Leg er ikke kun for sjov – eller rettere, det er sjovt at lege, men også et vigtigt led i børns motoriske udvikling og evne til at indgå i sociale sammenhænge.
Af Henriette Rosenthal
For børn er leg en naturlig del af deres liv, og ændrer sin form i takt med barnets alder. Det er når børn leger sammen, de opdager værdien af at indgå i fælleskaber og lærer at blive rummelige i forhold til hinanden.
Her fortæller Maiken Hartley Buron, uddannet pædagog og mor til tre livlige børn, om hvorfor leg er et vigtigt ”børnearbejde”.
– At lege er at ”lade som om”. Det er at træde ind i en fiktiv verden, hvor barnets forestillingsevne og fantasi udvikles i samspillet
med andre børn. Det er i legen og i fantasien, at barnet lærer at bearbejde, omforme og afprøve virkeligheden. Børn leger ganske
enkelt for at lege, og er ikke selv bevidste om hvad de lærer undervejs. De imiterer bare det de ser, det andre børn gør og hvad de voksne gør, for at bruge det i deres egen virkelighedsskabelse. Det er derfor jeg synes, at det er ret underholdende, at betragte børnenes leg fra sidelinjen. Det er sjovt at se, hvor meget de alligevel fanger i vores forskellige former for familieliv og måden vi alle kommunikerer forskelligt på. De er jo næsten små kopier af os selv.
– I mit arbejdsliv som pædagog, og som mor til tre børn, har jeg set hvordan legen går fra at være en iagttagelse, til at blive parallelleg, rolleleg og gruppeleg, for derefter at skifte form til struktureret leg og individuel leg. Jeg har set, hvordan børn bruger legen til at handle om aspekter fra virkeligheden, til problemløsning, til forhandling, til fordybelse, både alene, men også i samspillet med andre børn.
Den sociale leg
I den sociale fantasileg, hvor flere børn leger sammen, skabes en fælles historie, hvor hvert enkelt barn byder ind med dets forskellige interesser og behov. Vuggestuebørnene bruger tid på at aflæse hinanden – de iagttager – og afprøver de forskellige veje
der er ind til legens forunderlige univers.
Det kaldes at parallellege. Børnene afprøver, så at sige hinanden, for til sidst at finde sammen. Børnehavebørn finder typisk sammen i små grupper på 2-4 børn, hvorfra legene tager deres afsæt. Pigerne leger gerne rolleleg a la ”far, mor og barn” og drengene ender ofte med en omgang ”politi og røvere”. Hvad enten børnene er til det ene eller det andet, skaber legene de samme forudsætninger. Via legen lærer børnene at gøre plads til hinanden, de lærer at forhandle og gå på kompromis.
Men børnene lærer også, at gøre brug af de ressourcer det enkelte barn er i besiddelse af og som det kan byde ind med til fællesskabet. Som pædagog kan man være med til at skabe kimen til noget større. Man kan inspirere, støtte, vejlede og guide. Det er fantastisk, at få lov til at se fantasien vokse og udvikle sig, se begejstringen i børnenes øjne og hvordan den vokser i takt med legen. Børn der ikke nødvendigvis leger sammen til hverdag, får pludselig en helt ny fortælling til at vokse, de får et fælles ”legeliv”, som de igen og igen kan vende tilbage til, som kan videreudvikles og varieres i det uendelige.
– Jeg ser legen som helt essentiel og som en stor del af børns udvikling, da legen er barnets mest oplagte rum, til at udvikle selvbestemmelse, evnen til at opnå større indflydelse på og kontrol over eget liv i samspillet med andre. Og det er her, at barnet lærer at kunne begå sig i livet, siger Maiken.
Balance i legelivet
Både hjemme og i daginstitutionerne opfordrer vi børnene til meningsfuld leg, men det er også vigtigt at huske på, at børn også har umanerligt godt af at slappe af og lade batterierne op. Det er fordi, det er sundt for hjernen og psyken, som derved får mulighed for at regenerere. Alle de indtryk som barnet er opfyldt af, sættes på plads og på den måde bliver barnet klar til at modtage nye indtryk.
