Vi er mange, der kigger på datoen, når vi køber vores dagligvarer. Vi rækker muligvis også ind bagerst i rækken, for at finde den, der holder længst. Men tænker du egentligt over, at de forreste varer – dem vi springer over – risikerer at blive forvandlet til madspilds-varer?
Af Bonnie Jensen
“Annonce”
Madspild er dyrt både for klimaet og privatøkonomien. I Danmark smider private husholdninger 247.000 ton mad ud om året. Det er ca. 30 % af det samlede madspild i Danmark.
Det siger jo i virkeligheden sig selv, at hvis vi alle rækker ind bagerst på hylden for at tage den vare, der kan holde længst, så får supermarkedet ikke solgt de forreste varer, og må ende med at tage dem af hylden når sidste salgsdato rammes. Men med de stigende priser på dagligvarer i øjeblikket, er vi mange, der tænker ekstra meget på holdbarhed og forsøger at få mest muligt ud af vores husholdningsbudget.
Tag den første
Hos Coop, der står bag supermarkedskæderne: Kvickly, SuperBrugsen og Dagli´Brugsen, har de gennem det sidste år lavet et forsøg i Klima Kvickly butikken i Aarhus. I maj sidste år blev Kvickly i Aarhus erstattet af Klima Kvickly. Det er Coops klima-laboratorie, hvor Coop afprøver en lang række forskellige tiltag, der guider kunderne til at træffe klimavenlige beslutninger, når de køber ind.
Her har de testet mærket “Tag den forreste” i butikken, primært ved de varer, der har den korteste holdbarhed, f.eks. ved mælkeprodukterne. Og det tiltag har reduceret butikkens madspild med mere end 50 %. Det er da tankevækkende, og jeg sidder selv her med lidt røde ører, efter at være blevet gjort opmærksom på det.
Klima Kvickly har på bare et halvt år påvirket deres kunder til at ændre på sammensætningen af varer, de køber, så klimaudledningen fra den gennemsnitlige fødevare i butikken nu er lig Coops samlede mål for klimapåvirkningen fra fødevaresalget i alle butikker i 2030, i henhold til deres klimaplan.
I tal er klimaudledningen per solgt vare faldet med 14 %, og klimaudledningen per 1.000 kr. omsat i butikken, er faldet med 20 %. Herudover har butikken også skåret i sit eget energiforbrug og har reduceret madspildet. Begge dele reducerer jo klimaaftrykket.
Kampen imod madspild
Efter at have erfaret, hvor stor succes ”tag den første” mærket har været i den ene butik, har Coop nu besluttet at rulle konceptet ud på landsplan i kædens butikker. Hos Coop håber de nu på, at ved at opfordre deres kunder på en positiv måde, så vil de fremover vil handle bæredygtigt og være med til at reducere klimaaftrykket.
Det giver altså rigtig god mening, at os, der plejer at række ind bagerst på hylden, fremover skal prøve at kigge efter dato, når vi bruger vores madvarer og smider den tomme mælkekarton ud. Var det egentligt nødvendigt at tage den bagerste mælk, eller det bagerste rugbrød? Nåede vi egentligt at tømme mælken flere dage inden udløbsdato? Hvis svaret er ja, så husk det næste gang, du gør dine indkøb. Vælg derfor de forreste varer, og vær med i kampen mod madspild.
Der er to forskellige datomærkninger
En fødevare skal mærkes med enten “sidste anvendelsesdato” eller “bedst før”. Men der er stor forskel på de to datomærkninger. “Sidste anvendelsesdato” sættes på fødevarer, som du kan blive alvorligt syg af at spise, hvis datoen er overskredet. “Bedst før” sættes på fødevarer som over tid alene forringes i kvalitet, og hvis varen stadig ser fin ud og dufter og smager fint, så kan fødevaren sagtens spises efter datoen. Læs mere på coop.dk
