Psykologen forklarer, hvordan du bedst hjælper dit barn.
Af Journalist Helle Lenschow
Studier viser, at omkring hvert 8. barn i Danmark har angst, og det er derfor en følelse, som påvirker rigtig mange danske familier hver dag. Det fortæller psykolog ved PsykologCentret Thomas Klitgaard, der i sine konsultationer behandler mange børn for angst.
– Angst er udbredt blandt danske børn, og jeg ser en del af disse børn og unge samt deres familier i terapi. Den gode nyhed er, at hvis man har angst og får den rette hjælp i tide, så er muligheden for at slippe af med angsten rigtig god, siger han.
Angst hæmmer i hverdagen
Udover at angsten både kan hæmme barnet og gøre barnets hverdag sværere, så påvirker angsten ofte også resten af familien og dens nærmeste relationer.
Thomas Klitgaard forklarer, at det ofte er forbundet med en stor afmagt og frustration at være forælder til et barn eller en ung med angst, lige som det kan betyde, at familien tit må melde afbud til sammenkomster eller andre sociale oplevelser, fordi barnet føler sig bange.
– Der er derfor brug for, at forældrene også passer på sig selv, hvis deres barn har angst. Mange har kun fokus på barnet, men for at kunne leve med det angste barn og samtidig hjælpe barnet mest mulig i dagligdagen, er det nødvendigt, at forældrene sørger for at give hinanden nogle pauser, hvor de kan lade op, siger Thomas Klitgaard.
At være modig
Når barnet udviser angst, er måden, forældrene håndterer dette, afgørende. I stedet for at forsøge at berolige barnet eller skubbe det væk, så skal forældrene i stedet lytte, spørge nysgerrigt og undersøge angsten sammen med barnet.
– Hvis vi siger pjat eller tag dig sammen, så oplever barnet ikke, at det bliver taget seriøst eller lyttet til, og hvis forældrene bare fjerner det, som barnet føler sig bange for, så er det heller ikke en god strategi, for så lærer barnet ikke selv at styre sine tanker.
I stedet skal forældrene undersøge angsten sammen med barnet. Det gør de ved at lytte, spørge nysgerrigt og udfordrer barnet til at være modig, siger Thomas Klitgaard.
For at demonstrere det, giver han er eksempel.
10-årige Lise er bange for en hund, der bor hos nogle venner, som familien er på vej til at besøge. Men Lise vil ikke med. Hun har ondt i maven, fordi vennerne har en hund, siger hun.
– Her kunne forældrene jo ringe til vennerne og bede dem lukke hunden væk eller ud i haven, mens de er på besøg med Lise, men det virker desværre ikke efter hensigten. I stedet for at arbejde med det, der skræmmer, så bekræfter forældrene Lise i, at hunden er farlig.
Samtidig lærer hun ikke selv at styre sine tanker om hunde, fordi forældre tager helt over, siger Thomas Klitgaard, der også har et bud på,
hvad forældrene skal gøre i stedet.
– Sæt jer ned og lyt. Bed Lise forklare, hvorfor hun er bange for hunden, og hvad hun tror, er det værste, der kan ske. Spørg hvad hun selv ville sige til en veninde, der kom og sagde det samme. Lyt og spørg uden at dømme Lises angst. Lad hende have den følelse, mød hende der og lad hende selv fortælle om den. Herefter kan I udfordre Lise til at være modig. Måske kan hun tage med, hvis hunden er i snor under besøget, og hvis den ikke kommer tæt på hende, siger Thomas Klitgaard.
Tre råd hvis dit barn føler sig bange:
- Lyt. Lad barnet uddybe og sætte ord på angsten.
- Spørg. Stil hv-spørgsmål, så barnet får mulighed for at tale om følelsen på en konkret måde.
- Inviter modet ind. Spørg barnet, hvordan situationen kan være nemmere at være i. Udfordrer herefter barnet til at være modig ved at gå trinvis ind i de situationer, der skræmmer.
