Madpakketid

Sommerferien er slut og skoleklokken ringer ind igen. Vi skal have gang i rutinerne og de gode og sunde madvaner igen.

Af Bonnie Jensen

En lækker madpakke, der bliver spist og ikke arkiveret lodret er klart at foretrække. Og med lidt variation i madkassen kan det gøre, at barnet glæder sig til at åbne op for dagens frokost med spænding. En madpakke behøver ikke kun at bestå af forskellige rugbrødsmadder med pålæg. Men hvis I alligevel vælger at gå med rugbrødet, så tænk lidt i pynt og farver, det gør madderne mere indbydende.

Wrap med Tulip Pålækker Sønderjysk Spegepølse

Til 2 personer

Det skal du bruge:

  • 10 skiver Tulip Pålækker Sønderjysk Spegepølse
  • 2 stk. store wraps
  • 2 spsk. tomatkoncentrat
  • 2 tsk. oregano
  • Salt og kværnet peber
  • 25 g icebergsalat
  • 50 g revet cheddar
  • 50 g rød peber

Sådan gør du:

Snit icebergsalat i strimler. Skær rød peber i strimler og læg de to wraps på et skærebræt. Smør tomatkoncentrat på wrappen, drys med oregano, salt og kværnet peber. Fordel snittet icebergsalat på wrappen. Læg 5 skiver Tulip Pålækker Spegepølse på og drys med revet cheddar. Fold enderne sammen og rul den i et stykke bagepapir. Kom elastik eller snor omkring enderne og skær den over.

TIP:
Kom lidt sambal oelek på tomatkoncentrat, hvis man ønsker en stærkere udgave til større børn.


Pitabrød med hamburgerryg og ærtespirer

PålægsPita

Til 1 person

Det skal du bruge:

  • 1 grov pitabrød
  • Icebergsalat
  • 50 g Pålækker Hamburgerryg
  • 15 g feta
  • Ærtespirer
  • Ærtecreme
  • 1 spsk. fromage fraise
  • 25 g grønne ærter i bælg
  • Persille
  • Salt og peber
  • Æbleeddike

Sådan gør du:

Til ærtecremen: Fromage fraiche vendes med de friske ærter og hakket kruspersille. Smag til med salt og peber og evt. et par dråber æbleeddike. Lun pitabrødet og del derefter pitabrødet i to. Fyld salat i bunden, fintsnittet spidskål og til sidst små rosetter af hamburgerryg, feta og ærtespirer. Imellem hvert lag kommes lidt ærtecreme.


Smørrebrød med kylling, coleslaw og sukkerærter

Til 2 personer

Det skal du bruge:

Pålækker - Rugbrød kylling tomat timian
  • 2 skiver rugbrød, gerne hjemmebagt
  • ¼ spidskål
  • 1 gulerod
  • ½ rød peberfrugt
  • 3 spsk. god mayonnaise
  • 1 tsk. sød sennep
  • 8 skiver Tulip Pålækker Kylling med Tomat og Timian
  • 8-10 stk. sukkerærter
  • Salt og peber

Sådan gør du:

Snit spidskål fint, riv guleroden, og snit peberfrugten i tynde strimler. Bland spidskål, gulerod, peberfrugt, mayonnaise og sennep sammen i skålen og smag til med salt og peber. Fordel kyllingeskiverne på rugbrødet og top med coleslaw. Nip enderne på sukkerærterne, og fordel dem på toppen.

Tulip Pålækker er pålægsklassikere skåret i tykke skiver med mere smag. Pålægget er lavet af udvalgte råvarer og efter stolte håndværksmæssige pålægstraditioner, så du kan være sikker på, at både smag og kvalitet er i orden. Du finder mere inspiration til frokosten på www.tulip.dk