig derefter om julebordet for at spise khetum, som består af ris, fisk, kikærter og yoghurt/hvedesuppe. Desserten står på tørret frugt og nødder.
Der er ikke noget der hedder muslimsk jul
Selvom Jesus ifølge islam er en vigtig profet, fejrer muslimerne ikke hans fødselsdag. De fejrer til gengæld afslutningen på fastemåneden Ramadan, og den fest har flere lighedstegn med den danske jul. Men religiøst har de intet med hinanden at gøre. Eid al-Fitr kaldes festen. Da ramadanen forskydes knap to uger hvert år, har begivenheden ikke en fast dato. Festens indhold varierer efter kulturel praksis, men typisk markeres dagen ved fælles bøn i moskeen og efterfølgende familiebesøg med gaver til de mindst børn.
Til fejringen tilberedes en række kulinariske retter. Men det, man fejrer, er ikke blot, at man nu igen må spise. Man fejrer afslutningen på den vigtigste religiøse periode i islam, hvor selv børn helt ned til 1. klasse med største alvor gør troen nærværende og højtidelig gennem faste og bøn. Religion spiller således en langt større rolle i Eid-festen end i den typiske danske juleaften.
Vidste du…?
❤ At julegeden er en af de ældste nordeuropæiske og hedenske symboler på jul, og at der hvert år opføres en gigantisk julebuk af halm i den svenske by Gävle?
❤ At julemanden i flere centraleuropæiske lande intet har med julen at gøre, men i stedet kommer den 6. December?
❤ Julemanden er desuden ledsaget af en djævel, i flere lande kaldet Krampus, som stjæler gaver og i stedet giver guldfarvede birkegrene til de uartige børn.
❤ At Baskerlandet har deres helt egne juletraditioner, da det her er Olentzero, der kommer med gaverne den 24. december? Historierne om hvem Olentzero er, og hvor han kommer fra, varierer meget fra landsby til landsby.
