Forbrugere er langt mere bevidste om hvad der ryger i indkøbskurven i dag, end de var for bare ti år siden. Vi skeler i langt højere grad til om vores produkter er miljøvenlige og det er ærligt miljømærkerne Blomsten og Svanen der hjælper os på vej. Her bliver du udfordret på din viden om Danmarks eneste to officielt anerkendte miljømærker.
Vidste du at…
… der findes mere end 12.000 forskellige produkter og serviceydelser
– lige fra sæbe, vaskepulver, husholdningspapir, legetøj, byggeprodukter, el-artikler og møbler til miljømærkede serviceydelser som f.eks. rengøring, trykkerier og hoteller.
… du er med til at drive produktudviklingen i en mere bæredygtig retning, når du vælger miljømærkede produkter og serviceydelser?
Kravene til miljømærkede produkter og serviceydelser bliver nemlig løbende strammet på baggrund af den nyeste viden og udviklingen i markedet. Når kravene revideres, skal alle miljømærkede varer og serviceydelser revurderes og dokumentere, at de lever op til de nye krav. På den måde er mærkerne med til at drive produktudviklingen i en mere bæredygtig retning.
…. der bliver stillet skrappe miljøkrav i alle relevante faser af produktets livscyklus?
Helheden er nemlig Svanemærkets og EU Blomstens styrke. Hele produktets livscyklus fra råvarer til produktion, brug, bortskaffelse og recirkulering er med i vurderingen, når kravene til miljømærkede produkter bliver fastsat. Det er vigtigt for at kunne mindske den samlede miljøbelastning.
… dit valg af shampoo kan være med til at spare CO2?
Svanemærket stiller nemlig krav, om reducerer forbruget af emballage på plejeprodukter. Det betyder, at emballagen ikke må være større end nødvendigt. På den måde bliver der plads til flere produkter, når de skal transporteres ud til fx butikkerne. Og på den måde er emballagekrav til kosmetik også med til at spare CO2.
… når du selv vasker bilen derhjemme, er vandforbruget op mod 200 liter pr. vask, men at en svanemærket vaskehal maksimalt må anvende 70 liter vand pr. vask og ofte er helt nede på 15-30 liter vand pr. vask?
Det lave vandforbrug skyldes, at svanemærkede vaskehaller har installeret et effektivt renseanlæg, så det vand, der bruges til bilvasken,
renses og dermed genbruges.
… du har mulighed for at handle i en butik, der er svanemærket?
– Svanemærkede butikker drives energieffektivt, og reducerer mængden af affald, herunder madspild. Samtidig har de et bredt udvalg af miljømærkede og økologiske produkter, så de varer, du køber, belaster miljøet så lidt som muligt.