Det kan være svært at ændre madvaner, men vi forældre bliver nødt til at tage ansvaret på os, fordi vores livsstil smitter af på børnene og følger med dem resten af livet.
Af Bonnie Jensen
Der er to rigtig gode grunde til, at børn skal have sund mad. Den ene er, at de skal have tilstrækkeligt med vitaminer, mineraler og energi, som de kan vokse af. Den anden er, at de skal have sunde vaner, som de kan tage med sig i voksenlivet. Og når det gælder vaner, kan man ikke starte for tidligt. For når vaner først er dannet, er de svære at ændre. Men faktisk bør vi forældre starte med at se på vores egne vaner og måske prøve at ændre dem, hvis vi ønsker, at vores børn skal vokse op med anderledes vaner, end vi selv har.
En sund livsstil
Der er mange forældre, som først reagerer, når deres barn er blevet overvægtigt, for så derefter at tænke på slankekure og julemærkehjem.
En mad- og måltidspolitik er en god idé, her kan de voksne og måske børnene diskutere og tage stilling til, hvad børnene skal have at
spise, hvordan rammerne for måltiderne skal være, og hvem der har ansvaret for, hvad børnene får at spise. Det drejer sig fx. også om at tage stilling til, om man synes, det er i orden, at der sælges sodavand og slik på skolen, og om en bod er noget, som en klasse skal tjene penge på. Så sker der let det, at de sælger cola, toast, myslibarer og andet med for meget fedt og sukker.
Børn må gerne tjene penge på boden, men de voksne er nødt til at tage ansvar for, hvad der skal sælges.
Madpakken er en udfordring
I mange familier med børnehave- og skolebørn er madpakken stadig en daglig udfordring og forældrenes evige dårlige samvittighed. Men, man behøver ikke gøre det vanskeligere, end det er. Rugbrød er rigtig godt, fordi det mætter, og indeholder mange fibre og vitaminer.
Forbruget af rugbrød er faldet meget, og det er en skam, når mad, som er så god og sund, fortrænges, for rugbrød passer godt til mange slags pålæg som fx. torskerogn, leverpostej, æg, god pølse, frikadeller eller andre rester fra middagsmaden.
Men også frugt på rugbrød, fx. kiwi eller jordbær er godt. Og så skal agurk, tomat, gulerødder og grøn peber med ved siden af, ellers bliver madderne ulækre efter nogle timer i skoletasken. Man kan sagtens variere med andre former for brød som fx. bagels, bare man ikke glemmer rugbrødet helt. Ost og fisk er godt, men mange børn kan ikke lide, hvis deres madpakke lugter, og det gør ost og fisk ofte.
Hvis man har et børnehavebarn er der mulighed for at indføre smørselv dage, hvor børnene kan prøve at smage andre ting som fx. marinerede sild, sildepostej eller andet, som det ikke er godt at have med i madpakken. Som regel viser det sig, at børn kan lide mange flere ting, end forældrene tror. Især hvis de prøver det sammen med de andre i børnehaven. Det gælder også frugt. Mange har den erfaring, at børnene kun kan lide æbler og bananer, når de begynder i børnehaven. Men efter et halvt år kan de lide alle mulige former for eksotisk frugt, og børn skal have frugt. Uanset alder, og de spiser det gerne, hvis det er skåret ud.
Gode råd om børn, mad og vaner
- Hyggemad kan være andet end slik, kager og sodavand.
- Prøv med frugt skåret i stykker og en kande isvand med en citronskive.
- Hygge kan være andet end at sidde sammen foran fjernsynet. Sluk for fjernsynet og gå en tur, spil et brætspil eller leg sammen i stedet.
- Slik og sodavand er kun til fest. Pas på, at ikke hver dag bliver en fest.
- Travlhed kan godt være en undskyldning for at ringe efter en pizza. Men ikke hver dag. Prøv at planlægge i stedet og købe ind til flere dage ad gangen, så køleskabet ikke er tomt, når I kommer sent hjem.
- Fødselsdage kan fejres med andet en kakao, boller, lagkage og slik. Prøv i stedet at gøre dagen til en fest med tema. Fx en sørøverfest eller en prinsessefest, så barnet og ikke maden kommer i centrum.
- Skal der være noget godt til festen, så servér fx ristaffel eller noget andet rigtig mad.
Frugt og grønt
Frugt og grønt hører med til mellemmåltidet om eftermiddagen i børnehaven, fritidsordningen eller klubben. Her har institutionerne et særligt ansvar. Dels fordi der kan være langt mellem frokost og aftensmad. Dels når det gælder de store skolebørn, fordi op mod halvdelen af dem springer frokosten over et par gange om ugen, så de er meget sultne og spiser hvad som helst om eftermiddagen.
Og så behøver man ikke gøre det let for dem at købe sodavand og chips ved at sælge det i klubben. I stedet skal de have groft brød, grønt og frugt, måske en lun ret. Det er der nogle klubber, som har stor succes med. Som mellemmåltid er knækbrød og kiks ikke godt nok. Knækbrød mætter for lidt, og kiks indeholder for meget fedt. Hvis børnene gerne vil have noget sødt, kan man bage boller med f.eks. vanilje, kanel eller æbler. Børn skal have mælk. Men ikke mere end en halv liter om dagen. Derudover er vand bare det bedste. Juice indeholder ganske vist frugt, men også frugtsukker i en mængde, som svarer til sukker i sodavand, og det samme gælder saftevand.
Alle børn bør have adgang til vand hele tiden. Mange skolebørn har deres egen plastflaske med til vand. Børnehavebørn kan fx. have hver sit krus med navn på, så de kan få vand hele dagen. Mange børnehaver har opdaget, at de kan spare ret mange penge ved ikke at købe saftevand, dem kan de så bruge til sund mad eller aktiviteter. Som forældre kan man ud over at overveje egne vaner støtte op om, at børnene får sund mad i skole og institutioner gennem bestyrelsesarbejde og forældreråd, og fx. foreslå at gå i gang med en måltidspolitik.
