Det er en ren fryd, når barnet skal vælge sin nye skoletaske.
Af Henriette Rosenthal
Der er mange smarte skoletasker at vælge mellem, men husk at barnets ryg skal kunne holde til vægten af skoletasken. Derfor er det vigtigt, at designeren tager højde for barnets fysik og rygsøjlens buer, når de nye designs bliver udviklet. Det gør de i høj grad hos norske Beckmann, der siden 1946 har fremstillet smarte skoletasker. De mangeårige erfaringer har ført, til at alle skoletasker fra Beckmann er udformet efter tre principper: vægtoverføring, bevægelsesfrihed og tilpasning.
Nanna Ankjærgaard-Andersen
Optur i store mængder. Det er hvad der er i Familien Ankjærgaard-Andersen, da der kom en stor pakke med posten.
– Vi var meget spændte på at teste skoletasker til vores to drenge på seks og ni år. Drengene blev glade da de så at madkasser, drikkedunke og penalhuse også fulgte med i testen.
Vi havde helt optur over pakkens indhold. Efter at vi har kigget nærmere på sagerne, har vi stadig optur over de smarte skoletasker og tilbehøret.
Begge drenge har selv haft mulighed for at vælge deres tasker. Der er mange designs og meget tilbehør til taskerne, så jeg er sikker på, at alle børn kan blive tilfredsstillet på den konto.
Man ser og mærker hurtigt, hvor lækker kvaliteten er. Taskerne og penalhusene er lavet i kraftigt og slidstærkt materiale. Selve skoletasken har mange finesser, blandt andet utallige reflekser, blinkende lygte på fronten, indbygget regnslag til tasken og de såkaldte buttons, så barnet selv kan skifte de små runde badges, så tasken skifter design. Frontlommen kan ligeledes vendes, så tasken kan få et mere neutralt udtryk.
Komforten er i højsædet. Der er både brystspænde og hoftespænde. Tasken sidder helt tæt til ryggen på grund af den S-formede aluminiumsramme, der følger ryggens form. Både ryg og remme er godt polstrede. Det er tydeligt at se, at tasken sidder tæt til kroppen og dermed fordeler taskens vægt optimalt.
Gymnastiktasken/turtasken er ligeledes lavet i kraftigt materiale. Ligesom selve skoletasken, så er denne taske også udstyret med reflekser, brystspænde, hoftespænde og polstrede remme. Tasken kan spændes fast på skoletaskens hank med et klikspænde. Det er nemt for barnet at gøre det selv. Den virker meget mere robust end de normale gymnastiktasker i tyndt nylon, der ofte følger med skoletasker.
Solide penalhuse
Penalhusene er begge solide og rummelige. Et-lagspenalhuset er udstyret med blyanter, farveblyanter, diverse linealer, viskelæder og blyantspidser med opsamler. Blyanterne og farveblyanterne fra Lyra er de tykke, som er gode at holde på for de mindre børn. Det ovale penalhus kan også skifte badge, så barnet selv kan vælge, hvilket udtryk penalhuset skal have. Det er solidt og i samme design og materiale som tasken.Det har et stort rum, og med elastikker til de mest brugte skriveredskaber og en lille lomme, som vi har brugt til vinkelmåleren.
Madkassen og drikkedunken er i kraftigt plastik. Madkassen lukkes i alle fire sider, så den holder tæt. Der er et skillerum i madkassen, som kan tages ud efter behov. Drikkedunken er robust med et skruelåg i metal. Både madkasse og drikkedunk er BPA-fri og kan komme i opvaskemaskinen.
Begge drenge har været yderst begejstrede for taskerne og tilbehøret. Oskar på seks år valgte at gå baglæns hen til klassen den første dag, for han ville så gerne have, at de andre børn og læreren kunne se hans nye taske, fortæller Nanna.
Nadia Dybro
– Jeg synes at skoletasken er virkelig god og passer godt til Dea i størrelsen. Jeg er glad for at skoletasken er så let og at den sidder
helt suverænt på min datters ryg. Den har mange supergode indstillingsmuligheder, så det er nemt at få den til at passe perfekt.
Skoletasken virker ret robust selv om den er så let og så er den rummelig. Der er virkelig masser af plads i skoletasken, og der er
ikke kun plads til penalhus, bøger, madpakken og drikkedunk, men også plads til personlighed.
Der medfølger de her udskiftelige batches, og så barnet selv kan dekorere skoletasken og skabe sin egen helt personlige model. Dea synes, at det er rigtig flot, at man kan få både taske, penalhus, gymnastik taske, drikkedunk og madkasse med samme fine print. Det er fedt at det hele bare matcher perfekt.
Deas egne ord, da hun fik tasken var:
„Mor, man kan man seriøst spænde gymnastiktasken på skoletasken. Så er man fri for at slæbe rundt med den i hånden. Det er jeg fan af, fortæller Nadia.