De vigtige forskelle på sammenbragte familier og kernefamilier

Selv om mange børn og voksne i dag lever i sammenbragte familier med dine, mine og vores børn, så kommer mange til at sammenligne den familieform med far-mor-fælles-børn familieformen og tro, at vi bare kan bruge de samme retningslinjer. Den samme tilgang. Det kan vi virkelig ikke.

Det er to forskellige familieformer og -dynamikker. Der er mange måder at være familie på. Faktisk er der, ifølge Danmarks statistik, registreret hele 37 forskellige familieformer. Sagt med andre ord, så lever vi et samfund med mange familieformer. Det vigtigste for hver enkelt af os er at tage aktivt stilling til den familieform, vi lever i og navigere derudfra.

Hvis vi opfører os som om vi lever i en kernefamilie, men i virkeligheden lever i en sammenbragt familie, så er vi på afveje og så bliver det svært.

Her er nogle af de vigtigste forskelle på netop de 2 familieformer.

Kernefamilie


Forbundet via kærlighed mellem to voksne og fælles kærlighed til barnet.


Som oftest fælles interesser og engagement i barnet.


Barnet har begge forældre under samme tag.


Alle kender deres rolle og plads i familien


Tidligere partnere hører fortiden til og er derfor uden betydning for fremtiden


Sammenbragt familie


Forbundet via kærlighed mellem to voksne
(og måske fælles barn)


Forskellige interesser og engagement i barnet.


Barnet har kun den ene forælder hos sig og savner ofte den anden.


Usikkerhed omkring rollerne og pladserne – hvem må hvad?


Tidligere partner er i høj grad med til at sætte dagsordenen for fremtiden og er en konstant påmindelse om fortiden.


Rigtig god læselyst

Janne Leth Førgaard 
Familierådgiver for sammenbragte familier ♥
Forfatter til Førstehjælp til ekstramødre
Ekstramor.dk

Janne Førgaard

Læs Janne´s tidligere blogindlæg her:
https://bornogfritid.dk/det-absolut-allervigtigste-inden-sommerferien/