Alene ordet opdragelse, lyder lidt gammeldags, men hvis vores børn skal fungere i samklang med andre, er det nødvendigt at vi lærer dem hvordan.
Af Bonnie Jensen
Vi er alle stødt på dem nu og da. Børn der går lige i vores nervebaner, og som provokerer og irriterer alle der krydser deres vej. Det er synd for dem, for med mindre de decideret har fået en af nutidens meget brugte diagnoser, kan det meget nemt være manglende opdragelse som er årsagen.
Sig undskyld!
Når konflikterne imellem børn og voksne er på sit højeste, er der stærke følelser på spil. Det bedste i sådanne situationer er, at koble hovedet fra og i stedet lægge mærke til barnets og sin egen reaktion i situationen. Opdragelse drejer sig rigtig meget om at lytte til barnet, høre efter, hvad det faktisk siger, og bruge sin intuition og den viden, man har om sit barn, og at respektere barnet.
Omvendt vil de fleste forældre i en konfliktsituation komme til at gøre noget, de er kede af bagefter: Råbe højt eller tage fat i barnet. Når det sker, er det vigtigt at sige til barnet: Det er jeg ked af, jeg tog fejl, jeg kan også gøre noget, jeg ikke burde eller ville.
Kom konflikterne i forkøbet
Opdragelse er også at sige tydeligt til barnet, hvad det er, man vil have det til. Og det gælder om at være lidt foran. Hvis man fx er i supermarkedet med sit barn på tre år, nærmer sig isene og ser barnets blik fange isene og siger: Du må ikke få is, så forstærker man barnets opmærksomhed på og trang til is. Hvis man i stedet siger: Du må få et æble eller en banan, så har man fortalt barnet, hvad det gerne må få.
Spørger barnet så eller plager om is, så kan man trække alternativet frem: Du må få en banan eller et æble. Det gælder om at fokusere på det positive, på det gode som barnet gør. Nogle forældre er tilbøjelige til hele tiden at gøre barnet opmærksom på det forkerte, det gør, og kommer på den måde til at forstærke netop det, de ikke ønsker, barnet skal gøre, selv om hensigten var den modsatte.
Travle hverdage
Mange forældre føler dårlig samvittighed over, at børnene ikke får nok opmærksomhed i den travle hverdag. Vi har ikke tiden, til al det vi gerne vil gøre sammen med børnene. Hvis vi vælger at arbejde meget og har et stramt program, kan det være svært at få overskud til at tage børnene med i fx madlavning og rengøring.
Men der er alligevel altid nogle valg. Hvis man kun bor tæt børnehaven, kan det være godt at sætte 15-20 minutter af og gå, så man får en hyggelig tur med barnet. Det gælder om at bruge sin kreative sans, for selv de små ting betyder noget. F. eks. at planlægge og sætte systemer i rengøring og indkøb. Man kan også arrangere sig sådan, at den ene møder sent og følger børnene i institution, og den anden møder tidligt og kommer tidligt hjem, så der bliver mere ro om eftermiddagen. Det er svært, når man er enlig forælder, så gælder det om at forsøge at lære andre at kende, så man kan hjælpe hinanden.
Konsekvens og regler
Når vi laver regler og opsætter grænser for vores børn, lærer vi dem hvordan de skal opføre sig i samfundet for at blive modtaget bedst muligt. Vi lærer barnet hvad vi og vores omgivelser forventer os af dem, og det giver børnene en tryghed at vide hvor grænsen går, og hvad der er ok. Regler og grænser giver trygge børn, og lærer dem om ansvar. Når vi så har opsat nogle forskellige regler, skal vi efterfølgende lære vores børn at følge og overholde dem. Og det er her konsekvens kommer ind i billedet.
Når vores børn overskrider vores grænser, skal de vide at det får en konsekvens. Ikke en straf, men en konsekvens. Eks.: Når storebror slår lillebror, kan han ikke være med i fællesskabet, og må derfor sidde på værelset i et par minutter og tænke over sin handling. På den måde lærer han at hver gang han slår lillebror eller en legekammerat, får han et pusterum alene, hvor han skal tænke sig om.
Vær konsekvent
Som forældre er det meget vigtigt at vi holder fast i at være konsekvente. Det er nytteløst at være konsekvente den ene dag, for derefter næste dag at “glemme” det, fordi vi ikke orker balladen. Det viser børnene, at nogle dage kan de komme af sted med deres ugerninger, og andre dage ikke. Det giver rodløse og forvirrede børn, der ikke lærer reglerne at kende, og derfor ofte vil afprøve grænser for at finde ud af hvor langt de kan gå. At være en konsekvent forælder, kan til tider være yderst krævende. Vi har alle dage hvor vi er trætte, og synes at det er nemmere at “lade som om” vi ikke har set børnenes ugerninger. Her er det vigtigt at vi forældre støtter hinanden, og bliver enige om de gældende regler, og dermed hjælper hinanden i tilspidsede situationer.
