Vi passer på miljøet

Elsker du også at sidde med et trykt magasin i hænderne? Hvis ja, kender du så også det, at man føler sig lidt skyldig, for er der ikke noget med, at der drives rovdrift på skovene i iveren efter at producere papir? Alt det kan du glemme alt om, når du hygger dig med at læse Børn & Fritids trykte udgave. Hvorfor? Det kan du læse mere om her.

Af Henriette Rosenthal

Når man udgiver et magasin, bliver man ofte kontaktet af trykkerier, både danske og udenlandske. Det handler blandt andet om økonomi, for det er ikke ligefrem gratis at trykke et stort oplag.

Sagen er bare, at hvis man ikke ligefrem er en ørn til polsk eller litauisk, er det svært at gennemskue fidusen ved at trykke magasinet så langt fra Danmark, for derefter transportere det den lange vej. Med tryksager fra danske
trykkerier er der en kort transportvej – til gavn for både miljø og klima.

Trykt i Danmark logo

Råvaren er papir

Børn & Fritid trykkes på et dansk trykkeri, der tager ansvar for miljø, klima, skov og samfund. Hos trykkeriet er den primære råvarer papir, der er fremstillet af træ. Træ er miljø- og klimamæssigt en fantastisk ressource, da træ dels er en fornyelig ressource og dels er en vigtig brik i løsningen af de klimaudfordringer, som verden står overfor. De europæiske skove vokser hvert år, og der tilplantes over 10 % skov end det samlede høstareal der tages. For at trykkeriet kan dokumentere at papiret der trykkes på, kommer fra skove, der drives velforvaltet, er det certificeret efter både FSC og PEFC. Begge certificeringer stiller strenge krav til at driften af skoven sker i harmoni med planter, dyr og mennesker.

Miljørigtigt trykkeri

Trykkeriet har licens til miljømærkning med både den nordiske Svane og EU Blomsten. Begge miljømærker stiller strenge krav til Miljøpåvirkningen på de steder i tryksagens samlede livscyklus, hvor det har størst miljømæssig betydning. Danske svanemærkede tryksager er ikke tilsat tungmetaller. De skader ikke miljøet med kemikalier og indeholder ingen farlige stoffer.

Både Svanen og Blomsten er de mest relevant miljømærker i relation til fremstilling af tryksager. ”Trykt I Danmark” mærket giver sikkerhed for dansk kvalitet og ansvarlighed Danske trykkerier har gennem flere århundreder arbejdet ud fra stolte og stærke traditioner. Hvis en tryksag bærer dette mærke, ved du, at den er udført i høj kvalitet af veluddannede, faglærte medarbejdere, der kan deres fag. Man kan også være sikker på, at danske trykkerier overholder de høje miljøstandarder, vi har i Danmark.

Blomsten

Blomsten er det europæiske miljømærke, der stiller krav til miljøpræstationen af tryksagen med udgangspunkt i produkters livscyklus. Kravene strammes jævnligt op, og produktets egnethed til genanvendelse er der krav til.

svanemærket

Svanemærket

Svanen er det nordiske miljømærke, der stiller krav til miljøpræstationen af både trykkeri og tryksag med udgangspunkt i produktets livscyklus. Et svanemærket trykkeri er blandt de trykkerier på markedet, der har den bedste miljømæssige præstation.