Sommerhusferie med plads til alle

Vi lever i en tid, hvor familier bliver større og større. Vi bliver gift, skilt og nogle gange gift igen. Flere generationer samles, singleforældre finder sammen, ligesom vennepar gerne vil holde ferie sammen, og det kræver et sommerhus med lidt mere plads.

Af Bonnie Jensen

“Annonce”

Ovenstående ved VillaVilla rigtigt meget om. År efter år formidler de mange sommerhuse til alle os, der gerne vil holde ferie sammen med alle dem, vi holder mest af – også vores firbenede venner. Store, lækre sommerhuse med god plads til alle, ofte med swimmingpool, bordtennis, bordfodbold og rigeligt med plads at boltre sig på, er hvad du kan finde hos VillaVilla, der udlejer forskellige størrelser luksussommerhuse med plads til helt op til 30 personer.

God plads til alle

I et VillaVilla sommerhus er der plads til alle. Store og små, unge og gamle. I husene er der masser af værelser og badeværelser, så ingen skal stå i kø og vente på tur. I et hus til f.eks. 20 gæster, kan I trække lod om hele otte soveværelser med enkelt eller dobbeltsenge, fordelt på tre værelsesafdelinger og fire badeværelser. Det betyder også, at ingen skal sove i køjesenge, og at man altid kan finde plads til at trække sig, hvis der er brug for lidt privatliv eller en skøn middagslur.

I husene er der også en hyggelig hems med madrasser, så de børn, der synes det er sjovt at sove sammen uden de voksne, har denne mulighed. Når man er mange samlet, skal der også være god plads til madlavningen. Derfor har VillaVilla husene store XL-køkkener, med god bordplads og dobbelt op på hårde hvidevarer.

Det er en fornøjelse at lave mad til alle de mange sultne maver, der skal mættes i de store og veludstyrede køkkener, og der er selvfølgeligt god plads ved de lange spiseborde, så alle kan samles omkring måltiderne i løbet af dagen.

Sjov ferie uanset vejret

Vi bor i et land med uforudsigeligt vejr, og det er ikke sjovt at sidde indendørs og kigge ud på regnen dagen lang på ferien. Bevares – det er hyggeligt at spille brætspil, se en sjov film, eller læse en god bog i varmen foran brændeovnen, men hvis regnen siler ned i dagevis, begynder humøret og tålmodigheden at blive udfordret hos selv den bedste. Derfor er det perfekt at holde ferie i et stort og lækkert sommerhus med masser af spil- og legemuligheder.

I VillaVilla husene er det sjovt at holde ferie året rundt – uanset hvad vejrudsigten siger, for her er masser at lave indendørs. De fleste huse har sauna, spa eller pool indendørs, så I kan få en badeferie, selv når det regner eller sner. Her er store aktivitetsrum med forskellige aktiviteter som bordtennis, bordfodbold, billardbord, dart og/eller PlayStation, så alle mand kan lege og konkurrere sammen og imod hinanden.

Aktivitetsrummene er store nok til, at der kan bygges store BRIO-togbaner eller racerbaner, ligesom der er plads til at puslespillet eller Lego-kreationerne kan bygges på i dagevis, uden der skal ryddes op inden middagstid.

I tørvejr kan I nyde udendørslivet på de store terrasser, hvor I kan grille middagen, slappe af i en solseng, eller nyde et glas i vildmarksbad eller jacuzzi, mens ungerne leger og spiller bold på græsset. Nogle af de store huse har multibaner, hvor I kan dyste i bl.a. volley, basket, badminton, og fodboldtennis, mens andre huse har egen legeplads til de yngste.

Jo flere, jo billigere

Når I holder ferie i et stort sommerhus, bliver det billigere, jo flere du inviterer med – i modsætning til de fleste andre ferietyper, hvor der skal betales pr. flybillet eller person på hotelværelset. Når du lejer et stort sommerhus, kan du bare invitere. Huset bliver ikke dyrere af, at du inviterer flere med – faktisk bliver prisen pr. person lavere, jo flere man tager sammen i sommerhus.

På den måde bliver det meget sjovere at tage på ferie sammen med bedsteforældre, onkler, tanter, teenagere og deres venner eller kærester og de yngstes legekammerater, uden at budgettet sprænges. Som et ekstra plus er hunde velkomne i de fleste af husene, så det er ikke nødvendigt at efterlade lille Fido på en hundepension, da han er velkommen sammen med resten af familien.

Nemt og klimavenligt

Hvis vi dropper flyrejsen og tager den korte tur til et klimavenligt ophold i sommerhus med varmepumpe, giver det god samvittighed på både klimakontoen og feriebudgettet. Langt størstedelen af VillaVilla sommerhusene er udstyret med en energivenlig varmepumpe, som leverer omkring 3,5-5 gange så meget varmeenergi, som den bruger i el-energi. Det gør varmepumpen til markedets mest energieffektive løsning, og betyder, at du ikke står med en ekstra stor elregning efter en dejlig sommerhusferie, hvis du sammenligner med en ferie i et tilsvarende sommerhus med f.eks. el-radiatorer.

Det er nemt at tjekke ind i sommerhusene. I kan selv vælge, om I vil hente nøglen til huset i en nøgleboks, eller om I vil møde den lokale vært, som viser jer rundt i huset og forklarer jer om alle husets faciliteter. Værten kan I fange direkte under jeres ophold, hvis I skulle have nogle spørgsmål, eller hvis der skulle være udfordringer, I ikke selv kan løse.

VillaVilla sommerhusene er så store, at de selv kalder dem Sammenhuse ™. De er beliggende i naturskønne områder i Danmark, Nordtyskland og Sverige, og her er der plads til fælles ferie for flere generationer eller flere familier sammen. Faktisk er der huse med plads til alt imellem 12-30 personer – alle med plads til masser af sjove aktiviteter, og som oftest med egen pool. Læs mere her på deres hjemmeside: www.villavilla.dk/