Vi har testet Lusemiddel fra Apotekets

71

En effektiv lusebehandling der ved hjælp af silikoneolie lægger sig udenpå lusen og kvæler den, og en lusekam med minimal afstand mellem tænderne. Det har to familier prøvet på deres døtre, der desværre er meget populære hos lusene.

Heidi Rasmussen er mor til tre piger på tre, seks og ni år, og der er gang i ”butikken”, for pigerne lever et aktivt liv og går til spejder og svømning. Derfor er derfor ofte sammen med mange andre børn, og børn der stikker hovederne sammen, er noget, som lusene sætter stor pris på.

Effektiv behandling

lusefri piger

– Hjemme hos os er det den ældste på ni og den yngste på tre, det har været ramt. Vores mellemste datter er gået fri hver gang. Vi er i perioder meget ramt, og det er som regel vores ældste, der kommer hjem med husdyr og som smitter videre.

Da vi prøvede Apotekets Lusemiddel fulgte vi anvisningen og flasken var nem at applikere med. Vi lod børnene se TV, mens det virkede. Bagefter kæmmede vi håret. Det er skønt, at lusemidlet udrydder lusene endegyldigt. Vi var meget omhyggelige, da vi tjekkede for luseæg, og kammen gør det heldigvis nemt på grund af de tætte tænder.
Håret blev lidt fedtet af produktet, så det er vigtigt ikke at komme vand i håret først, når det skal vaskes, siger Heidi.

Nemt at bruge

Zenia Nissen er mor til tre døtre på halvandet, fire og seks år, og Ida som er Zenias ældste datter har haft besøg af genstridige lus.
– Vores ældste datter, Ida, har haft lus. Vi kæmmede godt igennem, og vaskede næsten hele hendes værelse ned. Det er et værre bøvl, når de små dyr først kommer indenfor.

Min erfaring med lusemiddel er ikke særlig stor, for vi har egentlig holdt os til en slags luseshampoo, som holder lusene på afstand. Men når først både skole, børnehave og dagplejen er ramt, så skal der lige noget ekstra til.

balsamspray apotekets

Apotekets Lusemiddel er super nemt at bruge, for det fordeler sig virkelig godt ud i hele håret. Da det skulle vaskes ud, var det ligeledes utrolig nemt. Der står i brugsanvisningen, at det muligvis er nødvendigt at vaske håret to gange, for at få håret helt rent efter endt behandling, men behøvede vi ikke. En gang hårvask var rigeligt. Vi sprayede bagefter med Apotekets Balsamspray, som i øvrigt er rigtig lækker, for den gør håret dejlig blødt, så det var utroligt nemt at trække lusekammen gennem håret.

Mit indtryk af produktet er virkelig positivt, vi vil helt klart bruge det her lusemiddel fremover, fordi det er effektive og så nemt at bruge, for det skal gerne gå nemt og hurtigt i en travl hverdag, fortæller Zenia.

Husk balsam når du kæmmer

Det er meget vigtigt at bruge godt med balsam under kæmningen for at opnå det optimale resultat. Med minimal afstand mellem tænderne i Apotekets lusekam fjerner den både lus, udklækkede samt endnu ikke udklækkede luseæg.

Om produktet:

Apotekets lusemiddel er en effektiv lusebehandling der ved hjælp af silikoneolie lægger sig udenpå lusen og kvæler den.
Apotekets lusekam er lavet med minimal afstand mellem tænderne.
Apotekets Lusemiddel skal bruges i tørt hår og virker efter en enkelt behandling, men det anbefales at gentage behandlingen efter en uge for at sikre, at alle lus og æg er væk.
Se mere på: www.apotekets.dk/husapotek/lusemiddel/apotekets-lusemiddel/

færdig med lusebehandling
lusekam
behandling af lus
apotekets lusemiddel