12 stk.
Ingredienser: 5 pasteuriserede æggeblommer, 6 dl hvedemel, 120 g smør eller margarine, 1 1/4 dl Dansukker Lys Muscovadorørsukker og 2 spsk. vaniljesukker
Pynt: 2 æggehvider, 3 dl Dansukker Flormeli,s Orange frugtfarve, 75 g mørk chokolade og 12 chokoladeknapper
Bland alle ingredienserne til dejen i en skål, og rør dem godt sammen til en dej. Læg dejen på et meldrysset bord, og rul den ud til 3 mm tykkelse. Udstik runde kager ved hjælp af en form eller et glas. Læg kagerne på en plade med bagepapir.
Bages midt i ovnen ved 200 °C (varmluft 175 °C) i ca. 10 minutter. Lad dem køle af på pladen.
Pisk æggehviderne stive. Tilsæt derefter flormelis, og rør dejen smidig. Tag ca. en spiskeskefuld af dejen fra, og farv den orange med frugtfarven.
Dæk kagerne med den hvide masse. Sæt en chokoladeknap fast på hver side af kagerne. Hæld den orange masse i en lille sprøjtepose, og sprøjt en ”næse” på hver kage.
Kom chokoladen i en sprøjtepose af plastic, og smelt chokoladen i mikroovn eller i varmt vand. Sprøjt øjne, mund og ”holdere” mellem chokoladeknapperne.