De fleste mennesker starter et parforhold ved hjælp af forelskelse. Langsom snigende begejstring eller stormende passion – grundlagt på jobbet, i fitnesscenteret, i Netto-køen eller meget, meget ofte på nettet. Tinder, Dating, Match, Scor, der allesammen er underafdelinger af ”www.finddenperfektekærestedergørmiglykkelig.dk”
og 7 – 9 – 13 år senere sidder de i stolen i terapi-lokalet – med bristede forventninger, afmagt, desillusion – og nogle gange vrede, bitterhed og det der er værre. Hvornår – og hvordan – gik det galt er ofte noget af det vi undersøger. Dels for at “forstå”, dels – og især – for at reparere og for at undgå at gentage succesen. Det gælder uanset om forholdet kan eller skal reddes, eller det ender med et brud.
Af Tomas Friis
Mande- og parterapeut, coach, foredragsholder og debattør
Hvornår gik det så galt?
Det rigtige svar er som regel noget i størrelsesordenen “i de første 1-3- 5 måneder”; altså der hvor vi gik fra sommerfugle i maven til nu-er det-ved-at-være-alvorligt. Hvordan nu det? For det er da først i løbet af det sidste halve, hele eller par år det har været surt for alvor.
Svaret er, at vi ikke fik lavet en ordentlig kontrakt fra starten. En relation er en kontrakt. Og hvis en kontrakt skal holde i længden, skal den være baseret på “gensidigt, fordelagtigt udbytte“.
De større ting i livet
Ville du tage et job uden en kontrakt? Ville du købe noget stort – bil / hus / båd – uden en kontrakt? Vil du stifte gæld, uden at der ligger en kontrakt? Nej vel – og alligevel går de fleste ind i det, som de håber er en meget lang – gerne livslang – relation, uden at gøre sig den ulejlighed at tjekke, hvad de kan forvente, hvad den anden part gerne vil – og det gælder både på “jeg vil gerne have”- og “jeg vil gerne give” -siden af ligningen.
Mange spørgsmål, mange svar
Har du spurgt dig selv, hvad formålet med parforholdet er? Hvorfor er i sammen? Hvad går kontrakten ud på? Hvor længe den skal vare? Hvor ofte skal vi genforhandle den – og hvordan gør vi det? Svaret kan være: Fordi jeg vil være lykkelig, han/hun gør mig glad, vi skal have børn, jeg hader at være alene, jeg vil have en fortrolig, der kender mit inderste væsen, en at dele livet med, en at knalde med, en at elske, en der elsker mig – jeg vil ses.
Har du spurgt dig selv – og din partner – hvilke af alle disse fantastiske ting der er vigtigst?
Er det…
• et materielt godt og trygt liv med rejser, hus, bil osv.
• det nære varme venskab hvor vi kan dele alting og støtte hinanden som venner og partnere
• det vildeste, intense og passionerede sexliv
• et godt forældreskab omkring dine/mine/vores børn
• det praktiske partnerskab om praktik og fælles familieliv f.eks. om bolig og have
• at opleve personlig udvikling og støtte til og udfordring til at blive bedre udgaver af os selv
• spirituel vækst og gensidig sparken røv på hinanden, så vi kan ændre verden til et bedre sted
Hvis der står mere end én ting på din liste, hvad er så vigtigst hvis/når de forskellige punkter kommer i konflikt med hinanden? Og hvorfor så lige med ham/hende? Det er typisk fordi vi i forelskelsen oplever, at vi får alt det, vi end ikke har formuleret.
Trigger-warning: Det er LØGN.
Du er ikke forelsket i ham eller hende. Du er forelsket i dig selv!
Følelsen af at være dig er bare så fed sammen med den dér eneste ene. Du bliver dejligere – også for andre – sammen med den dér eneste ene. Du bliver mere sexet, sjovere, sødere, mere klar, bedre til at vælge det vigtige sammen med den dér eneste ene. Du tror, at det er den eneste ene, der “gør det” ved dig.
