Det er en spændende tid for alle de nye skolebørn, der skal starte i 0. klasse efter sommerferien. Hvad er der af forventninger til barnets kunnen, og hvad kan vi gøre for at hjælpe det på vej til en god start i fritidsordningen og skolen?
Af Bonnie Jensen
Vi har talt med en ekspert på området, Anne Louise Møller Larsen, der selv har prøvet at have børn, som er startet i skole, og som ovenikøbet selv er skolelærer, og har erfaring med børn i indskolingen, som det hedder.
Hvad forventes der af barnet, som kommer fra børnehaven og nu skal til at starte i SFO?
Det er primært praktiske og især sociale færdigheder, som er vigtige. ABC og alt det andet er der rigeligt tid til at arbejde på i skolen, men det sker nemmere, hvis rammerne er på plads.
Hvad kan vi selv gøre for at forberede barnet på den nye hverdag i et lidt større ”univers” med flere børn, hvoraf mange er ældre?
Har man større søskende på skolen, og har man tid og mulighed, kan man færdes på skolen af og til, og for eksempel tage sammen til morgensang på skolen, hvis de har det. Generelt set vil barnet ikke kunne forberedes 100 % på den hverdag, der venter, da den overordnet er anderledes end børnehavelivet. Derudover er de fleste skoler forskellige, så de erfaringer man selv har som forælder, stemmer ikke altid overens med virkeligheden på barnets kommende skole. Men gør man en indsats for at fremme barnets relationer i børnehaven, taler man positivt om skolen, kammeraterne, forældrene og medarbejderne, vil barnet også være mere tryg, både i overgangen og generelt i de mange år, hvor barnet skal have sin dagligdag i skolen.
Hvad er din oplevelse i forhold til barn/forælder? Er det ind imellem en større begivenhed for forældrene, at barnet tager skridtet end barnet selv synes?
Det er et stort skridt for barnet, først og fremmest. Når mor og far har pakket kameraet, og har fået sagt ˮihˮ og ˮåh, og “hvor er han blevet storˮ, så er det barnet, der skal finde sig til rette i den nye hverdag med en ny børneflok, nye voksne og nye rammer. For at hjælpe barnet mest i overgangen er det godt at holde fast i de normale rutiner, at komme op i god tid om morgenen, så morgenen glider nemt, og der er mindst mulig stress på. Lægge barnet i seng i god tid om aftenen, så det er et udhvilet barn, der møder verden næste dag. Sørge for at madpakken mætter, og at barnet kan lide den, mere end om den er Instagram-værdig. Tage sig tid til at tale med barnet.
Det praktiske
Barnet kommer nemmere og hurtigere med ud til leg og andre aktiviteter, hvis det selv kan tage sko og jakke på, og selv kan pakke sine ting sammen. Her hviler det dog også på forældrene at gøre det så let for barnet som muligt – hermed ikke ment, at forældrene skal gøre tingene for barnet, men de skal finde praktiske løsninger, som barnet kan finde ud af og overskue, både omkring overtøj, madpakke og penalhus. Og så i øvrigt kun lade barnet have legetøj med, hvis det er legetøjsdag. Selvom morgenen måske glider lettere, ved at lade barnet tage tingene med, så forstyrrer det utrolig meget, både barnet selv, men også de andre børn. Man kan sagtens træne barnets praktiske færdigheder derhjemme, ved at lade det hjælpe og klare små opgaver.
Det sociale
Barnet skal kunne vente på sin tur, kunne overskue at tabe i spil og indgå i sociale fællesskaber, hvor man ikke altid selv sætter dagsordenen. Ikke at man skal lade andre bestemme altid, men barnet skal kunne forstå, at nogle gange er man selv med til at starte, eller måske opfinde, en leg, men andre gange er legen måske allerede i gang, og så skal man også kunne gå ind i den. Ikke mindst skal barnet gerne turde lege med mere end én kammerat, for det giver mange flere muligheder i hverdagen, og giver derved barnet en bedre oplevelse af skolen, SFO´en eller børnehaven.
Forældrene kan bidrage ved at lave legeaftaler eller legegrupper, så barnet øver sig i at lege med mange forskellige – også gerne på tværs af køn. Vigtigst kan forældrene bidrage ved at tale positivt og nysgerrigt om, og med de andre børn. På den måde kan man være med til at
åbne barnets horisont for flere legemuligheder, også selvom det kan være fristende at bakke barnet op, når det møder sociale udfordringer, ved for eksempel at sige: “Ja, ham Peter lyder da godt nok også træls, når han ikke kan lade være med at drille dig”. Eller: “Ja, hans storebror var også altid så besværlig, dengang Emma gik i børnehaven med ham”. Ved at tale negativt om de andre børn – samt forældre og andre voksne – skaber man unødig afstand børnene imellem, som hindrer deres relationer.
