”Kan du så få slukket for den Ipad! Ellers er det slut med at spille!”
Af Dorte Liechti Frederiksen, børnehaveklasseleder og familierådgiver hos Familiespor.
Alle forældre kan komme til at skælde ud. Det kan ske, når vi bliver pressede, eller når junior ikke lytter efter. Ofte følger der i kølvandet en dårlig samvittighed, for de fleste forældre bryder sig ikke om at skulle skælde ud. Men hvis ikke du må skælde ud, hvordan pokker skal du så få junior til at lytte efter? Betyder det, at du skal slippe tøjlerne helt? Nej! Langtfra. Børn har brug for din kærlige guidning som forælder.
Men hvad er skældud? Hvad kan du gøre i stedet? Og hvad er vigtigt, at huske bagefter?
Når vi forældre skælder ud, kan der være mange årsager. Måske du selv er vokset op med skældud, og det derfor er blevet en naturlig del af din måde, at opdrage på. Måske du føler, at du har prøvet alt, og junior ikke lytter efter?
Skældud sker ofte, når vi som forældre føler afmagt, og vi har ladet vores grænse blive overtrådt. Så flyder bægeret pludselig over, og med ét kan tonen blive hård. Men fælles for de fleste forældre er, at de gerne vil være foruden. Og det er ikke uden grund. Forskning viser nemlig, at uanset årsagen, så er skældud ikke godt for barnet. Hyppig skældud kan bl.a. give dit barn mindreværd, skyldfølelse, koncentrationsbesvær og øget aggressivitet.
Der er derfor al mulig grund til at handle anderledes. Men hvad kan du som forældre gøre, for at undgå skældud – uden at skulle gå på kompromis med at sætte grænser? Vær tydelig og kærlig – fortæl med en varm og rolig stemme, hvad du gerne vil have dit barn skal gøre, fremfor hvad barnet ikke skal gøre.
Vær tydelig, ved at bruge det personlige sprog, og sig: ”jeg vil gerne have, at du…” fremfor at sige: ”du skal…” Tal respektfuldt og ligeværdigt til dit barn – også når du bliver presset.
Sæt din grænse i tide
Ofte får vi som forældre skældt ud, fordi vi ikke har været tydelige, og fået sat vores grænse i tide. Måske du kan genkende situationen fra daginstitutionen, når junior skal hentes? Hvis du hele tiden siger: ”okay, om 5 minutter…”, men egentlig ikke mener det, så er det, at bægeret pludselig flyder over. Og du kan ende med at true med: ”hvis ikke du kommer lige nu, så må du selv gå hjem!” Vær nysgerrig, og prøv at forstå – der er altid en mening med, at børn agerer, som de gør. Så prøv at sætte dig i dit barns sted.
Alle kan komme til at skælde ud. Derfor er det vigtigt, at du husker at reparere bagefter. Når I begge er vrede, er det svært at lytte, og sætte sig i den andens sted. Så vent til I begge er faldet til ro, og få derefter talt om, hvad der gik galt. Husk altid at slutte af med at sige: ”Jeg er ikke sur på dig mere.” Det tager børn nemlig ikke altid for givet, og de har brug for afslutningen. Ved at vise dit barn, at du kan sige undskyld, lærer dit barn med tiden at gøre det samme…
De mest almindelige former for skæld ud:
- Bebrejdelser (“du kan da heller ikke finde ud af… “)
- Skældsord (“du er sgu da en tudemarie!”)
- Trusler (“hvis du ikke slukker lige nu, så er det slut med Ipad resten af ugen!)
- Kommandoer (“kom så i sving, ryd op, tøm opvaskeren… o g d e t s k a l v æ r e n u ! ” )
- Belæring og moralisering (“hvis du nu havde lyttet efter, så var det her jo ikke sket”)
- Advarsler (“pas nu på, kør nu forsigtigt, hold nu øje med…”)
- Martyrium (“du ved, far han bliver så ked af det, når ikke I kan være søde ved hinanden….”)
- Sammenligninger (“hvorfor kan du ikke finde ud af det, når din bror kan?”)
- S a r k a s m e ( ” hooold nu op, du er sørme dygtig, hva?”)
- Profetier (“hvis du aldrig laver andet, end at spille, så ender du med ikke at have nogle venner!”)
