Den starter i øjeblikket, man møder sin baby. Beskyttertrangen og også en vis form for bekymring. Intet må krumme et hår på arvingens hoved. Kærlighed og omsorg kommer man langt med, men omtanke er heller ikke at foragte. Slet ikke, når det handler om den lilles sikkerhed, når man skal vælge autostol.
Af Henriette Rosenthal
“Annonce”
Når en baby holder sit indtog, udruller der sig en lang liste med alle de ting, man skal anskaffe. Det fylder godt i budgettet, men heldigvis kan en billig sparkedragt sagtens være lige så fin som en dyr. Sikkerhed i bilen er lidt en anden sag. Der er det ikke udseendet, som er det vigtigste, her handler det om hvilken autostol, der beskytter barnet optimalt, hvis der ─ bank under bordet ─ sker en ulykke.
Sandra Glahder, der er mor til tre skønne sønner, har hjulpet os med at kigge nærmere på to af markedets mest sikre autostole. De er fra Cybex, og er udstyret med SensorSafe, et sikkerhedsystem der har fem funktioner, som giver dig sikkerhed for, at barnet er bedst muligt beskyttet. SensorSafe består af en seleclips og en app, og begge autostole kan købes både med og uden SensorSafe-systemet.
Autostole med SensorSafe forbindes med en app
– Jeg ved godt, at SensorSafe er et helt nyt system, men ville ønske, at jeg havde kendt til Cybex Cloud Z og Cybex Sirona Z tidligere. På en måde føler jeg, at jeg har sat mig lidt for overfladisk ind i tingene, når jeg har købt en autostol. Med disse her får man en udførlig beskrivelse af, hvordan man monterer og bruger funktionerne i SensorSafe, som forbindes med en app. Fordi vi har to børn, der skal sidde i en autostol, har vi prøvet begge modeller. De passer til børn på henholdsvis 0-9 måneder og 10 måneder-ca. 4 år.
– Vi har monteret to tilhørende baser i bilen, som sæderne klikkes fast på. Det smarte er, at jeg kan dreje autostolen, så den har fronten rettet mod mig. Det gør, at det er nemt at sætte børnene ind i bilen, uden de får buler, forja – det er desværre sket tidligere, at det lille hoved er stødt på billoftet, når jeg har prøvet at ”sno” børnene ind i en autostol.
Sensorsafe hjælper i hverdagen
– Oliver er kun seks måneder, og må derfor ikke sidde for længe i autostolen. Selv om man selv prøver at holde øje med tiden, er det smart at SensorSafe giver besked, når det er tid til at holde en pause i kørslen. Det nyder Olivers storebror også godt af. Han er to år, men derfor har han jo stadig brug for en ”strække kroppen” pause. Når jeg køber ind, er det en stor fordel, at jeg kan lægge Oliver helt vandret i Cybex Cloud Z, som jeg sætter ned i indkøbsvognen.
– Hans storebror Lukas har alderen, hvor det er spændende at prøve grænser af. Her er SensorSafes funktion, der viser om barnet er spændt korrekt i autostolen meget nyttig. Han er nemlig blevet meget interesseret i, om han kan få armene ud af selerne. Det kan han ikke endnu, men man ved aldrig med sådan en lille udbryderkonge. Nu ved jeg at jeg får en alarm, hvis det lykkes ham.
Derudover fortæller SensorSafe, hvis børnene har det for varmt og hvis man skulle være stresset og glemsom, så man glemmer et barn i bilen. Det sker jo sjældent, men dog en gang imellem med fatale følger, fortæller Sandra.
Hvis SensorSafe registrerer, at der er fare på færde, får du besked via en push-meddelelse på din smartphone, så du ved, at du skal køre ind til siden og tjekke dit barn.
Er du interesseret i andre produkter fra cybex? Læs vores test af Cypex e-PRIAM her eller besøg deres hjemmeside på cybex-online.com/da-dk