Kroppen og dens immunforsvar har brug for både vitaminer og mineraler for at fungere. De kan ikke erstatte hinanden, for de har alle meget forskellige egenskaber og virkninger.
Af Bonnie Jensen
Vitaminer er kemiske forbindelser, som kroppen ikke selv kan danne. Mineraler er grundstoffer, som kroppen også skal have tilført med maden. Ligesom vitaminerne er en lang række mineraler vigtige for, at kroppen kan fungere. Det er derfor vigtigt at spise en sund og varieret kost så du på den måde sikrer dig, at du og dine børn ikke kommer til at lide af vitamin- og mineralmangel og som følge deraf ender med få et svækket immunforsvar. Når det halter lidt med indtaget af vitaminer og mineraler gennem kosten derhjemme, kan det være gavnligt med et kosttilskud, der giver os det ekstra tilskud, vi mangler.
Vi har bedt et par familier kigge nærmere på kosttilskuddet Strath, der har været kendt i Danmark igennem mere end 40 år, og som indeholder 61 forskellige næringsstoffer i en naturlig og let-optagelig form. Familierne har prøvet de originale Strath dråber samt Strath Kids til børn over 1 år, som er med ekstra tilskud af D-vitamin. Strath er fremstillet 100% naturligt og indeholder ingen kunstige tilsætningsstoffer, har en naturlig sød og syrlig smag, og kan med fordel opblandes i et glas juice.
Læs med her og se hvad de siger.

Glider nemt ned med rød saftevand
– Jeg synes, det var spændende, da jeg så, at I søgte familier til test af Strath. Jeg var klar over, at vi stod over for en vinter med mere sygdom end vanligt, så det kunne være fedt at afprøve et naturligt produkt, som kan tages året rundt. Derudover vil vi gerne prøve at skåne vores lillesøster, der blev født i august, for al for meget sygdom. Jeg synes de tidligere vintre har været hårde, så i år sætter vi alt ind. I forvejen tager vi multivitamin, D-vitamin, fiskeolie og i perioder mælkesyrebakterier, og nu også Strath.
Mælkesyrebakterierne tager vi ved efterårets start, resten tager vi hele året rundt.
– Vi har taget dem i 14 dage indtil videre, og iden tid har vi ikke haft sygdom ud over den almindelige løbende næse. Om det er dråberne, er for tidligt at sige. Men vi fortsætter, og hvis man blander det op med rød saftevand, så kan det ikke smages, dårligt nok ses og det glider nemt ned hos børnene, slutter mor Maja Mikkelsen.
Næsen løber og lungerne hoster

– Alle forældre kender med garanti til, at næsen løber og lungerne hoster, og især i denne tid, hvor det er utrolig koldt, blæsende og vådt. Vi kender det i hvert fald og har allerede været godt ramt. Nu er vi gået i gang med at teste disse dråber, og børnene er utrolig vilde med Strath Kids, for de smager nemlig ikke grimt, men har en skøn sød og syrlig smag. Charlie mener, de smager
af slik, og Maggie siger, at de smager af alt muligt lækkert, og så indeholder de D-vitamin, så vi er fan indtil videre, fortæller mor Cornelia Lykke Olsen.
D-vitamin er vigtigt for kroppens optagelse og omsætning af kalk og for knoglerne og musklerne. Derudover er D-vitamin med til at styrke immunforsvaret, som for manges vedkommende er udfordret på denne årstid. Strath forhandles af Matas, Helsam, Helsemin, helsekostbutikker, apoteker og webshops