En diskussion ansigt til ansigt følger typisk et bestemt mønster, og derfor tager det en vis tid, før den udvikler sig til en reel konflikt. På nettet ender diskussioner hurtigere i personlige beskyldninger end i skolegården, fordi man let kan misforstå intentionen bag en skreven sætning.
Af Susanna Hochheim
“Annonce”
Børn i alderen 7-11 år bruger i dag nettet til at supplere kommunikationen med kammeraterne, som de kender fra skolen eller fritidsaktiviteter. Kommunikationen sker typisk gennem spil, beskeder eller sociale medier. Når børnene sender beskeder rundt til hinanden
bruge de ofte de små emojis, for at vise deres humør. Man kan faktisk godt sige, at de små humørikoner er blevet en slags erstatning for
mimikken og tonefaldet i det talte sprog.
Der er for eksempel stor forskel på at modtage beskeden: ”Du er åndssvag” og beskeden ”Du er åndssvag😉” Når børn starter i skole, går det stærkt, og inden man får set sig om, så er de også med på denne form for kommunikation. Derfor er det vigtigt, at vi guider og fortæller vores børn på bedste vis, hvordan de kommunikerer med hinanden, når de befinder sig på nettet. For at undgå misforståelser og uvenskaber.
Her får du gode råd til, hvordan du kan lære dit barn at kommunikere på nettet
Vær det gode eksempel
Børn kopierer det, deres forældre gør og ikke nødvendigvis det, de siger. Så først og fremmest kan du forebygge, at dit barn havner i konflikter ved selv at være det gode eksempel. Det vil sige, at du undgår at skrive negative kommentarer til andre og tænker over at kommunikere klart og tydeligt – især i kommunikationen med børn, fordi mindre børn endnu ikke er i stand til at afkode ironi og sarkasme.
✱ Når du er uenig med andre, er det en god idé at vise tydeligt over for dit barn, at man sagtens kan være uenige uden at være uvenner.
Mind dit barn om, at der sidder rigtige mennesker bag skærmen
Når man sidder bag en skærm, er der en distance til dem, man kommunikerer med. Selvom det kan virke åbenlyst, kan det være en god idé at tage en snak med dit barn om, at der gemmer sig rigtige personer med følelser bag ved profilnavne og avatarer i spil. Samtidig kan du råde dit barn til at tale med dig eller huske at tælle til ti, inden barnet svarer på en besked, der har gjort det ked af det eller vred.
Undgå forhastede konklusioner
Hvis dit barn havner i en online-konflikt, der er gået i hårdknude, så prøv at undgå at drage forhastede konklusioner om modparten. Det vil blot optrappe situationen. Der findes altid to sider af en sag, og konflikter på nettet bunder ofte i misforståelser.
Derfor er det bedste, du kan gøre, at få dit barn til at fortælle historien fra sit synspunkt og derefter kontakte modpartens forældre over telefonen for at høre modpartens side. Læg op til, at I forældre skal bakke op om at løse børnenes konflikt og gå mindre op i, hvem der skrev hvad.
Lyt til dit barn
Forældre kan have en tendens til at overtage børns fortællinger og reagere ved at fortælle, hvad de selv ville gøre i situationen. Men det allervigtigste for et barn, som er oprørt over en konflikt, er, at forælderen lytter til barnet og reagerer på de følelser, som barnet har i forbindelse med konflikten.
✱ Det er for eksempel bedre at sige: “Jeg kan godt mærke, at du er rigtig vred over det” end “Det skal du ikke være vred over. Det går hurtigt over”. Børn skal have lov at få luft for deres frustrationer.
Konfliktnedtrapning
Når dit barn har fortalt sin udgave af konflikten og raset ud, kan du komme med handlingsanvisninger.
✱ Du kan komme med forslag til, hvordan dit barn (eventuelt sammen med dig) nedtrapper konflikten.
✱ Hvis konflikten er eskaleret, kan det være en god idé at aftale at mødes ansigt til ansigt og redde trådene ud.
✱ Selve aftalen om at mødes kan godt føles som en optrapning af konflikten, men resultatet af mødet vil i langt de fleste tilfælde være nedtrapning eller løsning.
Den lille emoji er en rigtig god ting at implementerere i sine beskeder, så modtageren kan se, om det er en sjov, sød eller fjollet besked, man sender.
Kilde: Redbarnet.dk
