Ifølge inkontinensforeningen lider omkring 50.000 børn over 5 år af inkontinens. Kender I også til det derhjemme? For så findes der faktisk et sted, hvor vi forældre kan udveksle fif og gode råd, men også hjælpe hinanden, så man kan mindske følelsen af at stå med det hele alene.
Af Susanna Hochheim
“Annonce”
På Facebook findes der grupper til de fleste interesser, hvor man kan udveksle gode ideer eller sjove oplevelser. Men der findes også grupper, der er oprettet for at hjælpe og støtte både børn, unge og forældre. I mellem dem finder du gruppen TRYGGE NÆTTER, som er en gruppe for forældre med børn, der lider af inkontinens.
I denne gruppe kan forældre skrive sammen med andre forældre, der står i samme situation. Her udveksles der råd, vejledning og hjælp til forskellige situationer, som ofte kan virke uoverskuelige. F.eks. når man føler, at man står helt alene og ikke kan se sig ud af de kedelige situationer, hvor ens barn bliver ramt følelsesmæssigt.
I gruppen TRYGGE NÆTTER er man aldrig alene, da gruppen netop bruges til at støtte hinanden. Gruppen har i dag 1048 medlemmer, som alle er forældre der står i samme situation. Gruppen administreres af DryNights, og alt, hvad der skrives og lægges op her, kan kun ses af gruppens medlemmer.
Inkontinens og sengevædning
Sengevædning er ofte fysiologisk betinget og kan skyldes manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen. Det kan også skyldes, at barnet har en for lille eller for utrænet blære i forhold til sin alder. Nogle børn har en stor urinproduktion under søvn og har derfor brug for at tømme deres blære op til flere gange om natten, men det forudsætter, at de vågner af de signaler, blæren sender. De fleste børn sover dog for tungt til at blive vækket af signalerne.
Svært for børn i skolealderen
Når barnet rammer skolealderen, kan det være svært at blive inviteret til overnatninger hos vennerne eller i fritidsklubben, hvis man ved, at der er mulighed for natlige uheld. Barnet vil typisk sno sig som en ål, for at finde på en plausibel undskyldning for at takke nej til invitationen. Det er ærgerligt, for på den måde kommer barnet nemt til at isolere sig selv fra fællesskabet, og det er en trist situation at stå i.
Det gør ofte ondt på os forældre at stå på sidelinjen og følge med i disse situationer. For hvem ønsker ikke, at barnet knytter bånd med sine nye venner – på alle tænkelige måder. Et par diskrete, tynde natunderbukser i den rigtige størrelse og pasform kan være løsningen. Barnet kan selv hoppe i dem, og med nattøjet udover vil ingen af kammeraterne bemærke noget som helst.
DryNites findes i tre forskellige størrelser, og i designs til henholdsvis piger og drenge, hvor sugefladen netop er placeret optimalt i forhold til
deres forskellige anatomi. De er diskrete og er lavet af et materiale der ikke ”larmer”, når barnet bevæger sig.