Efter en dejlig lang sommerferie er det blevet tid til første skoledag. En hel ny hverdag venter, og det er både spændende og usikkert for de små, nye skolebørn. Vær forberedt på en startfase, der kræver lidt ekstra af hele familien.
Af Bonnie Jensen
De helt nye skolebørn, der skal starte i skole for første gang, har formentlig glædet sig i månedsvis, og har ikke kunnet vente på, at ferien skulle slutte, så de kunne komme over på skolen – i nye omgivelser og med nye kammerater. Det er en spændende tid, og de fleste børn er glade og forventningsfulde, mens andre er lidt nervøse og usikre på alt det nye.
At starte i en helt ny skole, i nye uvante omgivelser, med lærere og skolekammerater, man først nu skal til at lære at kende, er en overvældende tid. Barnets trygge og vante omgivelser i børnehaven erstattes af en masse nye indtryk, krav og klassekammerater – og det kan være en stor omvæltning.
Derfor er det vigtigt at familien ”sætter tid af” til, at barnet får lov at vænne sig til sin nye hverdag, hvor fritiden derhjemme bliver rolig og uden for mange forventninger og aftaler i den første tid. Barnet skal have ro til at lade op efter skole, og bearbejde alle de indtryk, det har fået i løbet af dagen.
Dit barn reagerer på den nye hverdag
Lige så forskellige som børn er, lige så forskelligt vil de reagere på den nye hverdag i den nye skole. Nogle finder hurtigt deres plads blandt nye venner, og er glade og lykkelige og springer ud ad sengen om morgenen, fordi det hele er så spændende derovre i den nye skole. For andre børn er det ikke helt så nemt. De kan have brug for længere tid til at se det hele lidt an, og til at finde deres plads.
Nogle børn kan vise tegn på stress, og på, at de har svært ved at overskue hverdagen. Nogle bliver nemmere vrede og synes, at alle omkring sig er dumme. Nogle børn får problemer med at falde i søvn, og vil gerne sove inde hos mor og far, fordi de har brug for ekstra tryghed lige nu. Nogle børn kan ændre deres personlighed, blive stille, tavse og trække sig fra fællesskabet.
Der kan naturligvis være andre reaktioner end disse, men det er vigtigt, at vi forældre er mere opmærksomme i de første uger. At vi holder øje med, om vores barn trives, eller om det ændrer adfærd, for så må vi forsøge at se, hvordan vi bedst muligt hjælper vores barn bedre på vej.
Lad dit barn reagere derhjemme – det har det brug for
Prøv at rumme barnet, når det hidser sig op og skælder ud. Barnet gør det, fordi det suger alle de nye indtryk i skolen til sig, og forsøger at være sød, stille og opmærksom derhenne. Børn kontrollerer deres følelser, fordi de ikke tør være sig selv. Men når de så kommer hjem, slipper de luften ud. Så prøv at imødekomme dit barn, selvom det opfører sig helt urimeligt. Husk, at det er en naturlig reaktion på alt det nye, barnet skal igennem.
Spørg ind til skoledagen
Det er en stor hjælp for dit barn, at I taler om alt det nye. Spørg ind til hverdagen, til lærerne, til klassekammeraterne, til klasseværelset, til skoledagen, til skolegården, til legepladsen osv. Men i små doser. Barnet skal ikke føle, at du er i gang med et forhør.
Da mine egne drenge var små, svarede de som regel det samme, når man spurgte dem om, hvordan dagen i skolen havde været: ”Fin nok.” Når jeg spurgte, hvad de havde lavet i skolen, var svaret: ”Det kan jeg ikke huske.” Jeg accepterede,at de ikke lige på det tidspunkt havde tid eller lyst til at fortælle mig en hel masse, og nød så når vi gik en tur, når de skulle puttes, eller når de skulle køres fra A til B, for der kom
snakken helt naturligt. Så gjaldt det bare for mig om at svare med enstavelsesord, og ikke stille spørgsmål, for så stoppede talestrømmen.
Med min lille niece forholder det sig helt anderledes. Hun fortæller i detaljer om hvem, der sagde og gjorde hvad i løbet af hele skoledagen.
Så det er forskelligt, hvordan børn har lyst til at snakke og fortælle, og jeg tror, at det vigtigste, vi forældre kan gøre, er at være åbne og lyttende, i det øjeblik ungerne åbner munden, uanset om vi er i gang med aftensmad, vasketøj eller andet praktisk. Stop op og lyt til barnet, og giv tid til at fortælle.
Hvis det viser sig, at der er brug for hjælp til at få dit barn bedre ind i hverdagen, så tag en snak med dit barns klasselærer. De vil gerne hjælpe med at skubbe dit barn i den rigtige retning, så skoledagen bliver god og sjov.
Tips til en god start på skolelivet
Det kan være en god idé at gøre sit forarbejde som forælder, så barnet får en god start på det nye skoleliv. Herunder finder du nogle gode råd til, hvordan du kan skabe de bedste rammer for dit barns skolestart.
Døgnrytmen
Sørg for at ændre døgnrytmen fra ferie til hverdag et par dage før skolestart, så barnet er inde i en god rytme med fornuftige sengetider og gode morgenritualer, når skolen starter.
Klare rammer
Skolestart vil byde på mange nye indtryk og uforudsigelighed for barnet, og det kan derfor hjælpe, hvis resten omkring barnet er trygt og forudsigeligt. Sæt derfor klare rammer for dagen, f.eks. ved at fortælle hvor lang skoledagen vil være, og hvem der henter efter skole. Det giver dit barn ro i maven.
Tid til ro
Selvom både barn og forældre er opsatte på, at barnet får nye venner, bør det sociale komme i små doser. Tænk i kvalitet fremfor kvantitet, hvor barnet har færre eller kortere legeaftaler, fremfor en hel weekend med overnatning.
Sørg for at have styr på skoletasken
Det er også vigtigt at huske på, at det er forældrenes ansvar i samarbejde med barnet at sørge for, at skoletasken, penalhuset, madpakken og skoletøjet er på rette plads. Det beroliger barnet at vide, at der er styr på det, og det afhjælper hektiske morgener, hvis alt bliver gjort klar aftenen inden skoledagen.
Skab ro i hverdagen
Sørg for at hverdagen er, som den plejer, og undgå vilde aktiviteter og for mange gæstebesøg i de første skoledage. Ro, nærvær, omsorg og
voksenoverskud er det, der er brug for.
Giv det tid
Det er ressourcekrævende at starte i skole, og barnet kan derfor hurtigere blive træt, sur og grådlabil. Som forælder skal man ikke nødvendigvis konkludere, at barnet dermed ikke er glad for at gå i skole. Det kan blot tage tid at finde sig til rette i det nye. Omvendt er det selvfølgelig vigtigt at være opmærksom på, at barnet ikke er ked af det i længere tid.
