Vi kommer ikke uden om grøn omstilling, hvis vores efterkommere skal have en fremtid her på jorden.
Af Henriette Rosenthal
Vi har jorden til låns af vores børn, så vi må hellere passe på den. Men vores øgede levestandard og vækst kan give miljøproblemer, der i sidste ende kan komme til at belaste de kommende generationer. Derfor er bæredygtighed og grøn omstilling begreber, som vi kommer til at høre mere om i den kommende tid.
Bæredygtighed går ud på at ’’skaffe menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for dække deres behov’’. Læs mere her: Hvad er bæredygtighed?
Grøn omstilling handler om at finde nye måder at producere og forbruge på. På den måde kan vi bedre passe på de ressourcer, som vi har.
Grøn omstilling
Grundlæggende handler den grønne omstilling om overgangen fra den nuværende “sorte” økonomi, der er baseret på fossil energi som kul, gas og olie til en ”grøn” økonomi, der i højere grad baserer sig på vedvarende energikilder som sol, vind og vand.
Den grønne omstilling er en vision om en renere verden uden forurening og et bæredygtigt forbrug af jordens ressourcer, uden at det nødvendigvis betyder et farvel til alle de goder, vi kender i dag.
Vi har spurgt eksperterne
Rådet for Grøn Omstilling er en uafhængig miljøorganisation, der arbejder for at fremme en grøn og bæredygtig omstilling af samfundet. Vi har spurgt dem om følgende:
Hvorfor er grøn omstilling vigtig?
– Grøn omstilling er vigtig, fordi det i sidste ende handler om vores børns fremtid. Det handler om at give dem samme eller bedre muligheder for at trives, som vi har haft. Det gør vi ikke på nuværende tidspunkt, hvor vi er på vej til at efterlade en klode med enorme miljøproblemer og en accelererende klimakrise.
Hvor bør vi sætte ind først?
– Vi bør sætte ind alle steder. Problemernes omfang er så store, at vi basalt set ikke kan vente med for eksempel at omstille transportsektoren eller tekstilindustrien. Den grønne omstilling bør foregå i alle dele af samfundet, både hos os forbrugere og i produktionen.
Hvad kan den enkelte forbruger gøre, som gavner den grønne omstilling?
– Der er rigtig mange ting, man kan gøre. Det oplagte at begynde med er, at spise mere klimavenligt, så vidt som muligt undgå at flyve og i det hele taget tænke over, at al materielt forbrug påvirker klima og miljø.
Covid-19 medfører mindre drivhusgasudledning
Der er ikke noget pænt at sige om Covid-19, men faktisk medførte vores tvungne hjemmearbejdsdage et markant fald i biler på vejene, og lufttrafikken stod også bomstille. Derfor er transportens drivhusgasudledninger også faldet markant.
Verden befinder sig i en klimanødsituation, og forandring er derfor en nødvendighed. Ifølge forskerne skal vi halvere den globale CO2-udledning inden 2030 for at undgå en klimakatastrofe, men udledningen stiger fortsat stødt år efter år. Næsten 75 % af den globale udledning kommer fra energi fra fossile brændstoffer, så omstillingen til vedvarende, grøn energi er helt afgørende, hvis vi skal bekæmpe klimaforandringerne.
Bæredygtighed i hverdagen
Vi kan selv med små tiltag være med til at skrue op for bæredygtigheden og den grønne omstilling. Ting vi gør på automatpilot i hverdagen, kan være med til at skubbe udviklingen i den rigtige retning. Du kan for eksempel skrue ned for vasketemperaturen, når du fylder vaskemaskinen med tøj. I meget tøj står der på vaskemærket, at det kan vaskes ved 40 grader. Hvis tøjet ikke er decideret snavset, og bare trænger til at blive frisket op, kan du enten hænge det til luftning udendørs, eller skrue ned for vasketemperaturen og vaske det ved 30 grader. Så skåner du både tøjet og miljøet. Du kan også begynde at holde øje med hvilke brands der producerer tøjet på en bæredygtig
måde. Her skal tøjet leve op til en række skrappe krav til hvilke råvarer, det er lavet af, hvordan det skal genanvendes, og hvordan det
nedbrydes, når det bliver smidt ud.
Kødfri dage
Kød og kødprodukter er de fødevarer, som giver det største klimaftryk pr. kg. Fødevarer efterfulgt af smør og ost. Vegetabilske fødevarer, herunder frilandsgrøntsager, mel, gryn og brød, giver det laveste klimaaftryk. Klimaaftrykket fra fisk og skaldyr viser stor variation. Hummer og fladfisk giver det største klimaaftryk, mens muslinger er de mest klimavenlige. Klimaaftrykket fra fersk fladfisk ligger på niveau med aftrykket fra kylling og svinekød, mens fersk vildtorsk ligger lidt lavere. Skift kødet ud med grøntsager og snup en kødfri dag, nogle gange om ugen. Mange traditionelle kødretter kan sagtens laves med grøntsager i stedet for, eller som supplement til kødet. Riv for eksempel grøntsager og bland det i bolognesen.
Ekstra bonus: børnene spiser flere grøntsager uden at opdage det.
Kilder: Miljø- og Fødevareministeriet, FSC.org
