Den 29. september 2021 fejres National Madspildsdag. Det sker i tråd med FN’s Internationale Madspildsdag, som fejres samme dag verden over. Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad har i forbindelse med National Madspildsdag 2021, samlet en stor og nyttig guide om hvordan du sparer penge ved at få din mad til at række længere – og undgå madspild.
Guiden kommer her:
Rester af kogte kartofler
Kan du mose og blande i brøddej. Kan bruges som pålæg på rugbrød. Kan skæres i tern eller skiver og brases på panden eller i ovnen. Kan laves til kartoffelsalat. Kan skæres i tern og bruges som topping på suppe eller blendes med som fyld. Moste kartofter kan laves til kartoffelklatkager, og kan kan suppleres med rodfrugter. Kan bruges til biksemad med masser grønsager i ovnen. Kan bruges som fyld i æggekage.
Rester af kogte ris, bulgur, couscous m.m.
Kan tilsættes f.eks farsretter som frikadeller, farsbrød m.m. I en hurtig salat med optøede ærter, majs og peberfrugt i små tern, eller kan bruges som fyld i grønsagssuppe.
Rester af grønsager
Kan hakkes og kommes i fars eller sovs. Stokke fra broccoli eller blomkål kan dampes, blendes og bruges blandet sammen med et magert mejeriprodukt og anvendes som pålæg, sovs eller dressing. Kan blendes og kommes i farsmad, fx frikadeller, farsbrød, kødboller m.m. Kan bruges som supplement til pålæg, og let kogte grønsager gnaves ved siden af brød. Rå grønsager kan rives og
kommes i brøddejen.
Rester af tilberedt fisk
Fiskefrikadeller og fileter kan bruges til pålæg, til salater eller mousse. Kan også bruges til lasagne, eller som fyld i pastasalat f.eks tun eller laks.
Rester af kogte pasta
Fyld i suppe. Til en hurtig salat med optøede ærter, majs og peberfrugt i små tern. Som fyld i pålægssalater, f.eks karrysalat.
Rester af mejeriprodukter
Rester af skæreost kan rives og nedfryses. Rester af skæreost kan kommes på boller sammen med tomat til pizzaboller. Rester af ost kan også bruges til, ostecroutoner, ostechips, i supper, i pesto, til gratinering, i brød og bagværk. Surmælksprodukter kan anvendes i brøddej, i en hjemmelavet koldskål eller i en smoothie – husk at anvende pasteuriseret æg og varmebehandlede frosne bær. Rester af mejeriprodukter og fløde kan også bruges til, dej, grøntsagsmos, i proteindrik, til dressing, i supper, i saucer, til ostecroutoner, i pesto, til gratinering, i brød og bagværk.
Rester af tilberedt kød
En rest af kødsovs kan kommes på boller til pizzaboller, snegle m.m. En kødsovs kan anvendes til lasagne. Steg, farsmad m.m. kan anvendes som pålæg, eller som fyld i gratin, biksemad eller æggekage, f.eks skinke.
Rester af brød
Rugbrød nedfryses og gemmes til øllebrød. Rugbrød kan rives til ymerdrys. Rugbrød kan ristes i ovnen smurt med lidt olie, som stave eller tern og bruges som tilbehør. Hvedebrød i tern kan ristes og bruges som tilbehør, fx croutoner. Hvedebrød kan tørres til rasp. Hvedebrød kan også bruges til æblekage-rasp, genbrugt I ny brøddej, tyndt skåret, ristet til chips, til arme riddere.
Kilder: Stop Spild Af Mad, Fødevarestyrelsen, Samvirke, Landbrug & Fødevarer, Suhrs Højskole, Statens Husholdningsråd, Professionshøjskolen Metropol, Institut for Fødevarevidenskab (KU FOOD) og Alt om kost.