Livets store fester. Man husker dem, og har flittigt fotograferet for at have fine billeder som minder og her er nogle bedre end andre. Det er nemlig vigtigt at alting klapper, for en fest kan ikke gøres om.
“Annonce”
Af Henriette Rosenthal
Gennem livet er der heldigvis meget, både stort og småt, at fejre med en god fest. De store begivenheder som bryllup, konfirmation og barnedåb er de åbenlyse. Så er der de runde fødselsdage, fælles børnefødselsdage og alle de andre begivenheder der også skal fejres.
Undgå pladsmangel med teltudlejning
Det er de færreste af os der bor, så vi har plads til at holde de større sammenkomster og fester hjemme hos os selv. Og det er faktisk lidt ærgerligt, for mange synes, at det er langt det hyggeligste at holde festen i de private omgivelser. Derfor er den ideelle løsning at holde festen i et telt i haven. På den måde er man hjemme, og har alligevel plads til en fest med plads til store armbevægelser. Uanset festens anledning, antal af gæster, og ønsker til borddækningen kan man få skræddersyet sin helt personlige fest hos Hvalsø Teltudlejning. Her elsker de at skabe de helt perfekte rammer for hver enkelt fest, som de hjælper med at planlægge.
Har du husket det hele?
Det kan hurtigt virke overvældende, når man tager hul på planlægningen af festen. Skrækken for at have overset noget vigtigt, kender du garanteret godt, – jeg gør i hvert tilfælde. Man vil så gerne have, at alle gæster hygger sig, og at alt flasker sig. Det kan hurtigt ende med, at man selv som vært eller værtinde styrter rundt og slukker de ”ildebrande”, der opstår, når man har overset noget i planlægningen. Det kan være noget så banalt, som at der ikke er kaffekander nok, der gør at sveden pibler frem på panden, når man prøver at få fremtryllet de ekstra der mangler.
De mindste detaljer
Alle disse små detaljer kan man trygt overlade til Hvalsø Teltudlejning. Navnet snyder nemlig lidt, for det er langt fra kun kvalitetsfesttelte i alle størrelser, de har styr på. I mere end 25 år har de arbejdet dedikeret med, at alle festens aspekter går op i en højere enhed. De er med fra start til slut. Når I har fortalt, hvilke ønsker I har til jeres fest, skræddersyer de den perfekte løsning, så I selv kan slappe af og glæde jer. De kommer endda gerne ud og måler haven op, hvis man er i tvivl om teltet kan være i haven.
Hvalsø Teltudlejning kan levere borde, stole og service til, hvor mange der end er inviteret. Djævlen ligger i detaljen, og hvis du er en af dem, der gerne vil dække bordene i god tid, har du måske tidligere oplevet, at servietterne blev slukørede og skvattede sammen på grund af luftfugtigheden.
Løsningen er, at Hvalsø Teltudlejning tager en affugter med, som du lader opsuge fugten i teltet indtil festdagen oprinder. Se den lille detalje ville jeg have overset, og så er det trygt at alliere sig med eksperterne.
Glade kunder og hyggelige gensyn
Man kan næsten blive lidt misundelig, for hvor må det være dejligt at gå på arbejde hver dag, og så er der ”fest i gaden”, og glade kunder, som står foran en glædelig begivenhed. Den fineste anerkendelse er da også alle de hyggelige gensyn med familier, der gang på gang vender tilbage, når der er anledning til fest.
– Vi har selvfølgelig mange private kunder, der kommer igen, når de skal holde en af livets større fester. Derudover leverer vi rigtigt mange telte og udstyr til firmafester år efter år. Vi har telte i alle størrelser, og kan sågar leverere telte med glasdøre og vinduer, hvis det skal være lidt ekstra lækkert, udtaler Claus Petersen fra Hvalsø Teltudlejning.
Sjov for børn og voksne
Hoppeborge i flere størrelser, sumobrydning i sjove dragter, bordfodbold, rodeotyr og flere hylende morsomme aktiviteter giver den bedste stemning, når der er fest i gaden. Sikkerheden er selvfølgelig i orden, for hos Hvalsø Teltudlejning vægter de tryghed for børnene og dig som forældre, når I lejer en hoppeborg eller andre børneforlystelser.
Sjove billeder af gæsterne
Hvis du også holder af at følge diverse blogs på Nettet, har du sikkert også lagt mærke til, at når de forskellige bloggere holder fest, viser de der ofte skønne fotos, som er taget i en photo booth. Det er en selfiemaskine, hvor festens gæster kan lave fine eller fjollede selfier. De er en fantastisk måde at få uerstattelige minder om en dejlig fest på.