Forklaringen på de bagvedliggende mekanismer må vente til en anden gang – lad mig bare konstatere, at fejlen, det der gik galt, især var, at du bildte dig ind, at det var den andens skyld, at livet blev fantastisk. Og derfor er det også den andens skyld, at det er forsvundet, blevet til 24/7-leverpostej – eller måske endda konflikter, dramaer, brudt tillid, svigt osv. Det sker fordi, i ikke fik aftalt, hvad formålet med parforholdet var, hvad det skulle indeholde, udover at “du gør mig lykkelig”, hvad det ikke skulle indeholde – og hvordan de forskellige domæner eller formål skulle fungere – og prioriteres. Hvilke roller skulle du spille i mit liv og hvilke skulle jeg spille i dit. Hvad var rammerne, kravene og grænserne.
Tre nødvendige spørgsmål
• Hvad vil vi hver især gerne give til den anden?
• Hvad vil vi hver især gerne modtage fra den anden?
• Hvad er vores respektive personlige grænser – hvad er OK og hvad er ikke OK?
Jeg foreslår, at I kigger på nedenstående punkter. Og at I på hvert område gør det med udgangspunkt i de tre spørgsmål:
• Seksuelt
• Romantisk / følelsesmæssigt
• Venskabeligt
• Aktivitet / socialt liv
• Økonomi
• Børn – evt. dine, mine og vores
• Familie og venner i øvrigt
• Egen tid / rum / frihed
Og hvordan håndterer vi / hvad forventer vi hver især og sammen omkring emnerne?
Ubevidst kontrakt
Men du går rundt med en kontrakt – ubevidst. Du har forventninger til hvad især du skal have og til hvad du skal kunne give. Det er bare ikke særligt tydelige forventninger, så din kontrakt er upræcis og nogle gange skrevet med usynligt blæk. Og din kæreste går også rundt med en kontrakt. Den er som regel ligeså utydelig og usynlig. Og for at gøre den kommende ulykke helt sikker, er kontrakterne ikke bare utydelige – de er også forskellige.
Kom bedre fra start
Hvis du vil have et anderledes parforhold – ét der virker på den lange bane – så gør dig selv og din nye kæreste den tjeneste at få kontrakten gjort tydeligere. Og sørg for at der står det samme i de to eksemplarer. Alt andet ender i rod, gråd og tænders gnidsel. Tro mig – jeg ser det i langt over 100 parforhold hvert år.
Et regelmæssigt serviceeftersyn
Jeg har par, der helt fast kommer i parterapi – typisk en gang om året. De følger løbende op på deres kontrakt. De holder løbende statusmøder og udviklingssamtaler med hinanden – og de justerer løbende forventninger, behov, grænser og prioriteringer. De gør det helt tydeligt og skema- og kalendersat.
De genforhandler typisk deres kontrakt en gang om året, hvor de bruger tid på at kigge tilbage på året der gik. Så laver de planer, for året der kommer; ikke “bare” ferieplanlægning, hvornår lille-Gny skal konfirmeres, carporten renoveres eller Golf’en byttes til en Passat. De laver kæresteplaner – de reviderer kontrakten.
Hvordan er det sidste år, halvår eller måned gået for os som kærester. Hvad har været skidt, hvad har været godt, hvad har været fantastisk – og hvad er det, vi har gjort eller ikke gjort for at det blev sådan?
Hvordan skal det næste år eller halvår eller måned være. Hvad skal vi – som kærester – fokusere på, have mere eller mindre af. Hvad er det vi skal begynde på eller holde op med?
De bruger så parterapien dels til at sikre, at de kommer “hele vejen rundt” og til inspiration, vejledning og sparring om, hvordan de får det til at ske i praksis – med værktøjer til “hvordan gør man det i praksis”
Kommunikation
Hvis vi sammenligner med jobbet, så svarer det egentlig bare til, at der er en stillingsbeskrivelse, at der er nogle klare forventninger til, hvad du skal levere på arbejdet og til hvad din arbejdsgiver skal levere tilbage. Og det svarer til den halv eller helårlige “MUS-samtale”. Det bliver som regel nemmere og mere konstruktivt, hvis kontrakten ligger der på forhånd – og hvis opfølgningen foregår løbende og struktureret.
Det lyder røvkedeligt for mange. Det er OK – jeg skal jo også have nye klienter til parterapi i fremtiden og det er selvfølgelig bare dit parforhold – det er jo ikke nær så vigtigt for dig som jobbet. Eller hvad?
