(Annonce) Vidste du, at der findes frivillige, der både har tid og overskud til at tale med vores forældre om alt imellem himmel og jord? De er der udelukkende for at lytte og snakke.
Af Bonnie Jensen
Vi vil jo alle gerne passe godt på både vores børn, familie og vores forældre. Men dagene i en småbørnsfamilie går stærkt med de mange gøremål, vi skal nå, samtidig med, at vi også skal have tid og overskud til at lege, snakke og hjælpe med lektier. Den ene dag tager den anden, og pludselig er der gået endnu en uge, og opkaldet til mor eller far, er blevet glemt igen, eller måske ringede vi lige hurtigt, men havde ikke tid til at snakke sådan rigtigt…
Tid til samtale
Det er bare, som om der ikke er timer nok i døgnet til at være præcis så omsorgsfuld og nærværende, som vi i virkeligheden ønsker – særligt for vores forældre eller andre ældre pårørende, der har brug for at snakke. Det er her, vi skal lægge vores dårlige samvittighed til side, og i stedet hjælpe dem med at tage kontakt til Ældretelefonen. Det gode ved Ældretelefonen er, at man kan ringe helt anonymt og snakke om alt det, man har lyst til og brug for. Det er ikke en rådgivningslinje, men en samtalelinje. Her får man fat i en frivillig, der har tid og lyst til at snakke om hverdagen, om børnebørn, om ensomhed eller om sygdom – kort sagt, om lige præcis det, man har brug for at snakke om.
I den anden ende af røret sidder et menneske, der har tid og ro til at tale – en, der lytter, er nærværende og nysgerrig på, hvad man har på hjerte og brug for. Det er da et fantastisk initiativ, og en rigtigt god hjælp til vores ældre, da det jo ikke er alt, de har lyst til at dele med deres børn.
Bag Ældretelefonen står Ældre Sagen, der er en forening med det eneste mål for øje, at gøre gavn og lave aktiviteter for mennesker i alle aldre. Faktisk kan man melde sig ind i Ældre Sagen allerede når man fylder 18 år, hvor man som medlem er med til at støtte mange gode formål, samtidig med, at man kan vælge at drage nytte af alle de gode medlemsfordele, som Ældre Sagen har forhandlet sig til for alle deres medlemmer.
Man kan ringe til Ældretelefonen alle hverdage mellem kl. 9-15 på telefon: 32 210 210. Det er helt gratis og anonymt.