Børns deltagelse i en eller anden sportslig aktivitet i fritiden er ikke blot sundt for deres kropslige sundhed, men som regel også for deres psykiske trivsel.
Af Bonnie Jensen
Det begynder så småt i børnehaven. Drengene møder op i fodboldtrøjer, og pigerne laver gymnastikopvisning i puderummet. Ungerne er nu store nok til at sparke til en bold, løbe uden at falde over deres egne ben, og kombinere arme og ben i fine vejrmøller.
Her er det måske, du som forælder begynder at overveje, hvilken sport junior skal gå til. Du kan selvfølgelig vælge fodbold eller håndbold, fordi det er fars og mors foretrukne sportsgrene, men du kan også afprøve, hvilken sport, der passer bedst til dit barns temperament og evner.
Børn og sport er en rigtig god kombination, og det er der mange grunde til. Først og fremmest fordi sport fremmer børnenes fysiske udvikling, er godt for deres personlighed, giver en sund livsstil, og gavner det sociale samvær med andre børn. Derudover er det kendt, at børn som har været fysisk aktive som barn, vil fortsætte deres aktive liv som voksne.
De vil have større fysisk styrke, og vil kunne fastholde en fysisk aktivitet i længere tid. Desuden er fysisk aktivitet en sidegevinst for at modvirke den stillesiddende inaktivitet, som alle vores skærme medfører. Sport fra en tidlig alder er også med til at gøre børnene mere socialt aktive, og de lærer at omgås andre, de ikke lige umiddelbart møder til hverdag.
Tag hensyn til alder
Man skal man altid i forbindelse med sport og fysisk aktivitet, tage hensyn til barnets alder og velfærd. Dvs. man skal ikke som forælder presse barnet til at dyrke håndbold, bare fordi mor gjorde det som barn. Det er vigtigt at vente på, at barnet selv viser tegn på at være klar til at prøve en sport, og lytte til hvilken sportsgren, barnet ønsker. Hvis forældre lader deres egne ambitioner påvirke barnets sport, kan det hurtigt ødelægge glæden for barnet.
I de første år er det vigtigt, at barnet ikke overbelaster sin krop, da det stadig er i voksealderen, og det skal føle, at sporten er en glæde og ikke en pinsel, som gør ondt. Hvis barnet bliver træt, får ondt eller på anden måde påvirkes af træningen, bør man lade barnet holde en pause og komme til kræfterne igen.
Afpas træningen med barnets alder.
Nogle børn vil gerne have lov til at sidde på sidelinjen og kigge på i en periode, enten inden start eller efter et par uger. Det betyder ikke nødvendigvis, at barnet ikke vil dyrke sporten længere – det har måske bare behov for at lære omgivelserne lidt bedre at kende. Hav tålmodighed, og lad vær med at forsøge at presse barnet i gang.
Individuel eller holdsport
Kaossport er sportsgrene med stor fysisk kontakt, og hvor det ikke er så let at forudsige, hvad det er, man skal lære. Det gælder både om at løbe hurtigt, hoppe højt, drible med bolden og gribe bolden. Oveni kommer så den taktiske forståelse af spillet. Det kan være svært for børnene at forstå præcis, hvad de skal gøre for at blive bedre. Nogle børn befinder sig fint med det og tonser bare på. Typisk de samme børn, der befinder sig godt med fri leg i børnehaven. Andre er mere analyserende og har brug for klare rammer i stedet for kaos. Det er de børn, som elsker faste aktiviteter i børnehaven, hvor de voksne leder slagets gang.
Men husk på, at selv om dit barn måske ikke trives med store grupper eller meget frie rammer som femårig, udvikler børn sig, og måske har dit barn det anderledes med det som syvårig, og vil kunne komme til at elske fodbold eller håndbold i dén alder.
Hvis barnet er genert og indadvendt, kan det være en god idé at lade barnet deltage i en holdsport som fodbold, basket, håndbold mv. For rastløse eller udadvendte børn kan en individuel sportsgren som svømning, skøjteløb eller atletik være en god idé. Men igen, lad barnet vælge selv, og lad også gerne barnet prøve forskellige sportsgrene, inden I som forældre investerer alt for mange penge i diverse udstyr.
Bedre selvværd
I en canadisk undersøgelse har man således fundet, at børn, der sidder meget stille i deres fritid (fx foran en skærm) har klart mindre psykisk trivsel end børn, der er mere aktive i deres fritid, bl.a. ved at deltage i en eller anden form for sport.
I denne canadiske undersøgelse blev psykisk trivsel især målt ved to ting: Frihed for negative følelser som ængstelse og nedtrykthed, og tilstedeværelse af et rimeligt godt selvværd. Hvad selvværd angår, har en anden amerikansk forskergruppe imidlertid fundet, at det afhænger lidt af, hvilken sportsgren de unge mennesker deltager i.
Ved at undersøge selvværd og selvtillid hos ca. 1000 børn i otte- til tolvårsalderen fandt de – som i den canadiske undersøgelse – at der var et bedre selvværd hos de aktive end hos de mere passive skoleelever. Men ved at se på selvværd i relation til specielle sportsgrene fandt de også, at der var en temmelig slående forskel på virkningen af at deltage i individuelle sportsgrene som atletik eller tennis på den ene side, og gruppebaserede sportsgrene som fodbold og basketball på den anden side.
Selvværdet var klart bedre i den sidstnævnte kategori, de holdbaserede sportsgrene, mens selvværdet hos børnene, der deltog i individuelle sportsgrene ikke var så meget bedre end hos de ikke-sportslige skoleelever.
Sommercamps
Giv dit barn en aktiv og anderledes ferie. I stedet for at fede den af foran fjernsyn og computer, kan børnene prøve kræfter med svømning, tennis og håndbold på sjove sportscamps.