Nej! – hvorfor?
Mange børn stiller sig ikke tilfredse med at få et nej. De plager løs om hvorfor, og ønsker begrundelser. Her falder mange af os voksne i fælden og svarer: fordi jeg siger det. Jeg er voksen og det er mig der bestemmer! For at hjælpe vores børn med at forstå regler og retningslinjer både ude og hjemme, er det godt altid at give børnene en forklaring. Tag dig tid til at forklare sammenhængen, og hvordan denne regel er med til at hjælpe børnene i mange situationer.
Hvis vi gør det vil børnene selv begynde at tænke logisk, og lære at forstå at der er konsekvenser ved enhver handling, og på denne måde får de en meget mere nuanceret måde at tale og tænke på. Hvis vi altid husker at udtrykke hvilke forventninger vi har, og hvilke følelser vi har, lærer vores børn at det er tilladt og rigtigt at tale om sådanne ting. De lærer om åbenhed og at man godt må stille krav og forventninger til andre.
Hvordan?
Når børnene har et problem, som vi ønsker at de selv skal tage ansvar for og finde en løsning på, så prøv at tale med børnene om det. Eks.: Storebror leger med togbane, og lillebror begynder at køre med et af togene på banen. Storebror bliver irriteret og river toget ud af hånden på lillebror, der efterfølgende slår storebror.
Her kan vi tale med børnene om mønsteret. Forklar storebror at lillebror godt vil være med til at lege, og lær lillebror at han skal spørge først. Hvis storebror så ikke har lyst til at have lillebror med i legen, kan han give lillebror et tog han kan køre med på gulvet ved siden af. På den måde lærer børnene at kommunikere og udtrykke ønsker, og ikke mindst at tage hensyn til hinanden.
Forklaringer og mulige løsninger
Efter en lang periode med utallige forklaringer, kan vi tage næste skridt, og prøve at spørge børnene hvorfor mon denne situation opstod. Prøv sammen med børnene at finde forklaringer og mulige løsninger. Det er vigtigt når I diskuterer løsninger, at I også taler om disses konsekvenser, da det har stor betydning for hvilken løsning I vælger. Vær åben overfor børnenes forslag, lad dem deltage i både forhandlingerne og beslutningen.
Det betyder ikke at børnene skal bestemme, men at I sammen finder den bedste løsning. Børn der lærer at forstå situationerne, og er med til at løse dem selv, udvikler sig til selvsikre børn, der kender spillereglerne i relationerne til omverdenen. Vælg konflikter med omhu. Husk humoren – også når en konflikt trapper op – men glem ironien.
Vi er rollemodeller
Så siger vi at jeg er moren og du er barnet… Vores børn kopierer os voksne, og derfor er det vigtigt at vi handler og reagerer på samme måde som vi ønsker at vores børn skal gøre. Her har mange forældre den holdning at børn skal gøre som vi siger, og ikke som vi gør. Men det er en svær balancegang for barnet, da de spejler sig i os voksne. Børn ser på os voksne hele tiden, og registrerer hvordan vi gør, for at lære hvordan man gør i denne verden.
Mange at os, vil også opleve at overhøre børnene i en rolleleg, hvor de taler præcis som vi selv ville gøre i den givne situation. Vi ser vores opførsel blive gentaget ordret. Vi voksne spiller derfor en stor rolle i vores børns udvikling. Hvis vi udviser respekt, venlighed, kærlighed, ærlighed, venskabelighed, gæstfrihed, gavmildhed og giver komplimenter, er der store chancer for at vores børn bliver ligesådan. Tænk på, at I er forbilleder, når I taler til og om andre. Hvordan man opdrager børn kan ikke læses i en bog eller på internettet.
Der medfølger ikke en manual
Opdragelse er en føling med situationen, og en gentagen konsekvens, når de fastsatte regler overskrides. At opdrage et barn er en af de mest ansvarsfulde, sværeste og mest tilfredsstillende opgaver (når det går godt!), vi voksne bliver stillet overfor. Det er samtidig den opgave, vi har fået mindst uddannelse i, da baby jo som bekendt ikke leveres med en instruktionsbog. Det de fleste af os ved om opdragelse, har vi hentet fra vores familie og venner, og fra vores egen barndom.
Læs evt flere artikler her: bornogfritid.dk/artikler/boern/boerns-udvikling/
