Sådan passer du bedst på din hud ifølge farmakonomen. Læs med her.
Af Bonnie Jensen
(Annonce) Tør hud og eksem er et generende problem for dem der er så uheldige at døje med det. Men vidste du, at der er mange ting man selv kan gøre, for at afhjælpe problemerne med huden og for at lindre kløen, også uden brug af skrappe receptpligtige cremer og steroider?
Hvordan behandler vi bedst vores hud for at undgå at blive ramt af tør hud eller eksem?
– Med den rigtige pleje kan man ofte afhjælpe tør hud. En vaskeolie i badet, så man får tilført fugt og fedt allerede under bruseren, og så creme på direkte bagefter badet. Så er man allerede kommet rigtig langt. Nogle har brug for at bruge en creme både morgen og aften, og har man eksemhud, kan man i perioder også have brug for creme på recept.
Når vi plejer vores hud med en god fugtighedscreme, er det så bedst at lade huden være lidt fugtig, når man
påfører cremen?
– Ja, det er en rigtig god idé at påføre sin creme lige efter badet. Der optages mere fugt i huden, når cremen påføres på let fugtet hud.
Hvorfor får vi den tørre hud?
– Alle kan få tør hud og mange har tør hud i perioder f.eks. om vinteren. Vind og vejr påvirker vores hud, samt hvad vi udsætter den for. Det kan f.eks. være kradse sæber, som udtørrer vores hud eller håndsprit. Man har fundet ud af, at nogle af dem, som har eksemhud, har en gendefekt, som påvirker hudbarrieren, og at deres hud derfor mister mere fugt og fedt. Derfor er det en god idé at bruge vaskeprodukter uden sæbe året rundt.
Kan indeklimaet i hjemmet have betydning for hudens tilstand?
– Ja, det kan det godt. Soveværelset eller børneværelset bør holdes køligt – det kan også mindske trangen til at klø i ens eksem. Eksem går desværre hånd i hånd med andre sygdomme som f.eks. astma og allergi. Derfor bør man undgå, at der ryges i hjemmet, og der bør så vidt muligt ikke være tæpper i huset, da de nemmere samler støv. Desværre kan hår fra kæledyr også trigge allergi.
Hvilken årstid er bedst og værst, når man lider af tør hud/eksem?
– Vinteren er den værste årstid for dem, som er eksemramte eller har tør hud. Den tørre luft om vinteren og de store temperaturskift mellem indenfor og udenfor forværrer tit symptomerne. Vinteren kalder derfor ofte på ekstra pleje og federe cremer. Sommer kan derimod være bedre for dem med eksem, fordi luftfugtigheden er højere.
Er det en god idé at gå i karbad med lunkent vand tilsat olie? Kan det hydrere huden, eller udtørrer det huden?
– Det er lige så effektivt at bruge en fugtighedscreme efter et bad, som det er med et oliebad. Man skal være opmærksom på, at bade skal holdes kølige, når man har tendens til eksemhud. Vand virker mærkelig nok udtørrende – især hvis det er meget varmt. Så prøv at holde badene til en behagelig og køligere temperatur, og sørg for, at de ikke er alt for lange.
Er eksem arveligt?
– Ja, der er en grad af arvelighed. Hvis mor eller far selv har/har haft børneeksem, så er der 30 % risiko for, at ens barn også får det. Børn, som har børneeksem, har desværre også en større risiko for at udvikle allergi og astma.
Hvis et barn lider af børneeksem, kan barnet så vokse sig
fra det?
– En stor del vokser fra det i puberteten. Nogle vil dog som voksne stadig være plaget af tør hud og eksemhud, f.eks. håndeksem.
Hvad kan det skyldes, at voksne lige pludseligt får eksemudbrud?
– Huden kan være blevet udtørret af vind og vejr eller være blevet irriteret af et stof. Det kan være ved gentagen håndvask, eller det kan være, at man har udviklet allergi f.eks. over for parfumestoffer og derfor oplever et eksemudbrud. Med alderen får vi generelt også en tørrere hud. Kvinder, som rammer overgangsalderen, oplever også, at deres hud bliver tørrere.
Hvornår skal man gå til lægen for at få hjælp mod eksem?
– Hvis pleje med cremer ikke hjælper på ens symptomer, eller hvis det ser ud til, at der er gået infektion i eksemet. Eksem klør jo som bekendt, og når vi klør i eksemet, så kan vi få kradset hul, så bakterier kan komme ned i såret, og en infektion kan udvikle sig. Så kan det være nødvendigt at få hjælp ved ens praktiserende læge.
Kender du hudplejeserierne fra Aveeno?
Uanset om du har normal, tør eller sensitiv hud, eller om din hud har tendens til eksem, så har Aveeno et produkt, der kan hjælpe dig med at optimere din hudpleje. Daily Moisturising er rigtig god til almindelig hudpleje, Skin Relief er god til tør og irriteret hud, og Dermexa-serien er god til udfordret hud og til eksemhud. Med Aveenos serier er der god pleje og hjælp for hele familiens hud. Både til store som små, til dem med kløende hud, og til dem med hud uden komplikationer. Vi har testet Aveenos hudplejeserier med familier hen over foråret og
sommeren. Du finder deres erfaringer på www.bornogfritid.dk/aveeno